Charlotte sad med benene op på spisebordet i Marias stue. Fødderne var iført de dejlige sutsko og hun havde varm kakao i hånden, mens hun læste rejsenisserapporter. Hun hørte den bløde lyd af en kane som gled forbi udenfor og smilede: ’Smuk lyd’ tænkte hun og glædede sig over allerede at have brugt dagens ord. >Smuk< var der blevet peget på her til morgen da de fleste nisser i Stråleglans samledes på Torvet for at se hvad Oluf – ældste nissen – og Nissehjulet landede på i dag.

I går havde det været >powerful< – et ord fyldt med kontraster for Charlotte for det var som om at hendes måde at være powerful på ikke rigtigt var gangbart her i Nisseland. Hun var jo ikke blind for andres blikke og det havde ikke taget hendes mange øjeblikke at lure at hun skulle skrue ned for powerkvinden hvis hun skulle arbejde godt sammen med resten af julehjælpskomiteen, der bestemt ikke virkede hverken powerfulde eller dynamiske. Hun synes det fungerede meget ineffektivt som de kørte arbejdet på. Hvis de fik systematiseret det mere, kunne de nå at konkludere på mange flere rapporter. Men som det var nu hvor alle i julehjælpskomiteen nærmest skulle kommentere på alle konklusioner og anbefalinger, så kunne hun godt forstå hvorfor det var en helårsarbejde. Så hun tonede ned og lod dem diskutere detaljer i hver enkelt sag så længe de lystede. Trods alt var det jo ikke hendes job mere end nogle dage endnu regnede Charlotte med, så ingen grund til at blive uvenner med nogen. Så hun lod dem snakke om hvorvidt Petra alene med 3 børn i Lapland havde mere brug for julehjælp end travle Kurt i Stockholm som havde en virkelig sur kone.

I går havde hun i stedet tænkt på ordet >powerful< og hvad det kunne betyde for hende i en anden form end den hun kendte. Hun måtte erkende at Klaus, med sin rolige men myndige fremtoning, fremstod ret powerful og som regel fik sin vilje uden megen snak eller forhandling. ’Men, hey, han var jo også julemanden’, fnisede Charlotte ved sig selv og tog en stor slurk kakao. Hun havde stadig svært ved at begribe at hun sad i Nisseland med rapporter om mennesker der havde brug for nissernes assistance mens rensdyr dalrede rundt udenfor.

Dagens ord >smuk< lå så langt fra ordet >powerful< som noget ord kunne, synes Charlotte og kløede sig i håret med kuglepennen. Powerful var et stærkt ord med potens og slagkraft, mens smuk var noget mere romantisk, dekorativt…og næppe effektivt. Og dog – man kunne nok opnå en del ved at være smuk og kunne bruge det manipulerende til at få sin vilje hvis man lignede en model fra Victoria Secret. Ikke at Charlotte anede noget om det for model-materiale var hun ikke. Hun var toptrænet, trimmet, velplejet og stylet, men smuk det var ikke et ord hun forbandt med sig selv. >Smuk< var mere et ord Charlotte brugte om andre (modeller), natur eller designermøbler.

”Maria?” Charlotte kaldte hen mod køkkenet hvor Maria forberedte frokost til komiteen om et par timer. Hun rejste sig op og gik ind i køkkenet. Hendes knæ var allerede meget bedre og hun brugte ikke krykken længere, men hævet var det stadig og nok stadig lange udsigter til en løbetur. Men svømme kunne hun og Marias veninde Isolde havde lovet at tage hende med i svømmehallen efter fyraften.

”Ja?” Maria vendte sig mod Charlotte med hænderne fulde af dej til brød.

”Hvad synes du om dagens ord? Hvordan vil du bruge det?”

Maria kiggede ned på sine hænder, vendte dem og beskuede dem som så hun dem for første gang. ”Jeg vil fokusere på det smukke jeg hidtil ikke har opdaget i min hverdag. Jeg ved at flere rejsenisser også vil fokusere på det i menneskenes verden fordi I er meget optaget af det opstillede smukke som billeder i blade, fotomodeller, madbilleder på Instagram og selfies som tages om og om igen for at være helt perfekte. Jeg vil kigge på det smukke i det uperfekte. Jeg vil lægge mærke til den lille perle i en opsætning som synes tilfældig og rodet. Jeg vil opfange et lille smil fra en fremmed som varmer helt ind til benet. Jeg vil komplimentere smukke øjne hos en anden nisse også selvom resten af ansigtet er rynket af ælde. Jeg vil fokusere på det smukke i os alle som kommer bedst til udtryk når vi ikke er bevidste om det, men bare er til stede”.

Maria smilede til sin menneskelige sambo:

”Som dig nu Charlotte: Som du står der afslappet i din t-shirt og løse bukser uden makeup eller opsat hår, om du står der og lytter mens du varmer hænderne på dit krus, som du lægger hovedet lidt på skrå som om du opfanger ordene bedre sådan, som du kigger med nye øjne på de ord der kommer ud af min mund. Sådan er du det smukkeste jeg endnu har set dig”.

Charlotte mærkede hun for første gang i mange år blev rørt på måde som var dejlig og skræmmende på en og samme tid. Det var mange år siden, hvis nogen sinde, at nogen havde kaldt hende smuk.

”Ih, nu rødmer jeg helt Maria med alle dine fine ord. Skal jeg hjælpe dig med bolledejen?”

Charlotte gik hen til køkkenbordet og stillede sig ved siden af Maria og gav hende et lille kærligt skub, mens hun smilede over hele femøren.