Nissehjulet – 21. december

Charlotte stod foran døren til sit hjem og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Klokken var jo kun 10 om formiddagen efter Clara havde sat hende af og den normale Charlotte ville nok være taget direkte fra lufthavnen ind på kontoret. Men nu stod hun her med sin nisserejsetaske fra Marias hus og havde faktisk mest lyst til at flyve tilbage til hendes gæsteværelse for forud ventede mange forklaringer som hun ville få svært ved at komme op med.

Hun trak vejret dybt og tog i håndtaget. Døren var åben så Jesper var nok hjemme.

Hun gik ind i entreen. Det var som om hun havde været væk i 21 år og ikke 21 dage. Hun kaldte undersøgende ”Jesper?”

Der lød en ’gonk’ og Jesper der sagde ”av for satan” og så ”Charlotte” i en tilsvarende undersøgende tone.

”Ja, det er mig- Jeg er hjemme” Charlotte stillede tasken på gulvet i entreen og gik ud i køkkenet. Hun havde virkelig brug for den cognac…eller drak man jægermeister på det her tidspunkt?

Jesper kom ned af trappen ”Det er sgu dig” smilede han og gik lidt stærkere, mens han haltede lidt på den ene fod.

”Hvad er der sket med din fod?”

”Nå, jeg tabte bare en af kasserne fra loftet over foden da du kaldte. Blev sgu lidt overrasket over at høre din stemme” Jesper kom helt hen til hende og tog om hende og kyssede hende.

Der var ikke gået 21 år – og så alligevel.

”Er du lige landet? Du må være helt vildt jetlagged”

Charlotte gad ikke lyve lige nu, så hun kyssede tilbage og sagde:

”Lige nu er jeg dødtræt af arbejde og vil bare sige hej til dig. Hvordan har du det?”

”Johhh, jeg har det vel fint nok. Drengene og mig er ved at gøre klar til jul og jeg synes faktisk vi har temmelig godt styr på det. Jeg var faktisk på vej ud for at fixe lidt gaver og måske et juletræ fra spejderne nede ved kirken”.

”Åh det lyder dejligt. Må jeg komme med?”

Jesper kiggede lidt skævt på hende: ”Vil du med selvom du lige er landet fra Sydney?”

”Ja, det har været en forfærdelig hektisk tur. Jeg er så færdig med at snakke arbejde indtil efter nytår. Du kan tro jeg gerne vil med”

”Efter nytår? Skal du ikke på arbejde før efter nytår?”

’Årh mand, der var mange fælder hun lige skulle passe på de næste dage indtil hun havde styr på sin historie’ Charlotte kunne jo ikke rigtigt fortælle julemanden havde leget Charlottes læge per mail og sygemeldt hende. Klaus havde insisteret på at hun blev hjemme indtil 2. Januar og det havde hun lovet lige inden hun steg på kanen i Esbjerg i morges.

”Ja, jeg fik tænkt over livet ude i den der dødssyge outback mens jeg savnede dig og drengene. Må jeg lige tage et bad, så kan vi køre?”

Jesper gloede paf på hende og løftede hænderne afværgende ”Det må du i hvert fald. Det ville da være hyggeligt at gøre det sammen. Det tror jeg aldrig vi har gjort…hentet juletræ sammen” Han kiggede på sine hænder som de flagrede foran ham og lagde dem omkring hende igen.

”Hvor er det skønt at se dig kone”

Charlotte tænkte at der da måtte være en nissekvast som lyste ret rødt et sted lige nu hvis de var på nogens liste. Hun kyssede ham og løb op af trappen mens hun råbte: ” I lige måde. Laver du en kop kaffe med en jægermeister imens?”

”En jægermeister? Det tror jeg sgu ikke vi har. Du kan få en cognac”

”Ja det lyder dejligt. Gider du sætte det på trappen?”

De kørte til Lyngby Storcenter og efter have cirklet blot to gange rundt i parkeringskælderen, fik de en plads.

”Jeg er jo helt bagud med gaver. Hvad har du købt på deres lister?” Charlotte gik med sin mand under armen og følte sig varm af cognac og kærlighed.

Et par timer senere havde de gaver i hus og sad nu og fik en kæmpe pandekage med nutella på Store Torv (hvor der ventes).

”Hvad mangler vi nu?” spurgte Charlotte med munden fuld af chokolade

”Vi er næsten good to go. Bare juletræet tænker jeg. William og Anton har snart fri. Jeg ved ikke om de vil blive i skolen, men så ringer de nok.” Jesper tørrede nutella af hagen ”Mums det er godt det her”

”Vi kan også bare køre hen og hente dem og så kan de tage med hen og købe juletræ”

Jesper kiggede ikke længere overrasket på den kone han havde fået retur fra Australien, men signalerede ”thumbs up” mens han drak det sidste kaffe.

De kørte hen til Vangeboskolen og gik ind i skolen og fandt først Anton.

Det var første gang Anton havde set begge sine forældre på skolen i dagtimerne, så han blev virkelig bekymret og gennemgik på et splitsekund de sidste par dage i hovedet ’Hvad kunne han dog have gjort siden de begge dukkede op i arbejdstiden. Og hvornår var hans mor kommet hjem fra Australien?’

”Anton skat” Charlotte gik med hurtige skridt hen til ham og lagde an til en krammer

”Hej mor, hvad har jeg gjort?”

Charlotte stoppede op ”Du har da ikke gjort noget. Vi er bare kommet for at hente dig og William og så skal vi hen og købe juletræ”

Anton gloede med løftede øjenbryn på sin far, som løftede hænderne afværgende foran sig og tænkte at hvis vinden vendte ville hans hænder for evigt sidde sådan foran kroppen.

”OK mor, så skal vi lige finde William. Og hvad med Noah?”

”Noah har først fri om en time, men han kan da cykle hen og møde os ved juletræerne. Så kan vi finde på noget imens ik’?”

Anton var kun 7 år og benyttede chancen ”Kan vi så få Joe og gå i Normal i Holte Midtpunkt imens? De har juletræer på parkeringspladsen”

”Det kan vi da i hvert fald. Kom lad os finde William” Charlotte tog sin yngste søn i hånden.

Klokken 15.10 stod familien samlet om et juletræ på parkeringspladsen ved Holte Midtpunkt.

Anton var lykkelig som han aldrig havde været det før: De var blevet hentet både af mor og far, de købte juletræ sammen alle sammen og mor havde endda foreslået at de skulle hjem og lave brunkager sammen og spise risengrød af den der pølse fra Kvickly. William tænkte på om hans mor mon var blevet besat af noget spooky ude i den der australske ørken og Noah løftede øjenbryn og tænkte på om han overhovedet fik lov at spille FIFA i dag midt i mors jule-gi-den-max-gas-forestilling.

Jesper stod og kiggede på sin kone og hendes snak med drengene om det bedste træ. ’Jeg har fået en ny kone hjem fra Sydney. Hun skinner på en måde som hun aldrig har gjort før. Der er en fred over hende som jeg ikke har set nogensinde. Det er fantastisk og det må ikke være en drøm, please’

”Så nu har vi valgt træ. Nu skal vi hjem og lave brunkager og så, Anton, skal jeg fortælle om min tur til Nisseland for det er der jeg har været de sidste 3 uger”

”Jubiiii” råbte Anton og løb af sted med posen med brunkagedej og glasur.

”Fedt nok” sagde William og gik noget mere nonchalant mod bilen

’Suk’ tænkte Noah og vinkede farvel til at købe nye fodboldspillere den aften.