Da min søn gik i 5. klasse, ville han en aften gerne lave en tomatsuppe til familien som han havde lavet i hjemkundskab. Det fik han selvfølgelig lov til og han gik i gang. Det gik strygende indtil lige til sidst hvor presset alligevel blev lidt stejlt. Den unge kok smed makaronien ned i suppen og opdagede så han havde glemt at blende suppen inden. Men det gjorde han så nu – med makaronien i. Det var nok noget af det klammeste jeg har spist ever. Men det gjorde vi naturligvis når han nu havde gjort sig umage.

”Børn elsker at føle de kan bidrage i familien”, sagde en børnehavepædagog i sønnikes børnehave til mig engang, ”så giv dem små jobs de kan udføre for det booster dem og deres selvfølelse at de på den måde er en vigtig del af familien”.

Hvor har hun ret!

Vi kan let blive fanget i hamsterhjulet og simpelthen ikke have tid til at små børn skal hjælpe til. De sviner og de er utrolig langsomme og kan ingenting selv.

Ja, de sviner – men det kan jo ryddes op igen. De er langsomme – ja, og det kan vi voksne måske lære lidt af? Selvfølgelig skal de have hjælp og støtte, men børn, selv helt små børn, kan faktisk rigtig meget selv – hvis vi viser at vi har tid og tillid til at de kan og ikke skynder på dem eller retter dem hele tiden hele vejen.

Jeg behøvede ikke fortælle min søn at det med at blende makaroni i en suppe ikke var en god ide – det kunne han selv smage.

Der er mange ting vi ikke behøver fortælle vores børn at de gør forkert – de ved det som regel godt selv og har ikke brug for at det bliver peget ud igen og igen. Det får dem kun til at føle sig værdiløse.

Vi sidder som voksne i alle mulige arbejdssituationer og lærer om konstruktiv feedback og lignende. Og så går vi lige hjem og retter på vores børn og vores partner.

Skal vi ikke tage skeen i den anden hånd og hjælpe hinanden med at dække bord, som jeg så en lille 1-årig i familien gøre i går (via en stolt snap fra hendes mor).

Jo det tog lidt tid fordi hun skulle undersøge alt hun fik i hånden på vejen fra køkkenet til bordet, men det kom på bordet til sidst.

Det er godt givet ud af lade sine børn bidrage. Først og fremmest fordi deres selvfølelse bliver rigtig god og dernæst fordi de opdager at det at bidrage til et fælleskab føles rart.

Og så kan man jo som forældre lige smække fødderne op et øjeblik og tjekke om man overhovedet har trukket vejret i dag