Jeg er utilstrækkelig

Meget kan du kalde mig, men ”utilstrækkelig” – det er nok en af de værste.

Jeg har jo brugt det meste af mit snart 49-årige liv på at være god nok og leve op til andres krav. Så når du kræver noget af mig som jeg ikke kan levere, så er det den værste følelse i verden. Fordi jeg frygter at du så ikke kan lide mig fordi jeg har svigtet dig.

Nej, det holder ikke op. Tankerne, refleksionerne over at være menneske bare fordi man har arbejdet som coach i snart 10 år. Jeg har stadig ting som kører med mig.

”Utilstrækkelig” dukkede op for mig i weekenden på en workshop hvor jeg assisterede Pernille Melsted på The Shadow Process. Det er en superintens weekend og jeg tror ikke nogen – hverken staff eller deltagere – går igennem den uden på et eller andet tidspunkt at føle sig utilstrækkelig.

Fordi man er bange for man ikke gør det rigtigt, får det meste ud af det, ikke forstår det, ikke får store smukke indre billeder under visualiseringerne som fortæller dig hvad du skal gøre. Fordi man som assistent frygter at lave fejl som forstyrrer processen eller slet ikke kan holde deltagerne.

Det smukke ved The Shadow Process er at alle får max ud af det, så længe de kan holde hjertet åbent og tro på at det hele passer som det skal ind i deres liv.

Det har jeg lært: Trust the Process. Og det virker.

Så jeg gik hjem med intentionen om at prøve at være med ”utilstrækkelig” og så skal jeg love for universet gav igen ved at sætte mig i omstændigheder hvor jeg kunne føle mig rigtig utilstrækkelig: Syg søn, problemer med el-installation (som jeg ved hat om), pakket kalender hvor jeg ikke kan få plads til noget jeg gerne vil, ondt i ryggen og så videre.

Så i aftes satte jeg mig ned med min dagbog og skrev mine frustrationer ned. I det skyggearbejde som jeg laver, kigger vi på at finde gaven i de egenskaber vi har svært ved at omfavne.

Gaven i ”manipulerende” kan være at du er super strategisk og derfor dygtig på dit arbejde. Gaven i ”vred” kan være at du får udtrykt dine frustrationer på en ordentlig måde og ikke bare bider til højre og venstre. Men gaven i ”utilstrækkelig” havde jeg ikke lige på tungen, så jeg skrev videre.

Og så slog det mig: ”Utilstrækkelig” betyder at jeg ikke kan leve op til alles krav og forventninger. ”Utilstrækkelig” betyder at jeg ganske enkelt ikke kan nå alt. Uanset hvor meget jeg prøver vil der altid ligge en lille angst for ikke at være god nok, angst for ikke at blive elsket, angst for at blive forladt fordi man ikke lever op til andres fordringer.

Så jeg kan jo lige så godt begynde at vælge selv. For det kan jeg altid: Vælge. Jeg vælger selv. Jeg bestemmer selv. Der er konsekvenser ved alle valg, men jeg tager dem selv.
Gaven i ”utilstrækkelig” er at jeg skal vælge fra og jeg bestemmer selv hvad det skal være.

At tage magten tilbage over sit eget liv er en ret fed følelse – prøv det:-)