I de kommende uger drager de fleste af os på sommerferie med en eller flere familiemedlemmer. Og så er det jo skønt at vi oftest er helt nede i gear, fuldstændig enige om feriens program og glade alle sammen når bilen triller ud af indkørslen….eller noget🥺
For vi er sjældent nede i gear når vi tager afsted. Vi kommer ofte flyvende ind fra højre i fortvivlet forsøg på at ha’ lukket det hele ned på arbejdet inden vi tager afsted🥵 Børnene har allerede gang i sommerferieprojekter derhjemme og skal køres til camp eller hjælpes hjem fra sommerbyture.
Så vi er ikke nødvendigvis glade når vi tager afsted. Vi glæder os helt sikkert til at komme væk og slappe af, men ofte har vi ikke brugt super meget tid på at tale om hvad vi egentlig glæder os til hver især🧐
Hånden på hjertet: Det er jo for det meste de voksne der sætter programmet for ferien. Fordi vi ved hvad der er bedst. Fordi vi har brug for at slappe af. Fordi vi jo ”ikke kan spise is og sove til kl. 13 og spille playstation og lave tiktok sange en hel ferie”.
Så vi forældre planlægger en ferie og regner med at børnene er aligned med programmet sådan per automatik…eller vi ved nok godt de ikke er, men vi fortrænger det lidt fordi vi ikke har overskud til at gå ind i dialog om hvad vi hver især ønsker🙈🙉🙊
Så står vi der i ferieland og opdager at vores behov i ferien er fuldstændig mistimede. Alle vil noget forskelligt på forskellige tidspunkter og er sure over at de andre vil noget andet. Det er meget lidt hyggeligt – og jep, taler af erfaring🥶
Det er vidt forskelligt fra familie til familie og menneske til menneske hvad vi ønsker af en ferie, men en ting er sikkert: Vi har aldrig de samme behov på samme tidspunkter alle sammen.
Hvad gør man så?
Bosser man så sit behov ned over andre? Fordi man synes man ved det er det bedste for alle? Fordi man ikke kan overskue at skulle det de andre gerne vil?
Ingen har lyst til at holde ferie på den måde og alligevel ender vi ofte der. Med forældre der tvinger noget ned over hovedet på vrante små børn eller stormopsede teenagere🤬
Med ægtepar der tvinger magen til hiking dagen lang eller uendelige timer på stranden😬
I år skal det bare være anderledes herhjemme. Ikke mindst fordi vi har haft nogle lange måneder med regler og tilsidesættelse af egne behov pga corona.
Men det kræver tid. Tid fra os alle. Og ro. Ro fra os alle. Tid og ro til at sætte sig ned når man er indlogeret på sin ferie og sige: ”Nå, nu er vi her – ahhhh. Hvad tænker I ferie er?” 🧐🥰
Der er forskellige måder at tale om det på – naturligvis også afhængig af børnenes alder.
Men en måde er at alle selv får lov at skrive eller tegne hvad de synes ferie er. Så kan man vise sine behov til de andre. Den eneste regel er at man ikke automatisk lukker behovet ned ved at sige ”aj, det er for dyrt” eller ”nej, det er der jo ingen af os andre der gider” eller ”det er altså for åndssvagt at bruge din ferie på det”
Vær nysgerrig på hinandens feriebehov og hvad der ligger bag – også børnenes🙃🧐😍
Måske kan man ikke lige få præcis det man drømmer om hele tiden, men man kan blive taget alvorligt og føle sig set og hørt.
Det har vi alle sammen behov for – og ikke kun når vi er på ferie🥰