”Mor mor mor. Det har sneet i nat og det sner stadig” Anton hoppede op og ned foran Charlottes side af sengen. Klokken var 06.30 og ja, der var i særdeleshed en lille dreng som endelig kunne sige: ’I aften er det juleaften’.
Charlotte hev sig ud af sengen, hen til vinduet og kiggede ud på det fine snelandskab sammen med sin yngste søn. Et øjeblik mærkede hun et lille stik i hjertet og et savn af Stråleglans som hun så på sneen der dækkede hendes menneskeverden. Hun gav Anton en ekstra krammer og sagde: ”Skal vi ned og have varm kakao inden vi skal ud i sneen?”
”Må jeg også få flødeskum til?”
”Ja, det må du – det er jo jul”
Sammen gik de ned i køkkenet og mens Anton kiggede lidt juleshow på Ramasjang, tjekkede Charlotte Facebook. En masse dejlige opslag fra nær og fjern med juletræer, sne, pynt og ænder samt en kæmpe mængde ønsker om en glædelig jul. ’Det er det bedste ved Facebook’ tænkte Charlotte mens hun scrollede rundt i skønne posts ’alt den glæde vi kan dele med hinanden’
Hun åbnede dagens besked fra Clara og blev lidt trist fordi hun vidste at det nok ville blive den sidste besked hun fik derfra. >Givende< var dagens ord og det var jo så helt og aldeles passende for dagen. Charlotte gav en krammer til sin mellemste da William kom ud i køkkenet ”årh kakao med flødeskum, må jeg også få”.
En time senere gav hun sin mand en vasker da de alle 5 løb rundt i haven og lavede snemand og kastede med det sne der havde lagt sig på havebordet. Jesper gav hende et kys tilbage og gik ind til and og flæskesteg, men Charlotte blev lidt i haven med børnene – selv Noah havde en fest i sneen og glemte helt at være pre-teen et stykke tid.
I løbet af dagen blev der dækket bord og pillet kartofler. Jesper havde styr på det meste og det hele foregik i sådan en ro at Charlotte et øjeblik blev lidt bekymret og undrede sig ’hvad pokker har vi glemt, siden det er så afslappet?’
Men der dukkede ingen uventede mangler op. Klokken 14.55 var alle klar, renskurede og forventningsfulde og der duftede brunt og brændt som der skulle. Klokken 15 nul-dut ringede farmor og farfar på døren og lige i måsen på dem kom Charlottes forældre, bror og svigerinde med deres børn.
Der var et leben af glade mennesker som gav krammere hele vejen rundt. Charlotte trådte et skridt tilbage og tog det hele ind. Alt var godt nu, bedre end det havde været meget længe.
Der blev lagt pakker under træet og farfar kiggede til anden og drillede sin søn med hans juleforklæde, ungerne rendte ovenpå og de to bedstemødre tog en sherry med ind i dagligstuen. Emil kom hen til sin søster og gav hende et kram ”Jeg hører fra mor og far at du har sat dig igennem på arbejdet. Godt gået søs – du har sgu altid været sej. Din bror er meget imponeret og stolt” Charlotte havde fået så mange overraskelser smidt i hovedet denne december så hun håndterede endnu en glædelig en af slagsen med overskud og selvtilfredshed ”Tak skal du have brormand. Jeg håber for dig det fixer sig for dig snarest i det nye år”
”Det skal nok gå. Vi må bare spænde livremmen ind ik’ Stinna?” Emil tog sin kone om livet, som dog ikke smilede helt så overbevist ”Jo, det gør det vel – vi skal bare lige vænne os til det”
Så rettede hun sig op og sagde ”Men ja, for pokker Charlotte – godt gået med dit arbejde. Jeg skal høre mere om den der outback tur i aften for det lyder da også spændende”
”Mor har ikke været i outback. Hun har været i Nisseland og hjælpe julemanden med at vi mennesker skal blive mere glade. Er det ikke rigtigt mor?” Anton stod ved hendes side og kiggede stolt på sin mor.
