”Skal vi tage en frokost i dag? Er nysgerrig på dit juleenergi projekt”

Charlotte smilede til telefonen og Calianas sms.

”Det skal vi. Jeg har gode nyheder heldigvis. Er på Østerbro til møde til kl. 12. Mødes bagefter?”

”Jep. Petit Cafe på Nordre Frihavnsgade – mums”

Tanken om dejlig frokost, gjorde at Charlotte bedre kunne overskue at tackle Morten og hans insisteren på zoom opkald inden hun kørte til møde. Hun ringede ham op på computeren.

Morten dukkede frem på skærmen med en hvid bomuldstot på armen

”Hold lige fast Charlotte, jeg skal lige have den ud og tisse inden vi går i gang”

Han forsvandt fra skærmen, men man kunne høre ham tale med hunden

”Så Hannibal, nu skal du lige være sød at tisse i haven så jeg kan have et møde uden at du tisser mere på gulvet? Det er vigtigt for kontoret ved ikke hvad de skal gære uden mig, så jeg er nødt til at hjælpe dem og det kan jeg kun hvis jeg kan koncentrere mig om mødet med Charlotte. Kan du tisse for mig?”

Der blev stille et øjeblik. Charlotte sad og grinede og overvejede at hente Jane, men så lød Mortens stemme igen

”Det var sååååå fint. Så får du en kiks – se – hen i din kurv og så går jeg i møde”

Morten dukkede op på skærmen igen og Charlotte tog sin alvorlige mine på

”Fik du ordnet det med hunden?” sagde Charlotte for hun ville ikke afsløre at hun havde hørt hvad Morten havde sagt om kontoret.

”Ja, og tak fordi vi lige kan gøre det inden du løber til møde. Vi er nødt til lige at snakke om kommunikationen mellem mig og jer”

”Ok?” Charlotte var ikke helt klar på at få kritik allerede. Hun havde bedt alle i kontoret, selv Jane, om at sende en mail til Morten, kopi til hende, ved arbejdsdagens slutning i går. En mail om hvad hver enkelt havde lavet og lidt om planen for resten af ugen. Det var der kommet 34 meget fine mails ud af, så Charlotte blev allerede lidt irriteret ved tanken om at det ikke var godt nok.

”Det var nogle meget fine mails alle sammen, men jeg tror vi er nødt til at samle lidt til bunke for jeg har ikke tid til at læse så mange mails fra alle hver dag.

I morges var der tilfældigvis lige en lille YouTube film om executive coaching og managment fra Berkeley Universitet i USA på Børsens hjemmeside. Den handlede om at blive mere effektiv ved at uddelegere.

Jeg ved godt det er et stort ansvar at lægge på dig, men tror du at du kunne tage mere af bolden på kontoret, så jeg kan få fred til ledelsesprojektet? Jeg skal nok være der hvis du synes det bliver for meget. Jeg kan jo ikke undvære dig, så ingen stress”

Charlotte jublede indeni. Det virkede meget hurtigere og meget mere effektivt med at spamme ham med mails end hun havde turde håbe på. Hun takkede i sit stille sind Clara for at trylle en YouTube video om arbejdsuddelegering Mortens vej.

”Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste sammen med resten af holdet, så du kan få ro til arbejdet og få luftet hunden samtidig. Jeg kan maile dig en status hver eftermiddag på vegne af hele kontoret?”

”Hov, Hannibal, hvad tygger du i?” Morten kiggede væk fra skærmen og sikkert over mod der hvor hundekurven stod.

Han vendte tilbage ”Jeg er nødt til at løbe, den tygger på noget mærkeligt. Du sender bare Charlotte, så kigger jeg på det. Husk: Ikke tøve med at bede om min hjælp – jeg er her for dig. Nej – Hannibal, det må du ikke” og så løftede Morten hånden til farvel og lukkede skærmen.

”Så blev det alligevel jul” sagde Charlotte og lænede sig veltilfreds tilbage i stolen. Hun havde været nede i Midtpunkt dagen før og selvom julemanden i boghandleren ikke var helt oppe på fuld speed endnu, var der bestemt fremgang at spore i hans moves. Damen i boghandleren var også glad

”Jeg fortæller alle at nu er julehumøret endelig kommet til vores by og så giver jeg pebernødder til de små børn der er med. Det er meget mere hyggeligt i denne uge end den første uge i december.”

Charlotte havde smilet til damen og glædet sig sammen med hende. Også over at julelysene generelt havde fået mere fut i fejemøget.

