Store halvvoksne børn har også brug for roligt, lyttende, nysgerrigt nærvær.

Vi forældre, pædagoger og lærere vil så gerne en hel masse på vores ungers vegne.

Vi skal bare altid huske at lytte til dem først.

Hvad de drømmer om, ønsker, håber på, stræber efter.

Det kan godt være det ikke er det samme som vi ønsker for dem – eller for os selv.

Og det er her der ofte bliver svært.

Fordi vi voksne får svært ved at sætte egne behov til side fordi vi, med rette, hævder at vi jo har mange års erfaring ud i livet. Men livserfaring er ikke altid det der skal vælge vejen. Det skal vores unge selv.

En veninde fortalte mig om sin oplevelse med sin datter og sabbatår efter gymnasiet.

Datteren har valgt at tage flere sabbatår. At rejse og at arbejde.

Hun har det fantastisk efter nogle lidt lede sociale år i slutningen af folkeskolen og gymnasiet. Så sabbatår-oplevelsen er meget meget tiltrængt for det unge menneske og en livsforandrende proces hun gennemgår nu.

Når den udvidede familie så melder sig med bekymringskor om ”hun nogen sinde bliver til noget”, tager min veninde det heldigvis med ophøjet ro.

For hun ved at hendes datter nok skal blive til noget: Et helstøbt velfunderet menneske som har lært at hendes beslutninger er gode for hende og at hun dermed trygt kan stole på sig selv fremover.

Og at hun trygt kan stole på sine forældre fordi de bakker op om hende.

Når vi voksne bliver ramt af bekymring for vores unge og deres fremtid, er det 99,9% af tiden helt vores egen bekymring/behov. Det skal vi da bestemt tage os af.

Men vi skal ikke blande den unge ind i det.

Det er vores egne behov og følelser der er i klemme. Ikke deres.

Så vi skal håndtere det selv. Med partner, venner, terapeut…you name it. Alle der kan sætte sine egne behov og meninger til side en stund og lytte til det du har på hjerte. Lytte til din bekymring om dit barn nogen sinde bliver til noget, om dit barn nogensinde lærer at klare sig.

Jeg lover det hjælper at få lov at få luft hos et voksent kærligt, lyttende, varmt, fordomsfrit menneske.

Når vi så har fået luft selv, har vi også meget mere plads til bare at lytte til vores unge og spørge nysgerrigt og fordomsfrit til deres drømme.

Og det fortjener enhver ung, der har rigeligt at gøre med at finde ud af den store voksne virkelige (til tider voldsomt overvældende) verden