Mange unge bliver i disse dage færdige med uddannelser rundt omkring i landet. Min egen søn slutter bl.a. folkeskolen og vi har i den forbindelse talt om hvad der – i vores familie – ligger i at gøre sit bedste.
Vi har alle vores version hvad angår at gøre sit bedste så det er helt sikkert en ting vi aldrig bliver enige om

Men jeg vil alligevel være en af de blødsødne kvinder som siger: At gøre sit bedste er ikke at strække sig langt ud over ydeevne. At gøre sit bedste er ikke at få stress af for meget arbejde. At gøre sit bedste er ikke at blive ved og ved og ved selvom krop og sjæl skriger på at du skal stoppe.

Vi er forskellige hver og en og vores grænser er forskellige. Det er helt individuelt hvad vi kan håndtere i den samme situation og sådan er det bare.

Men – vil jeg hævde til al evighed – ingen har gavn af at vi arbejder os selv halvt ihjel.
Ingen har gavn af at være så presset på arbejdet at man får fysiske og psykiske problemer. Det er ikke at gøre sit bedste.

Arbejde er en nødvendighed så vi kan få smør på brødet eller brød i det hele taget. Så vi kan ikke bare sige “aj arbejde er for stressende for mig. I stedet flytter jeg til strand på en bounty ø og finder mig selv mens jeg drikker pina colada“ 

Men alt for mange er os er styret af ydre behov og anerkendelse fra andre, ikke mindst på arbejdspladsen. Vi lever og ånder for anerkendelse af vores præstation på jobbet. En anerkendelse som kun føles rar i det sekund den modtages fordi den er baseret på præstation og ikke dit værd som person i din egen kraft.

Herhjemme har vi talt om at dét er gøre sit bedste er en ting som skal være styret indefra og ud. Ikke udefra og ind. Du definerer selv hvad det vil sige.
Og jo – det kan du godt hjælpe dine børn med selv at gøre. Du behøver ikke definere det for dem

Som forældre har vi dog et ansvar for at være opmærksomme på om de slår for stort brød op. Om de presser sig selv for hårdt fordi de er for styret af ydre behov for anerkendelse og ros for deres præstationer.

Det er ikke ensbetydende med at vi ikke siger ”godt gået” hvis min søn klarer det godt til en eksamen. Men vi afventer lige hvordan han udtrykker det selv og matcher så det i stedet for at fylde vores egen mening på ham uden blik for hvad der rører sig i ham.

Det giver forhåbentlig støtte til den selvberoenhed vi alle har så desperat brug for i en verden som drejer virkelig stærkt til tider

Vi er ofte bedre til at give til andre end til os selv. Vi er ofte bedre til at sige til andre at de skal slappe af og tage lidt fri – og at det de har gang i er langt ud over ”bare at gøre sit bedste”.
Det er svært at se det i sig selv – også, desværre, selvom man har flere fysiske og psykiske symptomer på stress

Vi kan alle have perioder hvor vi har meget på tallerkenen.
Men hvis du kun kan ane endeløse uger med overarbejde og alt for meget i din inbox er det måske på tide at stoppe op og trække vejret

Ser du frem til sommerferien med glæde og forventning over det dejlige du skal eller ser du frem til en hårdt tiltrængt pause fra arbejdet og pligter?

Hvis du kan mærke at du slet ikke er til stede med dine venner eller familie fordi du har arbejde på hjernen eller simpelthen er for træt til at være til stede og nærværende, så skal der måske prioriteres lidt om? 

Jeg ville ønske alle havde det arbejde de drømte om hvor de kom ind og gjorde deres bedste – og derefter gik hjem i ro og mag og smækkede benene op på sofabordet. Sikke nogle rollemodeller vi kunne være for vores børn

Sådan hænger det desværre ikke altid sammen.

Men vi kan gøre vores bedste – og det starter med at vi tør mærke hvad der er det bedste for os selv – uafhængig af andres mening, anerkendelse og ros. Det kræver mod at turde stille sig derhen hvis man kun har lært at dét at gøre sit bedste er præstationsbaseret og afhængig af andre ros og accept.

Men vi er nødt til det for kun på den måde kan vi – på den lange bane – gøre vores allerbedste overfor os selv og dem omkring os