Charlotte sad med morgenkaffen og kiggede på Jesper der nynnede rundt i køkkenet med noget dej til rugbrød.
Der var ingen stress på Jesper selvom det var lillejuleaftensdag og han havde stået for alle juleforberedelser ud over at han havde været alene på skansen med 3 børn i stort set hele december måned. Hun var glad for at han havde taget sin beslutning om deltid før hun knaldede hovedet i bordet – hvordan havde det ellers ikke set ud nu her dagen før dagen?
”Hvad sidder du og smiler over? En nuttet hundehvalp på Facebook eller har du fået lønforhøjelse?” Jesper kom over til hende og kiggede på hendes skærm.
”>Succesrig< skriver Clara til dig. Er det fordi hun synes du er succesrig eller fordi du synes hun er succesrig?” Jesper læste Claras besked på Messenger.
Charlotte lænede sig op af Jesper ”Det er fordi vi alle skal have fokus på hvor vi er succesrige i livet fordi vi mennesker godt kan glemme at kigge efter”
”Nå da, og hvor er du og jeg så succesrige?” spurgte Jesper
”Hmmm, lad mig se: Du er gift med mig og jeg er gift med dig. Det er succes. Vi har 3 skønne drenge og jobs vi begge er glade for…når jeg lige får mine nye ansatte til næste år. Succes og succes. Vi er sunde og raske – succes.”
Jesper tilføjede ”Og vi bor i et dejligt hus – succes. Og til frokost skal vi have dejligt rugbrød – succes. Skal du løbe inden?”
”Ja, det tror jeg godt jeg vil” Charlotte havde også omdefineret sine succeskriterier for sin træning: Hun gad simpelthen ikke stå så tidligt op for at nå al den ironman træning, så hun havde besluttet at hun ville nøjes med Copenhagen maraton til næste år som konkurrencemål og så se hvad det blev til at cykling med William og svømning med Noah.
’Succes’ konkluderede Charlotte og gik op for at skifte til løbetøj. Hun kunne mærke at løbeturene gjorde hende godt, meget bedre end da hun pressede sig selv på alle fronter. Hun følte at løbeturene nu ville blive et positiv indslag i hendes dagligdag og ikke en sur pligt.
Hun kom ned igen efter at have skiftet tøj og gik målrettet hen til computeren. Hun havde tænkt >succesrig< mens hun klædte om og især havde hun tænkt på sine forældre og deres definition af ordet. Hun orkede ikke at skulle se morens beklagende blik i morgen aften når hun fortalte at hun ville trappe ned på arbejdet eller høre på faren moralprædiken om hvorvidt det nu var fornuftigt. un kunne
Hun kunne lige høre dem ved middagsbordet: ”Det er et sats, Charlotte, i disse krisetider. Bare se på din bror som ellers altid har været så dygtig og klog og fornuftig – selv han er jo kommet i problemer. Ikke fordi det er hans skyld, men fordi tiderne bare er strenge. Pas på Charlotte-pige at du ikke gør noget dumt. Måske skulle du tænke dig om en ekstra gang her i juledagene? ”
Hun åbnede Outlook og skrev en mail til sine forældre i håb om at lukke katten ud af sækken dagen før, så hun måske slap for foredrag til anden, men fik det per mail i dag i stedet for.
Hun skrev at hun havde tænkt over tingene i Australien og beskrev sit forslag til Poul om den nye model. Hun skrev at hun håbede de ville bakke hende op for det var det hun ønskede selvom det betød mindre løn. Hun skrev at hun ville have mere fritid, tid med familien og tid til sig selv for det var hendes måde at være succesrig i livet på.
Så trykkede hun på >send< inden hun fortrød og skyndte sig ud at løbe for at få brændt uroen i kroppen af.
Efter en dejlig frokost med friskbagt rugbrød og hønsesalat tog Charlotte computeren med ind i stuen for at stene lidt Netflix. Noah spillede FIFA og de to mindste pakkede ”noget hemmeligt” ind sammen med Jesper.
Hun klikkede på Love Actually – det var jo en man skulle se hvert år synes hun og hun var vild med alt hvad Emma Thompson spillede med i.
Mens Emma sad og græd i soveværelset fordi det armbånd der lå i gaveæsken i hendes mands lomme var til elskerinden, plingede Outlook med ny mail. Det var fra hendes far.
’Åhhhh, jeg orker bare ikke at læse den lige nu’ tænkte Charlotte, men på den anden side orkede hun endnu mindre at tage den face to face i morgen, så hun åbnede den og tabte kæben, mens hun læste:
”Kære Charlotte-pige, mor og jeg har læst din mail og vi forstår dig godt. Jesper har jo været så sød til at fortælle lidt om hvordan du har haft det i Australien og vi kan godt høre de har udnyttet dig groft hvis du spørger mig. Al for meget arbejde uden at få løn som du fortjener. Det skal du ikke finde dig i og det er godt gået at du siger noget til dem derinde.
Din mor siger at jeg skal huske at skrive hvad vi lige har talt om til frokost – nemlig at vi selvfølgelig bakker dig op i dine ønsker. Det har vi altid gjort og det vil vi altid gøre. Du har altid haft kæmpe succes med de ting du har foretaget dig i livet og har klaret det helt selv uden hjælp fra os. Du er meget mere succesrig end din bror på den front for han har altid haft mere brug for at få hjælp og støtte fra os for at klare sig. Men du er sej og klog og dygtig og smuk og det synes vi begge to.
Vi glæder os til at komme til juleaften i morgen.
Kærlig hilsen mor og far”
Charlotte vrælede sammen med Emma, men modsat Emma følte Charlotte sig meget succesrig.