”Mor, hvorfor er du altid den der er sidst færdig?”
Hele familien var på vej ud af døren og jeg fik barndomsflashback til dage hvor jeg stod ved hoveddøren sammen med min far og min søster og ventede på min mor. Nu er der ikke nogen der dør af at jeg siger at min mor nok aldrig har været superpræcis, men alligevel gik noget op for mig den dag: Hver især sørger de andre tre familiemedlemmer for sig selv så vidt de kan, afhængig af alder, kompetencer, teernagehormoner og stressniveau. Jeg sørger for mig selv og for at de andre 3 har det med de skal bruge. Jeg sørger for at der er husket eventuelle gaver, skiftetøj, bøger der skal returneres til en anden gæst, at hunden er blevet luftet, at have svaret på supervigtige spørgsmål fra børn og mand mens jeg klæder om. Spørgsmål à la: ”Mor, når vi skal på ferie om 8 måneder, skal vi så afsted om morgenen eller aftenen?” eller ”jeg har tænkt på om vi skal skifte el-selskab”.
Inden jeg går ud af døren, når jeg måske også lige at sætte en vask over så der er rent fodboldtøj til morgenen efter. Eller at tage hakkekød ud.
Så jeg er altid den der er sidst færdig. Selvom jeg ville have forsvoret det ville ende sådan. Jeg ved ikke hvordan det er i andre hjem, men mit bud er at det er den samme voksen der hver gang er den sidste der er klar. Mit bud er også at det er kvinden i de husholdninger der består af en mand og en kvinde.
Skal jeg ændre på det? Jeg tror det ikke. Nogen vil hævde at jeg fastholder gamle ægteskabsmønstre, men jeg tror bare at jeg er bedre end min mand til at bevare overblikket og have styr på alle løse ender i familliesituationer. Jeg tænker at det er bedst at vi hver især gør det vi er bedst til og vi ikke skal kræve fuldkommen lige fordeling af arbejdsbyrder bare fordi.
Jeg synes vi skal finde ud af sammen hvad vi hver især er gode til, hvad vi hver især kan bidrage med og hvordan vi kan fordele opgaverne imellem os så alle kan trække vejret.
Så det vil nok altid være mig der er sidst færdig med en to-do-liste på 1 million ting i hovedet på vej ud af døren😅
Hele familien var på vej ud af døren og jeg fik barndomsflashback til dage hvor jeg stod ved hoveddøren sammen med min far og min søster og ventede på min mor. Nu er der ikke nogen der dør af at jeg siger at min mor nok aldrig har været superpræcis, men alligevel gik noget op for mig den dag: Hver især sørger de andre tre familiemedlemmer for sig selv så vidt de kan, afhængig af alder, kompetencer, teernagehormoner og stressniveau. Jeg sørger for mig selv og for at de andre 3 har det med de skal bruge. Jeg sørger for at der er husket eventuelle gaver, skiftetøj, bøger der skal returneres til en anden gæst, at hunden er blevet luftet, at have svaret på supervigtige spørgsmål fra børn og mand mens jeg klæder om. Spørgsmål à la: ”Mor, når vi skal på ferie om 8 måneder, skal vi så afsted om morgenen eller aftenen?” eller ”jeg har tænkt på om vi skal skifte el-selskab”.
Inden jeg går ud af døren, når jeg måske også lige at sætte en vask over så der er rent fodboldtøj til morgenen efter. Eller at tage hakkekød ud.
Så jeg er altid den der er sidst færdig. Selvom jeg ville have forsvoret det ville ende sådan. Jeg ved ikke hvordan det er i andre hjem, men mit bud er at det er den samme voksen der hver gang er den sidste der er klar. Mit bud er også at det er kvinden i de husholdninger der består af en mand og en kvinde.
Skal jeg ændre på det? Jeg tror det ikke. Nogen vil hævde at jeg fastholder gamle ægteskabsmønstre, men jeg tror bare at jeg er bedre end min mand til at bevare overblikket og have styr på alle løse ender i familliesituationer. Jeg tænker at det er bedst at vi hver især gør det vi er bedst til og vi ikke skal kræve fuldkommen lige fordeling af arbejdsbyrder bare fordi.
Jeg synes vi skal finde ud af sammen hvad vi hver især er gode til, hvad vi hver især kan bidrage med og hvordan vi kan fordele opgaverne imellem os så alle kan trække vejret.
Så det vil nok altid være mig der er sidst færdig med en to-do-liste på 1 million ting i hovedet på vej ud af døren😅
