Lykke er skønt.
Lykke er det vi alle drømmer om.
Men lykke er ikke en permanent tilstand, du kan stræbe efter, opnå og så forblive der for evigt. Lykke kommer og går.
Lykke for mig er at være et sted i en situation og pludselig mærke den der glæde i maven, halsen og resten af kroppen.
Mærke at lige nu er jeg lykkelig.
Glæde mig over det.
Notere mig at det her jeg er i lige nu virker for mig, så det skal jeg have mere af.
Det betyder ikke at jeg KUN skal det. Det betyder at jeg ved og mærker at jeg føler lykke i mit liv.
Jeg føler også skuffelse, sorg og fortrydelse.
Sådan er livet.
I de situationer med mørke kan jeg også mærke følelserne og hvad det gør ved min krop og mit sind. Så kan jeg arbejde på at komme igennem disse følelser og ud på den anden side. Jeg kan ikke bare pakke dem væk for så ligger de og spøger i mig…og dukker op på den mest uhensigtsmæssige tidspunkter.
Stop med at jage lykken som du tror ligger derude.
Nyd den når du mærker den – også de helt bittesmå ting som et solstrejf eller morgenkaffe