Charlotte sad i køkkenet og kiggede anstrengt på sin computer. Den havde hun ikke tænkt på i flere dage og hun kunne ikke overskue at skulle åbne sin inbox nu. Så hun åbnede Facebook og tog en kop morgenkaffe mere. Der lå en besked til hendes i Messenger. Det var fra en ’Clara’. Charlotte kendte ikke nogen ’Clara’…i menneskeverdenen i hvert fald. Charlotte klikkede nysgerrigt på beskeden. Ganske rigtigt: Der stod bare et enkelt ord og dagens ord var >lækker<. Når hun klikkede på ’Clara’s profil dukkede der bare et blankt profilbillede op og ingen info om indehaveren. Charlotte smilede ’ja, jeg husker fokus på dagens ord Clara’ og så gik hun op i bad.

1 time senere sad hun i toget på vej ind til arbejdet. Hun havde lovet sin chef at kigge forbi inden jul. ”Ikke fordi du skal arbejde – jeg respekterer din sygemelding” sagde Poul da hun havde ringet dagen før, ”men vi kan da lige ønske god jul og sådan”

Charlotte var gået med på ideen – det var jo trods alt ikke Pouls skyld at hun havde været væk i 3 uger uden varsel og han havde faktisk taget det pænt.

Charlotte trådte ind på kontoret og lagde straks mærke til den fine julepynt i receptionen. Julie kiggede op fra computeren der agerede omstillingsbord og smilede: ”Jamen hej Charlotte, vi troede ikke du kom før efter jul. Poul har sagt du er sygemeldt indtil 2.januar. Har du det ok? Eller det har du vel ikke siden du er sygemeldt?”

Charlotte smilede tilbage og tænkte at fokus på dagens ord kunne vende opmærksomheden væk fra hende og hendes sygemelding og over på noget andet: ”Det går ok, men du ser da godt ud Julie – men nissehue og det hele”

”Ja, det er fra min nisseven. Ih, hvor var det altså en god idé Charlotte”

”Jaaaa” svarede Charlotte og anede ikke hvad Julie talte om.

Hun gik ned af gangen til sit kontor, smed taske og jakke og gik hen til Pouls dør og bankede på ”Ja, kom ind” lød en stemme bag døren

Charlotte åbnede døren og Poul sagde glad ”Ih er det dig Charlotte. Ja, jeg skal da ikke lægge skjul på at jeg er glad for at se at du er i et stykke og ser frisk ud, men så igen, stress kan man vel ikke altid se på folk vel. Sæt dig endelig”

Charlotte satte sig i stolen overfor Poul med skrivebordet imellem dem. Hun havde forberedt en lille tale for at få det hele med og hun ville gerne have den leveret asap, så hun ikke kom til at bryde sit løfte til julemanden for det var svært når man sad overfor en chef som var forstående.

”Hvordan går det så Charlotte? Fortæl fortæl”

Charlotte rømmede sig og begyndte sin tale ”Jeg har tænkt over mit arbejdsliv og mit arbejde her de sidste 3 uger mens jeg har været sygemeldt. Jeg er kommet til den konklusion at jeg elsker mit arbejde og mine kolleger, men jeg er nødt til at have flere folk og jeg er nødt til at kunne delegere mere til kvalificerede medarbejdere. Ellers knækker filmen for alvor. Jeg har lavet et forslag til hvordan det kunne se ud i praksis, samt lavet en økonomisk analyse som HR kan kigge på i forhold til at ansætte yderligere ressourcer. Jeg har brug for at have mere fritid til mig selv og i det hele taget en bedre work-life balance. Jeg håber du vil kigge på mit forslag og så kan vi måske diskutere det efter nytår. Som sagt holder jeg meget af at være her og elsker mine opgaver, men jeg har ikke timer nok i døgnet som det ser ud lige nu.” Charlotte lænede sig tilbage i stolen og trak vejret.

Poul tog hendes forslag i hænderne og kiggede det igennem løseligt. Nu holdt Charlotte vejret.

”Hmmm, ja, det må jeg jo lige kigge på” sagde han med næsen i papirerne. Så kiggede han op på Charlotte og smilede ”men mon ikke vi kan finde ud af noget. Jeg mener selv når du har været sygemeldt har du jo bidraget positivt til den gode stemning og kollegialiteten her, så du er jo nok nærmest uundværlig”

Charlotte anede ikke hvad han talte om, men hun greb chancen med kyshånd og sagde ”Nå ja det manglede da bare når jeg sådan pludselig forsvandt”

Poul rejste sig og pegede på sit kontor: ”Ja, selv mit kontor er invaderet af nissevenner og jeg har da også fået givet igen til Knud i sorteringen som har været min nisseven” Charlotte så sig omkring og konstaterede at Pouls kontor var en meget god replica af Klaus’ kontor i stråleglans med julepynt fra nær og fjern i alskens stilarter, noget kønnere end andet.

”Jamen, så fint Poul” smilede Charlotte for det så ud til at Poul faktisk kunne lide det han så omkring på sit kontor. ”Jeg løber af sted nu, hvis det er ok” Charlotte rakte hånden frem, men Poul gik rundt om skrivebordet og gav hende et kram ”Det er så i orden – af sted med dig og hjem til din familie. Jeg skal også hjem til min om lidt”

Charlotte gik ud på kontorgangen mens hun overvejede om Pouls film måske var ved at knække lidt, men hun nåede ikke så langt i sin tankegang før hun blev afbrudt af en hånd på hendes arm. Det var Berit. Den lille grå kontormus som hun ikke havde skænket en tanke før Maria fortalte om hendes fortid.

”Hej Berit, hvordan går det?”

”Ih, jeg var ikke sikker på du vidste hvem jeg var, men det ved du – hvor dejligt. Jeg ville bare sige dig tak for al det her nisseven sjov vi har haft i december”

”Ja, øh selv tak. Nu har jeg jo været lidt nede med stress den sidste tid, hvornår var det nu jeg satte det i gang?”

”Hm, jeg ved jo ikke præcis hvornår du skrev til din sekretær men mon ikke det har været lige der i den første weekend af december for hun annoncerede jo i hvert fald mandag morgen der den 3. på det fælles månedsmøde at du havde foreslået at vi skulle have nissevenner.”

”Nårh ja, det skal nok passe det var den weekend jeg fik ideen” Charlotte sendte Maria en venlig tanke.

Berit stod helt tæt ved Charlotte og smilede sammensvorent: ”Jeg er i hvert fald taknemmelig og jeg ved da ikke om du har snydt med hvem der blev venner med hvem, men Karsten og jeg har da været så glade for at vi fik hinanden. Tænk at jeg har gået forbi ham i 3 år uden at se hvor dejlig han er”

Charlotte løftede øjenbrynene: ”Karsten?”

Berit rødmede og smilede ”Ja, hvem skulle have troet det?”

Charlotte tog sig sammen og smilede tilbage ”Ja man skulle næsten tro der var rigtige nisser på spil”.

Et eller andet sted i Stråleglans eller i menneskenes verden måtte Marias kvast da skinne klart rødt for kærlighedens farve.