Hvem skal huske på tingene hjemme hos jer?
Hvem har lov at blæse på to-do listen og se formel 1?
Jeg har her til morgen valgt at lade opvasken fra i går aftes stå og skrive den blog. Det har jeg selv valgt, mens min mand sover på sit grønne øre. Jeg har selv valgt at stå tidligt op en lørdag morgen fordi det kan jeg godt lide. Min mand har valgt at sove længe for det kan han godt lide.
Jeg har læst et par klummer i Berlingske de seneste dage i forbindelse med Kvindernes Kampdag. Jeg beklager at måtte melde at der intet nyt er under solen
Først en klumme fra en kvindelige journalist som interviewer en kvindelig parterapeut. Problemet er firkantet skåret ud at kvinden står med al arbejdet derhjemme, al arbejdet med to-do listerne og manden hjælper måske til når han får besked om hvad han skal gøre, men ellers feder han den bare. Så kæmper kvinden sin brave offer-kamp for det har hun lært fra barnsben og ”opvasken vasker jo ikke sig selv”
Så kommer der et modsvar fra en mandlig skribent et par dage senere som bl.a. skriver: ”Det handler om at anerkende, at fædre også har familiens trivsel for øje, men at mandens blik bare falder på noget andet end tilbudsavisen. Det handler om balance til alles bedste. Mødre og fædre kan ikke nødvendigvis det samme, men sammen kan de det hele”.
I mit hjem, i mit parforhold taler min mand og jeg om hvordan vi skal løse pligter i hjemmet – og hvad der skal ske af sjove ting. Vi lever meget ”gammeldags” hvor manden tjener til føden og konen står for husholdningen. Men det har vi begge to selv valgt i fællesskab. Jeg har selv valgt det. Jeg skal derfor også selv huske på at smide opvaskebørsten og sætte mig i sofaen ved siden af min mand om aftenen og ikke rende rundt i køkkenet og sukke højt og lidende og mumle noget om det evige hamsterhjul.
I en tid med stress, udbrændthed, helikopter og curlingforældre samt angstplagede 12-tals piger i et præstationssamfund der er stukket helt af, synes jeg kvinderne skulle spørge sig selv: Hvem sætter den stressende perfektionistiske dagsorden i dag?
Måske er det mest kvinder der render rundt og vil gøre alting så perfekt, men mændene tager det mere loose?
Måske skal vi kvinder stoppe med at sige det altid er mændene og deres konkurrencegen og magtliderlighed som styrer verden. Måske skal vi kigge indad og dernæst gøre op med perfekthedskulturen og tage en slapper, evt. slette nogle to-do lister
Uanset hvilken vej vi vælger, er den ene vej ikke mere rigtig end den anden. Det er IKKE mere vigtigt at der er helt styr på alle aula-beskeder og sokke-match end at lave hule i stuen mens far smugkigger formel 1.
Alle parhold – alle forhold – handler om at være sammen med det vi hver især bringer til bordet. Mine værdier er ikke bedre fordi de handler om oprydning og orden end dine som handler om sjov og afslapning. Begge dele skal være i en familie for at det spiller bare nogenlunde.
Så jeg synes alle, inkl. trætte udbrændte kvinder og mænd der synes det er synd de har sådan nogle skrappe koner, skal smide offerkortet og selv tage ansvar
