”Uh altså for pokker. Jeg sværger jeg gør dem til skrivebordsnisser når jeg kommer hjem” Clara var tosset over at høre om at Ane og Jens selv var taget til Charlottes hus og ovenikøbet havde gjort sig synlige for mennesker.

Charlotte fik helt ondt af de unge nisser, som bare drømte om at være noget andet et øjeblik.

Hun forsvarede dem overfor Clara: ”Ja, måske var det lidt uforsvarligt, men jeg gav dem jo lov, så det er mest mig du skal være sur på”

Clara rynkede panden og kiggede på Charlotte: ”Det har du ret i, men jeg kan jo ikke degradere dig til skrivebordsnisse. Du er bare et uvidende menneske”

”Nå nå, jeg gjorde det jo ikke for at ødelægge noget. Der er da ikke meget grøn juleenergi over dig lige nu”

Clara rakte hænderne i vejret: ”Nej undskyld, der forløb jeg mig lige. Men pyh, jeg er bare noget presset for vi havde møde i går alle regionens rejsenisser og selvom det går bedre med energien, er der altså kun 11 dage til jul nu”

”Jeg tror faktisk det hjalp på energien generelt at dine børn var med mine den aften. Caroline sagde at Ane var supergod til at få alle til at snakke hyggeligt med alle den aften og det var bestemt en fordel at hun kendte Emilie, for det gjorde at Emilie blødte lidt op fordi hun vidste at en kendte hendes noget triste forældre-baggrund, uden at hun selv behøvede at forklare. Det virkede ikke som om det var vigtigt at alle kendte hele historien, bare dét at Ane gjorde betød at Emilie slappede lidt mere af og ikke havde så travlt med at gemme sig bag et barskt ydre, som nogle gange kan gøre lidt ondt på de andre.”

”Hm, ja, hun er ret god til at os nisser til at føle godt tilpas. Dejligt at det også virker som om evnen rækker ind i menneskenes verden”

”Og William fik i hvert fald øjnene op for hvor heldig han er med at måtte spille PlayStation og at have en far som han kan se VM i fodbold med. Det betyder jo meget når de helt unge får øjnene op for andre i verden og at man selv har det ret godt.”

Clara rystede på hovedet ”Ja, det er noget pjat at vi ikke må have PlayStation i Stråleglans. Vi skal jo også følge med tiden og ikke bare lytte til gamle hønisser som ikke forstår at skærmen er kommet for at blive. Jeg må tage det op i nisserådet igen. Jeg ved der er andre nisse-forældre som har det på samme måde”

Clara tilføjede ”Og hvad med Jesper? Hvad gjorde det af indtryk på ham?”

”Han havde helt sikkert ondt af Jens som ikke så fodbold i tv. Tror helt sikkert han blev opmærksom på at det er vigtigt at vi hygger sammen os mennesker – om det så er i julen eller alle andre måneder i året – det tæller vel også?”

”Det gør det helt sikkert, især hvis han fortæller videre om sin oplevelse, så det kan smitte lidt” Clara smilede for første gang siden hun var trådt ind i Charlottes køkken efter at være blevet tilkaldt via sutskoene ved hoveddøren.

”Kan vi tage en lille status inden jeg flyver igen, skal lige hjem og ruske i de unger inden aftensmaden – grrr” men Clara virkede ikke så gal på ungerne længere, heldigvis tænkte Charlotte for hun kunne godt lide Ane og Jens for deres nysgerrighed og gå-på-mod.

”Ja, da, jeg kan starte med Carolines veninder så for dem har vi jo næsten dækket allerede. Emilie har fået lidt støtte omkring sin egen triste situation via i lørdags og det tyder på hun bliver lidt blødere – det påvirker jo hele gruppen positivt. Annabeth ligger stadig meget under for Emilie, men tog stadig selv med herhen uden Emilie og virkede forbløffende lidt optaget af hvad Emilie sagde og gjorde den aften. Hun var mere optaget af at snakke film og Netflix serier med Susan og Emma, hvilket jo også er et positivt tegn.”

Clara nikkede ”Enig. Så nu skal vi sørge for at holde øje med hele pigegruppen så vi kan skabe nogle ordentlige ringe i vandet. Og Noah?”

”Uh, jeg har ikke hørt så meget, men Caroline skal ud til ham og hans forældre i morgen, så kan jeg få en rapport derefter. Har du hørt eller set noget?”