”Jo det er det i hvert fald og se bare hvor godt det går her i vores familie” Charlotte blinkede til Stinna som smilede lidt anstrengt tilbage.
De så juleshow og gik om bord i maden, som var så perfekt som noget. Charlotte tudede næsten da hun fik den første bid af brunet kartoffel med sovs i munden.
Der var halvandet barn der ikke kunne vente længe på gaver. Så efter at farfar havde vundet marcipangrisen i mandelgave, begyndte både Anton og til dels William at hive i de voksne:
”Kom nuuuuuuuuuu” og alle gik ind i stuen undtagen morfar som stod for juletræstænding sammen med Noah.
Efter klassikerne var afsunget og alle voksne placeret med en kaffe og cognac til Charlotte og svigermor, var det tid til pakkeræs. Charlotte sad og kiggede på ungerne som var så gavmilde og så optaget af at give i stedet for at modtage. Hun kiggede over på Jesper og sagde til sig selv: ’Det har vi gjort ret godt’.
Jesper havde aftalt ingen voksengaver med Stinna, så da ungerne var færdige med deres, ville Charlotte lige hen til spisebordet og tage det værste ud, men da hun rejste sig, sagde Noah: ”Vent mor, der er en lille konvolut her under træet. Der står til Charlotte + familie”
Han rakte den til sin mor som satte sig ned igen og stirrede undrende på konvolutten.
”Skal du ikke åbne den mor?” spurgte William utålmodigt mens hans lillebror hoppede op og ned bag ham ”Åbn den mor, åbn den, vi vil se hvad du har fået”
”Åbn du den William – der står at det er til os alle 5” Charlotte rakte ham konvolutten
William flåede den op og begyndte at læse højt:
’Kære Charlotte
Vi vil gerne sige dig tak for et dejligt besøg på vores kontor her i Sydney i december måned. Du har virkelig gjort en forskel med din indsats her. Faktisk så stor en indsats at vi hører at det har haft effekt helt tilbage til Europa.
Vi ved vi har lagt beslag på dig i en tid hvor man normalt er sammen med sin familie og derfor vil vi gerne have lov at betale lidt tilbage i form af en gave til hele familien.
Vedlagt er derfor et gavebevis til badelandet Tropical Islands ved Berlin til jer alle 5 med værelser ved den tropiske lagune og all-inclusive naturligvis.
Vi ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul.
Med venlig hilsen Maria, Clara, Isolde, Oluf, Bent , Anegrethe, Beate og Klaus’
”Jeg vidste ikke der var så mange danskere ansat dernede” sagde Jesper ”men sikke da et dejligt brev”
Anton så lidt slukøret ud og Charlotte kiggede på ham ”Hvad er der galt? Er det ikke en fin gave?”
”Jo mor, men det er jo det største badeland i Europa og du vil ikke engang med til Lalandia. Skal vi så igen af sted uden dig?”
Jesper kom over til Charlotte og lagde armen om sin kone ”Ja, Anton, mor er ikke så glad for svømmehaller og den slags, men jeg er sikker på at vi andre får en fantastisk tur. Måske kan mor vente inde i Berlin i et par dage og så kan vi alle 5 hygge os sammen i Berlin bagefter. Det skulle være en skæg by for børn også.”
Charlotte kiggede på brevet og tænkte på dagens ord >givende<. Hun kunne jo godt overleve et badeland, hvis der stod Berlin på destinationen bagefter. Hvem ved måske kunne hun lære noget nyt der under kunstigt palmesus.
”Søde skat, jeg skal da med, ja jeg skal. Så kan du vise mig hvordan man har en fest i et badeland for det har jeg nok lidt brug for hjælp til”
”Jubiiiiii” jublede Anton og selv Noah kom med et begejstret råb og krammede sin mor.
Charlotte smilede og stod omringet af krammende børn og en mand, mens hun kiggede ud af vinduet på det snedækkede landskab. Hun kunne have svoret hun så 7 nissehuer med kvaste som skinnede i de klareste nuancer af blå, lilla, sølv, grøn, orange, guld og rød.