Hvis bare jeg kunne få at vide at det ender godt om præcis 4 måneder og 3 dage, 4 timer, 2 minutter og 34 sekunder.

Hvis ikke det, så at det ender knap så godt, men det ender om præcis 4 måneder og 3 dage, 4 timer, 2 minutter og 34 sekunder.

Hvis ikke det, så bare at det ender om ca. et halvt år.

Bare jeg dog kunne få noget vished, noget afklaring og noget sikkerhed.

I stedet har jeg uvished, rådvildhed og usikkerhed og det driver mig lidt til vanvid.

Jeg kan ikke få at vide hvornår det ender eller hvordan det ender. Der er ingen der ved hvad der er det bedste at gøre. Vi famler alle i blinde og det er vildt ubehageligt.

Hvis så bare nogen kunne fortælle os at den her vej er den rigtige, I skal bare holde ud 3,5 måned endnu. Så ville det give mening at sidde i lock down lidt endnu. Men fordi ingen kan fortælle os hvad meningen er, fordi vi ikke selv kan se hvad meningen er, bliver vi frustrerede…eller jeg gør i hvert fald.

Victor Frankl var i KZ lejr og skrev bagefter en bog om ”Man’s search for meaning”.
Han skriver bl.a. i sin bog at vi alle har brug for at stræbe efter et mål og hvis vi ikke har et sådan mål, bliver vi håbløse og deprimerede.

Han skriver også at der ikke er én universel mening med livet, men en unik mening for hver person til en hver tid og situation. Således stopper vores søgen efter meningen med livet aldrig fordi der vil dukke nye spørgsmål op hele tiden. Da vores søgen er helt unik, må vi selv tage ansvar for vi kan kun selv give svaret.

Hans teori hævder at vi kan opnå mening med livet på 3 måder: 1. ved at opnå et mål ved at skabe noget eller gøre noget 2. ved at opleve noget eller møde nogen 3. vores indstilling til uundgåelig lidelse.

Så hvordan møder jeg lidelse lige nu?
Har jeg ondt af mig selv over at være isoleret? Ja.
Har jeg ondt af mig selv over alle de ting jeg går glip af? Ja
Bliver jeg frustreret over at myndighederne ”ikke gør det bedre”? Ja
Brokker jeg mig og har 10.000 idéer til hvordan Mette kunne gøre det bedre? Ja.
Spiser jeg alt for meget crap og ser Tiger King? Ja

Giver det mig mening med det hele? Nope!
Det gør mig endnu mere deprimeret og frustreret.

Vi vil have garanti for at det vi gør virker ”ellers giver det jo ingen mening at sidde derhjemme”. Men hvad hvis det ikke er pointen?

Hvad hvis hver vores indsigt i den uundgåelige lidelse er pointen? Hvad hvis meningen for det ene menneske er at opfinde Corona vaccinen? Og meningen for et andet menneske er at opdage hvor meget hun elsker sit arbejde som hun har syltet i mange år.

Hvad hvis der ikke findes en enkelt universel mening med Corona krisen, men 7.777.934.000 meninger?

Hvis min mening med Corono krisen er min og kun min, kan jeg kun selv gøre noget ved det. Kun jeg kan tage ansvar for min mening med livet og Corona krisen.
For at min mening skal give mening, har jeg brug for at handle både egoistisk og udvise samfundssind.
Jeg har brug for at passe på mig selv, men uden at falde ned i selvmedlidenhed og virkelig dårligt tv.
Jeg har lyst til at bidrage hvor jeg kan til at vi alle sammen med mindst mulige omkostninger, menneskelige og økonomiske, kommer ud på den anden side.

Det føler jeg at jeg gør bedst ved at ændre min indstilling til lidelse.

Ved at sige til mig selv: Hvert lille skridt jeg tager i dag væk fra selvmedlidenhed og brok over andre, gør at jeg bedre kan håndtere den uundgåelige lidelse som Corona krisen er.

Victor Frankl hævdede at hans indstilling til lidelse fik ham levende ud af KZ-lejren.

Jeg vil, i mindre målestok, sige til mig selv at en konstruktiv indstilling til Corona-krisen vil få mig og resten af verden mindst såret ud på den anden side.