”Vi har jo aflyst morens USA tur og mindet udenrigsministeriet om at de stadig har penge på deres årsbudget til anlægsprojekter i Østeuropa, så de har kontaktet farens firma for et stort tilbud allerede nu – noget der ellers først skulle være kommet i marts. Så faren er i godt humør, men nu skal vi så lige have ham til at tro på at hans personale godt selv kan lave tilbuddet inden jul, så Noah får den tid med dem han gerne vil have. Heldigvis har hans ansatte et godt samarbejde og er ikke blege for at sende ham ud af huset når de skal arbejde. Vi har hørt dem tale internt om at de nok skal klare den, for han er rarere når han tager hjem til aftensmad og kommer mere udhvilet næste dag. Der er sågar et par stykker som leger lidt drillenisser på kontoret. De er naturligvis håbløse amatører, men det er godt for juleenergien. Jeg er rimelig optimist der”

”Hm, ja, det er lidt sværere at få min chef til at passe sig selv og sit projekt. Der skal vi nok have nogle professionelle drillenisser ind. Kan du speede det hele lidt op? For det er ikke rigtig nok at jeg – og alle de andre – siger vi har styr på det, han kommer stadig rendende i tide og utide” Charlotte så bedende på Clara

”Jeg snakker med de andre i aften når jeg er hjemme igen. Og hvad med Tina?”

Jesper og jeg har lavet en aftale med dem på lørdag med William og deres tre mindste, den næstældste er lige gammel med William. Vi skal lave julekonfekt her – noget med at namse marcipan til grimme snemænd og drikke gløgg. Jeg håber vi kan hygge os og Caroline har lovet at hun og Noah er hjemme i starten af aftenen til at tage sig af Asger, ham på 9 og tvillingerne på 6. Jeg håber Anton også er lidt hjemme i starten, så vi kan vise Tina at man godt kan hygge sig uden at være om børnene hele tiden.

Jeg har også insisteret på at vi skal ud, bare os to, og have et par drinks mellem jul og nytår. Jesper har også talt med Henrik om at være mere fremme i skoene om at få børnene passet så de kan komme lidt ud. De har rigelige muligheder i bedsteforældre og en kapabel faster – Tina har bare svært ved at give slip.”

”Det lyder rigtig godt alt sammen Charlotte. Nu kan jeg mærke jeg trækker vejret lidt lettere. Jeg vil flyve så jeg når hjem i god tid…måske behøver jeg alligevel ikke råbe så meget af de fjollede unger”

Charlotte smilede ”Det er jeg glad for at høre. De er jo bare børn”

”Ja, suk – om 80-100 år er de vel nogenlunde modne i hovedet” Clara rystede på hovedet, men smilede alligevel ved tanken om at skulle hjem til sine børn.

”Jeg skal til Lucia i Williams SFO nu – han skal være med i optoget. Han er ikke vild med det, men hans storesøster har svoret at ingen vil grine af drengene i optoget, så hun skal med for at bevise det”

”Vi ses” Clara gik ud af havedøren og var væk.

Charlotte kiggede på uret og kaldte ud i gangen ”Caroline, vi skal afsted om 15 minutter – ik?”

”Jo mor, det bliver hyggeligt – kommer ned om lidt”

Anton kom gående ud fra stuen ”Hvad skal dig og Caro om 15 minutter?”

”Vi skal til Lucia i Williams SFO – vil du med?”

”Til Lucia i en SFO på min fridag? Ellers tak mor. I er da alle gået helt banjo på det julefis i år. Selv Caro render rundt hele tiden og synger Søren Banjomus. Godt jeg stadig har far, som ikke er faldet i gryden med risengrød og englehår”

Charlotte stod på tæer og klappede sin høje søn på håret ”Du var så fin i dit Lucia optog dengang. Skal jeg ikke lige finde billederne så vi kan mindes? Så giver jeg en klejne imens”

”Chill, mor, jeg skal ikke noget julefis”

”OK, så bare en kop kaffe med din gamle mor inden jeg skal køre – og jeg sværger ingen snak om jul”

”Deal, så vil jeg godt have en klejne også”

”Så hyggeligt så kan vi måske lige flette en julestjerne imens?”

”Stop dig selv mor” sagde Anton venligt og lagde armen om mor på vej ud i køkkenet.