Hvem er hjemme til aftensmad?

Begge mine teenagebørn var hjemme ved aftensmadstide i går. Så vi sad om bordet alle 4 og talte om løst og fast😍

Det er ikke så ofte længere, vi spiser sammen da de er 15 og 17 og har fuld gang i deres ungdom. Det er som det skal være😊

Men halløj hvor jeg nød at vi sad sammen alle 4 på en almindelig torsdag og talte om hvad vi nu hver især havde på sinde.

Det mindede mig om at det vigtigste for os forældre er at skabe plads og rum til de unge, så de har lyst til at slå sig ned ved bordet helt frivilligt.

De skal ikke tvinges fordi vi forældre synes det skal være en regel at alle der bor på matriklen spiser ved bordet kl. 18.30. Det skal være fordi vi alle har lyst til at vælge det til.

I teenageårene har ungerne travlt med at adskille sig fra forældrene. Det er helt normalt og skal gøres for at de kan komme videre i deres eget liv.

For nogle bliver separationen lidt voldsom fordi de unge bare nægter at deltage i noget som helst derhjemme. Nogle gange skal de unge ud i yderpunkterne for at opdage på egen krop hvor deres egne grænser går…vi voksne kan ikke – og skal ikke – gøre det for dem🥵

Her er det os voksne, der skal huske at trække vejret, bevare tålmodigheden og selv skabe den hygge hjemme så børnene ser det og (måske) får lyst til at deltage.

Diktater og ordrer hjælper nemlig ikke. Det gør det for så vidt aldrig med børn, men når de bliver større begynder de for alvor at sige fra overfor det. Også det er helt normalt og sundt😅

I aften er mor og far så ikke hjemme ved aftensmadstide…og sådan er der plads til at vi alle kan udleve vores ønsker om et dejligt liv🥰

God fredag…hvor I så end skal spise aftensmad 🍽🤩