Hun tog sin telefon, MacBook og jakke og gik ud ad døren til møde og frokost i byen.

Mødet havde været en sand brise fordi hun vidste at hun ikke skulle hjem og referere i mindste detalje til Morten. De andre til mødet havde også mærket hendes gode humør

”Du er da i vældigt julehumør Charlotte, vi sidder da alle sammen og bliver helt misundelige. Måske kan du smitte os andre lidt som sidder i gavestress og sure familiemedlemmer til op over ørene” sagde Merete, en god samarbejdspartner som Charlotte undte den allerbedste jul.

”Vi kan selv gøre rigtig meget, vi behøver altså ikke sidde og vente på nisser eller at andre skal skabe det for os.” sagde hun med et smil og løftede den skål med pebernødder der stod på bordet.

Senere da hun sad med Caliana til skøn frokost fortalte hun om det Merete havde sagt.

Caliana havde lyttet til alt Charlotte havde fortalt om det der var sket på de ti dage der var gået siden Clara havde fortalt Charlotte om juleenergiprojektet hjemme hos Caliana.

”Nøj, hvor gad man bare godt være nisse bare sådan en enkelt dag og lave rav i den. Positivt rav, naturligvis” grinede Caliana.

”Ja, det var også meget sjovt at være vidne til dengang i Stråleglans, men ærlig talt så foretrækker jeg at tingene er mere ligetil, mere noget vi selv kan kontrollere. Det andet er sjovt for os insidere, men også lidt trist at vi menneske ikke kan selv”

Hun tog en tår af et glas hvidvin. Hun skulle egentlig tilbage på arbejde, men havde sagt til sig selv at 1 enkelt glas ikke betød hun ville rage rundt i kontoret resten af eftermiddagen.

”Trist at vi er så langt ude at nisser skal hjælpe os med at få lidt juleenergi tilbage fordi vi er så optaget af at præstere, arbejde og se godt ud at vi ikke har tid til at slappe af og trække vejret”

”Hvis du vidste hvor mange klienter jeg har der ikke kan finde ud af trække vejret bare sådan helt roligt” Caliana sukkede ”De kunne godt bruge sådan en lille flipper-nisse som kunne trylle deres vejrtrækning dyb og rolig. Men ja, du har da ret, det er da bedst hvis vi kunne selv. Du er jo sådan lidt en jule-handy-man-woman, som viser os andre hvordan det skal gøres, sådan en gør-det-selv-jule-stemning”

”Tak Caliana, men jeg har fanme da også lært det på den hårde måde for 4 år siden hvor jeg besvimede af stress og udmattelse i den yndige julemåned bare fordi jeg hele tiden skulle arbejde og præstere på alle fronter. Men ja en gør-det-selv-jul er ikke sådan at foragte håber jeg med det vi har gang i lige nu. Men jeg vil gerne helt i mål med Tina blandt andet.”

”Selvfølgelig, jeg siger bare at dét der med at gå foran med et godt eksempel funker. Jeg har da også snakket julestemning de sidste 10 dage fordi jeg hørte fra Clara gennem dig hvor vigtigt det er for os alle. Mange bække små som man siger.”

”Fedt at høre Caliana og ja, præcis det som du siger: at sprede glæden ved selv at gøre lidt. Vi skal så bare lige have det til at holde efter jul også.” Charlottes humør faldt lidt ved tanken om grå januar.

”Aj, ved du nu hvad, det er simpelthen for pessimistisk snak. Nu skal vi have risalamande og snakke om hvad vi ønsker os i julegave. Jeg ønsker mig fred på og jord og en suppegryde”

Jesper sms’ede ved 16-tiden, mens Charlotte sad på sin pind og skrev mail til Morten om dagens status. Hun prøvede at gøre den så udtømmende som muligt så han ikke ville have noget at spørge om, men samtidig skulle han jo heller ikke opfinde nye spørgsmål fordi hun blev for detaljeret. Det var ikke nogen nem opgave og hun sad og rev sig lidt i håret og blev derfor glad da Jesper skrev:

”Skal jeg ikke købe mad i dag. I aften er der jo ikke fodbold, så jeg vil gerne hygge lidt med min kone uden børn – William kan få lov at spise mad til PlayStation. Det er jo vigtigt vi to øver os i at hygge bare os to så vi er et godt eksempel når Henrik og Tina kommer lørdag”

Det var godt nok ikke decideret julehygge Jesper skrev om, men da hun kiggede på det lille træ ved hoveddøren senere, lyste det stærkere end det havde gjort hele december.

”Vi er godt på vej” beroligede Charlotte sig selv.