Jeg har, gennem de sidste 10 dage (bl.a.) haft snakke med 5 forskellige veninder
En har jeg kendt i 34 år – vi mødte hinanden på universitetet.
En har jeg kendt i 25 år – vi mødte hinanden gennem arbejde i FN.
En har jeg kendt i 23 år – vi mødte hinanden gennem min førnævnte arbejdskollega.
En har jeg kendt i 18 år – vi mødte hinanden på barselsgangen da vi fødte vores førstefødte på samme tid.
En har jeg kendt i 5 år – vi mødte hinanden til et bryllup i familien.
Det er meget forskelligt hvad jeg taler med disse kvinder om. Og så alligevel ikke.
For fælles er at vi har en dyb, kontaktfuld relation som går begge veje.
Vi giver og modtager, fortæller om vores og lytter/spørger til den andens.
Vi kan sætte os ind i hinandens situationer og følelser uden at vi overtager dem eller får defineret den anden.
Vi kan støtte hinanden uden at hendes følelser bliver til mine.
Vi kan tale om stort og småt, dybe ting og overfladiske ting.
Vi kan grine og være triste.
Vi interesserer os for hinanden og vores liv inkl. partner. Heldigvis har vores mænd det hyggeligt med hinanden, men lige her er det min relation til min veninde jeg har fokuserer på.
Disse 5 kvinder betyder alverden for mig fordi de er sammen med mig 100% når vi er sammen (fysisk eller per telefon).
Fordi de er vedkommende og kontaktfulde.
De er livfulde og morsomme.
De er meget omsorgsfulde og obs på hvordan andre har det, men vi taler også om at huske på hvordan vi passer på os selv.
Jeg håber de synes jeg giver tilbage af samme skuffe for det er dét der nærer os i hverdagen. Det vi vokser af, trives med, bliver lykkelige af.
Værn om jeres relation med hinanden derude