(udover at læse det her😊)

Jeg mødte en skraldemand som luftede hund i samme skov som jeg. Dagen efter tog jeg tid på hvor lang tid det tager at tømme min skraldespand om fredagen. Det tager under et minut.

Det var jo ikke overraskende nyt for mig, men skraldemanden kunne fortælle skrækhistorier om folk der hidser sig vældigt op når skraldebilen blokerer for at de selv kan komme forbi og videre.

Folk må jo gerne have travlt – det bestemmer de selv. Men jeg synes ikke at en skraldemand (eller en kassedame) har fortjent at få smidt verbalt møg i hovedet fordi de forsøger at passe deres arbejde.

Hvad er det vi har så travlt med at vi ikke kan vcnte et minut?

Hvorfor er det at skraldemanden skal dyttes eller råbes af eller det der er værre?

Hvorfor skal vi køre ind over cykelstier og fortove, uhyggelig tæt på de folk, der slæber tunge skraldespande?

Hvor vender vi øjne når en kassedame bruger tid på at hjælp en ældre mand, der igen taster sin pinkode forkert i Kvickly?

Vi har så travlt i denne verden, vi har stress, dårlig søvn, misbrug af vin og piller for at sove, bingewatching til midt om natten for at slappe af.

Vi har ikke tid til at hygge os, vi har ikke tid til at slå en sludder af med kassedamen og sige ”god dag” til skraldemanden hvis vi møder ham i indkørslen.

Men vi har tid til at brokke os over at skraldemanden er for langsom og holder bilen forkert eller at kassedamen snakker for meget med de andre kunder. Det har vi tid til og det bruger vi energi på.

Forskning siger at et kys skal vare 15 sekunder for at udløse alle de gode stoffer i vores hjerne. Min skraldemand er altså 2-3 gode kys om at tømme min skraldespand. Det kan jeg godt vente på. Hvis jeg ikke lige kan give/få kys i det minut, kan jeg imens tænke på gode kys jeg har fået og givet. På kram og kærlighed jeg har fået og givet.

Eller man kan kysse mens man venter på bussen…eller give et kram…eller bare smile venligt og sige ”god dag” hvis det ikke lige er en man kender😉