Det er Kasper Hjulmands vision, fortalte han i et oplæg jeg så i går.

Han talte om hvordan han prioriterer fællesskab når han træner med landsholdet. Hvordan han skaber en ramme af fællesskab og tillid, hvor der indeni bliver plads til alles identitet og personlige frihed.

Jeg sad og tænkte: Lige som en stor familie

For er det ikke det vi alle gerne vil i vores egen familie:

Have en overordnet ramme af fællesskab og tillid hvor der er plads til at alle kan udfolde sig på den måde de har lyst, så deres potentiale og drømme har de bedste muligheder for at komme til live

Vil vi ikke også gerne have det på vores arbejdsplads, i vores sportsklub, i vores vennekreds, i den udvidede familie, ja i hele landet…

Jo tak men jeg nøjes lige med at have familien som fokus i mit virke

Så kan Kasper sørge for at landsholdet fortsat gør sig positivt bemærket, så det også inspirerer andre