Charlotte sad på sin pind og tænkte at hun burde lave noget arbejde. Men hun kunne kun sidde og tænke på hvad en nisse ville gøre i hendes situation, altså uden at trylle.

Hvordan ville Clara håndtere hendes chef, hvordan ville hun få ham til at blande sig udenom og lade hendes folk få tid til deres arbejde, som hun vidste de var absolut kvalificerede til at udføre uden babysitter. Men hun var ikke nisse og hun kunne ikke trylle og hun kunne ikke komme på noget, så hun googlede gløgg opskrifter til lørdag i stedet for.

Måske kunne hun forgifte Morten bare lidt. Kun lidt så han blev lidt syg og måtte blive hjemme. Ikke sådan virkelig dårlig, bare lidt skidtmas. Hun var ved at blive desperat. Hun gik ud i gangen for at finde Jane og få lidt sparring og lidt optimisme for det var Jane mester i.

Hun så Jane bakke ud af Mortens kontor

”Jo Morten, jeg finder hende med det samme”

”Hvem skal du finde?” Charlotte prikkede Jane på skulderen

Jane vendte sig om og sukkede ”Dig, jeg skal finde dig asap. Morten skal hjem og passe hundehvalp”

”What?” Hvordan havde Clara fået givet hendes chef en hundehvalp?

Jane satte sig ned på den nærmeste stol ved det store fællesbord.

”Jeg ved ikke om jeg skal være lettet eller gå fuldstændig ned med stress, men Morten skal arbejde hjemme den næste uge”

”Hvad skal han? Selv under lock down kom han jo listende herind” Charlotte troede ikke sine egne ører.

”Hans datter Amalie – det er hendes hundehvalp han skal passe. Hun er journalist på en eller anden avis og hun skal rejse til Paris her kl. 12. Så han skal passe hendes hundehvalp for den må ikke komme i kennel fordi den mangler nogle vaccinationer man skal have for at kunne komme i kennel”

”Lige nu? Hvorfor skal hun pludselig til Paris? Jeg mener jeg ved godt hun har boet der, men hvorfor nu?”

”Amalie taler fransk og arabisk og har boet i Marokko. Avisen vil have en derned inden semifinalen i fodbold i aften som er mellem Frankrig og Marokko. Der har været gang i den i de parisiske gader de gange Marokko har vundet og nu vil de have en ’on the ground’ som taler begge sprog for at følge med i hvad der sker i aften afhængig af hvem der vinder”

”Hold da op – lige i sidste sekund”

”Ja, det må man sige. Og måske fordi Amalie er single, mener ledelsen de kan skippe hende afsted med så kort varsel. Nå, men Morten siger at hun elsker Paris og vil give en halv arm for at være der på avisens regning et par dage i julestemning. Så han har sagt ok til at passe det der kræ selvom han nu slet ikke ved hvordan du og resten af kontoret skal klare jer. Så be prepared”

Jane smilede anstrengt og ledte Charlotte ind på Mortens kontor.

”Se hvad jeg fandt lige med det samme, Morten – en juleengel som skal våge over kontoret mens du er væk”

Charlotte skubbede til Jane og smilede krampagtigt til sin chef

”Hundepasser, hva’ Morten…er den nuser?”

”Det aner jeg ikke. Hun har lige fået den i sidste uge og den er ikke engang renlig, hvad ved jeg om det. Puh, jeg savner Anne” Mortens kone var død af kræft for 5 år siden og han havde arbejdet sig ned i et hul i jorden lige siden.

”Hun har sendt et billede – se” han holdt telefonen op mod Charlotte.

En lille bomuldstingest kiggede ind i kameraet.

”Den ser da nuttet ud og heldigvis ikke så stor, så du kan nå at kaste den ud i haven når den skal tisse.” Charlotte grinede. Hun var ikke så meget til små hunde.

”Men det værste er jo at jeg skal være hjemme hele tiden. Den kan kun være alene i 10 minutter siger hun. Hvordan skal jeg få købt ind?”

”Arh, du bestiller da bare nemlig” Charlotte satte sig ved siden af Morten som sad i den lille sofa der var på hans kontor.

”Det er perfekt Morten, så får du tid til at fokusere på dit projekt. Vi skal nok holde skansen her”

”Uh, Charlotte jeg har så dårlig samvittighed især overfor dig, bare sådan at lade dig i stikken når jeg normalvis er så stor en støtte i det daglige for dig, men jeg kan ikke sige nej til Amalie, det kan jeg bare ikke”

Charlotte skreg indeni, men bevarede roen udenpå ”Ja, Morten, du er her sørme altid for mig og de andre. Hele tiden. Men jeg tror også det er på tide jeg lærer at stå på egne ben – og at resten af kontoret stepper op. Man ved jo ikke hvad der kommer ud af de betragtninger du laver sammen med ledelsen de næste uger, så det er nok godt at vise de høje herrer at vi er ret godt kørende i den her afdeling”

”Du har ret Charlotte. Men jeg er jo kun lige et Zoom opkald væk. Måske bør vi have nogle faste møder, f.eks. kl. 9, 12 og 15?”

”Ja” sagde Charlotte let ”Vi må lige kigge på det når jeg får talt med resten af holdet. Jeg skal nok vende tilbage asap. Men skal du ikke hjem til vuffi nu? Hun skal vel snart afsted, hvis hun skal nå derhen til semifinalen”

Morten kiggede på sin telefon ”Jo for pokker. Jeg er smuttet. Jeg kigger på det senere og vender tilbage med det jeg tænker I kan gøre i mit fravær” Han tog sin jakke og gik mod døren

”Morten” Charlotte gjorde sig umage for at tage sin mest afslappede, coole stemme på

”Ja?”

