Vi skal have droppet tanken om at konflikt er noget skidt.

Konflikt er ikke noget skidt. Konflikt, som bliver dårligt håndteret, er noget skidt.

Uf det er svært når vi indgår i relationer med andre mennesker for vi er så forskellige. Nogle tager et rask skænderi og er videre med aftensmaden bagefter, andre viger tilbage for den mindst optakt til konflikt.

En konflikt opstår når (mindst) to mennesker vil noget forskelligt. Det er helt naturligt og normalt at konflikter opstår hele tiden for vi vil jo sjældent det samme hele tiden.

Så spørgsmålet er ikke om du kan UNDGÅ konflikter – for det kan du ikke, men om hvordan du HÅNDTERER at være i en.

Groft skitseret kan du

1. Benægte at der er en konflikt og gå direkte med på det anden vil for at bevare freden. Altså helt tilsidesætte dig selv og det du vil.

2. Konkludere at der en interessekonflikt og gennemtrumfe det du vil have for at undgå at skulle igennem en konflikt. Altså helt tilsidesætte den anden og det han/hun vil.

3. Forsøge at fortrænge at der er en konflikt, tale om noget andet og lade som ingenting mens du taler om vejret.

4. Tage fat om nældens rod med det samme, få tingene løst på en bombastisk måde og så komme videre i en fart

5. Snakke om konflikten i dagevis så du er sikker på at have alle vinkler og alle hensyn med og undgår at træde på nogen.

6. Prøve at finde en balance imellem de ekstreme løsningsmodeller, så konfliktløsning bliver konstruktiv for alle og dermed en god oplevelse, som man har mod på næste gang det sker.

Vi kommer alle med vores bagage – den der siger noget om hvordan vi hver især løser konflikter. Den kan fylde meget. Så vi er nødt til at kigge på os selv og undersøge hvad vi løber fra i en konflikt. Frygten for balladen, frygten for at blive overrulet, frygten for at gøre den anden ked af det, frygten for at nogen hidser sig meget op, frygten for …

Derfor er det klart mest konstruktivt hvis alle i konflikten lige starter med at trække vejret og holde bøtte et øjeblik.

Lige et øjeblik kan man tænke over hvad man selv vil og hvad man helst vil løbe fra.

Man kan tænke over at man sandsynligvis gerne vil finde en mindelig løsning med det andet menneske – og så lade det være udgangspunktet for ens bidrag i konflikten.

Hvis man udelukkende har fokus på at man bare skal have ret, bestemme og komme videre, så går det galt. Hvis man har fokus på at man skal undgå situationen for enhver pris går det galt.

Vi er nødt til at gå ind igennem – vi kan ikke gå udenom hele livet…desværre.

Hvis vi viger tilbage fra konflikter, mister vi værdifuld kontakt til andre mennesker fordi vi vil blive opfattet som utydelige eller ligeglade. Hvis vi bare gennemtrumfer vores egen vilje, mister vi også kontakt fordi den anden ikke føler sig set og hørt.

Så vi må øve os i at være i konflikter – og de opstår jo hele tiden, så der er altid god mulighed for at øve sig.

Vi må øve os i at lytte til den anden og selv få sagt hvad man har på hjertet.

Vi må øve os i kompromisets kunst.

Vi må øve os i altid at huske at trække vejret også når bølgerne går højt.

Vi må øve os i at tilgive os selv og hinanden for nogle gange at være mega ukonstruktive, barnlige og frygtsomme.

For det er altså en god følelse at sidde bagefter med den anden og føle at man har løst en konflikt på en vedkommende, relationel sund og rar måde.