Bliver vi automatisk mere sarte overfor regn med alderen?

Jeg gik tur med hunden her til morgen i skoven. Det stod ned i stænger.

Jeg gik og øffede over at hunden nu blev pladdervåd og derfor ville mit entregulv ligne skovbunden når vi kom hjem.

Så mødte jeg en masse børn i alle aldre Jeg tror det nærmest var en hel skole, der skulle i skoven.

Først kom de helt små.

Iklædt regntøj og gummistøvler med voksne iført samme mundering.

Børnene gik og snakkede, grinede, småpjattede og hyggede sig gevaldigt mens de traskede afsted mod mødestedet i skoven på toppen af den store bakke.

Så kom de lidt større børn.

Stadig en del i regntøj, men gummisko var mere på fødderne end gummistøvler.

De voksne havde paraplyer med og skyndte sig at stille sig under det halvtag der er på mødestedet.

Flere af de halvstore unger stod dog frivilligt ude i regnen hvor de småsloges med sværd eller bare snakkede.

Så kom de ældste klasser og deres voksne.

Igen voksne uden regntøj men med paraplyer.

Ungerne iført sneaks og hverken regntøj eller paraply, men det obligatoriske net over den ene skulder.

Mest udtalt var den opgivne mine i alle ansigter undtagen et par enkelte som faktisk så ud til at hygge sig og sniksnakkede med hinanden og sagde ”sød hund”.

Lærerne sagde kun ”kom nu, kom så, afsted, kom nu, kom så” inden under paraplyen.

Jeg husker mine egne børn. Min søn som spillede fodbold i øsregnvejr og havde en fest. Min datter som legede med ”guldmudder” i vores have. Da var de små.

I dag er de 15 og 17 – og er blevet de unger, der render rundt i sneaks og opgivende miner.

Måske er det bare naturens vej?

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på mit eget ansvar i sagen.

Hvornår holder børn op med at hygge sig selv de er ude i regnvejr? Når de begynder at lægge mærke til de voksnes reaktion på regnvejr?

Gælder det også med opvask, at stå tidligt op eller lave lektier?

Brokker vi voksne os mere end vi egentlig tror og det hører vores unger og kopierer de voksne?

” Kom lad os brokke os – det er nok det vi har det bedst med” sang TV2 – der er jo noget sandhed i det.

Jeg fik i hvert fald en reminder i dag og gav min mudrede hund en ekstra kiks da den rystede sig i entreen og fik mudderet lidt op ad væggen også. Det går nok

Det bliver en god dag i dag fordi det regner