”Vi har styr på det her. Tag hjem til din datter”

Charlotte drog et lettelsens suk da Morten forsvandt ud af døren

”Tak Clara. Jeg sværger at min juleenergi lige er steget med 250%” sagde Charlotte til Mortens bogreol og så kom hun i tanke om boghandlerens julemand i vinduet i Midtpunkt. Hvis juleenergien var lidt bedre, som Clara sagde, kunne man måske se det på den? Hun havde faktisk ikke kigget på julebelysningen de sidste dage, men hun måtte da tjekke det ud ved Irma og Netto i eftermiddag. Anton var på arbejde og Caroline spiste hos Noah og hans forældre, så de var bare far, mor og William. De skulle have lasagne, besluttede hun for det elskede William. Det er der god juleenergi i, smilede hun til sig selv mens hun gik tilbage til sin egen pind og glædede sig til at fortælle kontoret om Mortens hundepasserjob.

”Men kan du slet ikke mærke forskel, Noah? Er der ingen tegn på julestemning hos nogen af dem?” Caroline sad på Noahs værelse og var lidt panikket.

”Næh, men de starter jo også helt i bund, så måske er jeg ikke så god til at mærke bare lidt juleenergi i dem?” Noah så tvivlende ud ”Måske tør jeg heller ikke rigtig håbe på det og så blive skuffet”

”Det duer altså ikke. Så må vi bede Clara om at skrue op for trylleriet” Caroline talte med bestemt mine på og slog ned i hovedpuden i Noahs seng.

”Ja, de er nok lidt tykhovedede hvad spas angår så måske skal de have ekstra meget nisseri for at fatte det” Noah sukkede

De hørte en bil trække ind i indkørslen, Noah kiggede ud ad vinduet ”Det er min mor. Lad os gå ned og se om vi kan få lidt juleenergi i hende – du er nok mere tålmodig end mig”

Mens de gik ned ad trappen til entreen, kom moren ind mens hun talte i telefon

”Ja, mor, ja ja, ja jeg spørger ham lige nu for han kommer ned ad trappen. Ja, jeg spørger også Caroline, hun er her lige nu. Ja, mor, også om hun vil spise med derinde”

Hun holdt telefonen lidt ud fra sig og kiggede på Noah og Caroline

”Vil I med ind og se Crazy Christmas Cabaret på søndag i Tivoli og spise på Nimb bagefter? Mormor og morfar giver, men vi skal rundt og se julemarked inden – bare så I ved det”

Noah gav et lille gisp fra sig, Caroline skyndte sig at sige ”Ja, det vil vi gerne, ikke Noah? Lyder vildt julehyggeligt”

”Jo for pokker, men hvorfor pludselig det mor, du plejer at have så travlt og ikke have tid til julehalløj”

Moren vendte tilbage til sin mor i telefonen

”Det vil de gerne mor, så vi snakkes lige ved om hvornår vi mødes ik?”

Katrine slukkede for opkaldet og gik videre mod køkkenet

”Puh, jeg skal lige have et glas vino at styrke mig på. Kom med, så forklarer jeg”

Noah kiggede forundret på Caroline og de fulgte med moren ind i køkkenet.

Katrine hældte et solidt glas hvidvin op, gik videre og smækkede sig ned i sofaen i stuen

Hun klappede på sofaen ”Sæt jer”

De satte sig og hun fortsatte

”Mormor ringede til mig på vejen hjem. Hun har fået den der standard indkaldelse til brystkræftscreening som hun jo er igennem hvert andet år, ligesom alle os andre gamle damer” Hun tog en slurk

”Så hun har talt med morfar om at vi skal huske at ses og hygge og så videre for pludselig er det slut. Lige lovlig dramatisk, men sådan er hun jo. Anyway, en eller anden havde puttet en reklame for Crazy Christmas Cabaret i hendes postkasse og I ved jo hvor hun elsker engelsk comedy, så nu har hun inviteret os derind på søndag”

Noah og Caroline kiggede på hinanden og smilede

”Så pludselig lå der en reklame for noget i Tivoli i hendes postkasse?”

”Ja, er det ikke pudsigt? Jeg har da ikke set fysiske reklamer for noget i Tivoli nogensinde. Troede de klarede sig fint med bare sociale medier”

”Jaaaaa” sagde Noah, ”måske synes Tivoli at juleenergien skulle have et ekstra spark i år”

”Jep” nikkede Caroline ”det er også så vigtigt at julehygge. Mine forældre har også inviteret nogle venner på lørdag som helt har glemt det, så der skal vi lave konfekt og drikke gløgg”

”Nå” Katrine smilede ”det lyder da også vældig hyggeligt selvom jeg nu ikke er så meget for at sidde med nassede fingre i nougat og guldstøv, men hver kvinde sin julesmag. Jeg foretrækker gløgg under et varmt skindtæppe på Nimb”

Noah gav sin mor et forsigtigt kram ”Jeg er så glad for at du sagde ja til mormor. Det bliver både sjovt og hyggeligt, ikke også Caro?”

”Helt jule-bestemt” smilede Caroline

Det gav et gib i Katrine da Noah krammede hende. Så tog hun en slurk mere af vinen og krammede ham lidt tilbage.