Hvad kan jeg tilbyde dig?
Som kommende familieterapeut (ca. primo 2025), uddannet familierådgiver – herunder parterapi – , og skyggecoach, skaber jeg plads til mere af det gode, rare, sjove og dejlige for dig og din familie.
Jeg er 53 år, gift og har to børn på 16 og 18.
Jeg ved fra min egen opvækst og liv indtil nu, at relationer, herunder partner, børn og familie er vigtige for os alle. Familier er væsentlige og kan være meget afgørende for hvordan dit liv former sig.
Du er startet et sted med ønsker, drømme og håb for dit liv. Jeg startede som økonom med speciale i ulandsbistand, men valgte en anden vej i 2010, da jeg ønskede at hjælpe mennesker mere direkte med at foretage aktive valg som gav et positivt bidrag i deres hverdag.
Så hvad kan du få af mig?
Jeg arbejder med at støtte dig og din familie i at få den bedst mulige dagligdag.
Jeg er uddannet familierådgiver fra Blackbird Institute i 2022 og bliver færdig som psykoterapeut med fokus på familie, herunder parterapi og samtaler med børn primo 2025.
Du kan desuden få coaching om at opnå nye mål og bryde gamle mønstre for jeg er business – og lifecoach fra Manning Inspire anno 2011
Endelig er jeg også uddannet Breakthrough Shadow Coach fra The Ford Institute i San Diego i 2013 og Shadow Facilitator hos Pernille Melsted i 2017. Det du specifikt kan få glæde af hos mig i skyggearbejdet, er kigge på emner som mod, sårbarhed, konflikthåndtering, grænsesætning, livs- og identitetskriser, samt forløsning af drømme og selvudfoldelse.
Jeg sørger for et trygt professionelt rum for dig og din familie, da jeg kontinuerligt kigger jeg på udfordringer og problemer i mit eget liv, gennem min terapi. På den måde mærker jeg også på egen krop også hvordan vi kan få det bedre hjemme i familien og hjemme i os selv.
Du kan få terapi og rådgivning hos mig, via personligt fremmøde eller online. Du bestemmer hvad der passer dig.
Så ring eller skriv og fortæl mig hvordan jeg kan hjælpe dig med mere plads til det gode i dagligdagen
Nicoline Haslev-Hansen
- Cand Polit, Københavns Universitet, 1998
- Business & Life Coach Manning Inspire, København, april 2011
- Breaktrough Shadow Coach, The Ford Institute San Diego, oktober 2013
- Shadow Facilitator, Pernille Melsted, København, marts 2017
- Familierådgiver, Blackbird Institute, København, juni 2022
- Psykoterapeut med fokus på familie, Blackbird Institute, København, forventet primo 2025