Anton grinede højt da han så sin mor komme meget langsomt gående ind i køkkenet
”Sschhhyyyy Anton, ikke så højt” sagde hans mor og kneb øjnene sammen.
”Ja, jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at det var en succes i går aftes. Du snakkede eller noget der lignede virkelig længe der ved 02-tiden da du kom hjem og væltede i seng” Jesper grinede sammen med Anton.
Charlotte satte sig meget forsigtigt på en stol og kiggede bedende på sin mandag ”Hvis du henter to panodil zapp og noget cola, så lover jeg at stryge dine skjorter hele 2023”
”Jeg henter dem hvis du skifter mit sengetøj det næste år” sagde hendes ældste søn
”Ja ja, men hurtigt, jeg er ved at dø i hovedet med al jeres larm”
Jesper klappede sin kone blidt på hånden ”Men hvor dejligt at det var hyggeligt i går – det er vel tømmermændene værd?”
”Lige nu kan jeg slet ikke overskue at de kommer om 4 timer til gløgg…det tvivler jeg også stærkt på at Tina kan overskue” Charlotte smilede ved tanken
”Hun var, skal vi sige det, i vældig godt julehumør efter at hun nærmest egenhændigt tømte en kande gløgg inden aftensmad. Jeg fatter ikke hun holdt hele natten, men ja, for pokker – absolut det værd og det tror jeg også Henrik vil synes.”
”Lad os nu se, Rom blev jo ikke bygget på en enkelt kande gløgg” sagde Jesper og kiggede lidt på listen over to-do inden familien Knudsen ville dukke op på Ludvigsvej kl. 15. ”Jeg tænker at jeg står for gløgg-lavningen hahaha”
”Må jeg vente med at svare på noget som helst før de pano’er virker og jeg har fået et bad?”
Anton kom med piller og cola, Charlotte fortærede det grådigt og rejste sig
”Jeg går i bad så nu. Har I styr på det?”
Jesper og Anton kiggede på hinanden og grinede så igen ad Charlotte
”Årh hold op med at mobbe mig” sagde Charlotte med et svagt grin og traskede op i bad.
”Sjovt som konfekt og julehygge pludselig blev vores job, far” sagde Anton da han konstaterede at de to var de eneste i køkkenet.
”Ja og klokken er kl. 11 så vi kan ikke engang fordele opgaverne over en øl, men vi kan vel bare tage de praktiske ting og overlade det med jul og guldstøv på marcipan til damerne når de indfinder sig.” Jesper kiggede ned over listen
”Bare jeg ikke skal rende rundt med nissehue og ligne en idiot på Williams alder”
”Hov hov Anton, tal ordentligt om din bror. Der kommer jo også de andre børn og de er jo endnu mindre – lad da dem have lidt naiv julehygge. Carl kommer også ik?”
”Jo gudskelov for hvis jeg skulle sidde alene med små børn og de der turtelduer Caro og Noah vil jeg altså gå i julestrejke”
”Nå nå – jeg tænker ikke du skal lege julemand senere så”
”Far, der er sgu da ikke nogen julemand der kommer på besøg en uge for tidligt – det hopper ikke engang tvillingerne på”
Jesper holdt hænderne ud foran sig i forsvar
”Ikke flere ord om jul. Tager du et ekstra bord op fra kælderen, så tager jeg stolene”
3,5 time senere var familien på Ludvigsvej klar til at modtage gæster. Mens de ventede på klokken slog 15, fik Anton og Jesper den øl de havde talt om ved 11-tiden. Charlotte mente ikke hun nogensinde skulle have alkohol igen efter fredagens udskejelser.
”Så hvordan var det en succes i går? Var Tina lidt mere loose eller?” Jesper tog en tår af øllen.
”Loose, Carls mor – næppe far” Anton vendte øjne
“Hov hov det er min veninde du taler om der Anton” Charlotte rynkede brynene
”Sorry mor, men hun er altså mega uptight og skal altid blande sig. Lige så længe jeg kan huske har hun altid skulle bestemme over Carl og mig når vi alle sammen var sammen. Om hvad vi skulle lave og spise og snakke om – hele tiden, når hun altså ikke skal rende rundt efter Asger og tvillingerne. Det bedste for Carl var at få søskende så hun ikke have al sin tid at bruge kun på ham. Jeg ville få spat hvis det var mig – og puh, tænk at være gift med sådan en emsig-frans” Anton kiggede på sin far
”Det er din ven der er gift med hende, synes han ikke det er nederen som hun altid skal kontrollere alting”
Jesper kiggede skævt på Charlotte og svarede
”Jooo men hun er jo sød og de har da en god familie. Men ja, hun er måske lidt meget over dem alle sammen. Men det prøver vi at hjælpe dem med at ændre på, ikke Charlotte”
”Jeps, og du skal bare styre de små med Carl og Caro i dag, så Tina kan se at hun ikke behøver være over dem hele tiden. Hun har helt sikkert tømmermænd, så måske er hun lidt mindre emsig i dag alene fordi hun er træt.” Charlotte grinede
”I skulle have set hende i går, sidde og brokkes sig over alt muligt, fuld som en allike. Gad vide om hun overhovedet kan huske noget. Men luft fik hun i hvert fald skulle jeg hilse og sige”
”HUN brokkede sig?” Jesper gloede vantro på Charlotte
”Ja, hun synes jo ikke Henrik har styr på en skid. Mette og jeg prøvede at sige til hende at få mennesker kan stå mål med hendes tempo, så vi kunne godt forstå hvis Henrik kom lidt til kort der. Vi prøvede at få hende med på at sætte ambitionsniveauet og tempoet lidt ned, men som sagt, så ved jeg ikke hvor meget hun kan huske fra i går”
”Ja, det er i hvert fald ikke Henrik der skal sige sådan noget til hende, så bliver han skudt…selvom han godt kunne ønske sig at hun slappede lidt mere af”
Charlotte pustede langsomt ud ”Ja, vi prøver, vi prøver. Nu prøver vi sammen i dag ik’”
Og så ringede det på døren og familien Knudsen kom indenfor alle 6. Tina var faktisk i fint humør og virkede ikke tømmermændsramt – Charlotte var meget misundelig.
”Tak for en skøn aften i går Charlotte, jeg har sagt til Henrik at det skal lægges mere ind i kalenderen, så må han hente sin søster ind som back up eller noget for det var da bare så hyggeligt og noget vi piger gør alt for lidt af” Tina gav Charlotte et ordentligt kram.
”Ja, Tina har sovet længe i dag så jeg har hygget med Asger og tvillingerne med lidt nisseri, ik, unger?”
”Far, vi har altså navne Selma og Victor -ikke bare tvillingerne” Selma kiggede skrapt på sin far
”Og du er altså en dårlig nisse, far. Rigtige nisser laver bedre pranks ned bare blå mælk i havregryn” Asger sukkede og spurgte så: ”Hvor er William?”
”De andre kommer ned nu tror jeg hvor de hørte jer komme” Jesper kiggede op ad trappen til værelserne på 1. sal og ganske rigtigt, der kom William, Anton og turtelduerne Caroline og Noah.
”Hej William, skal vi spille FIFA?” kaldte Asger op
”Lad os lige gå ind i stuen og få lidt sodavand først Asger, så lover jeg I kan spille bagefter” Charlotte gennede dem alle ind i stuen.
Med hænder fulde af sodavand, gløgg og æbleskiver og munden på gled, kom snakken hurtigt i gang blandt de to familier. Om jul, om skole, om TikToks, om arbejde, om tømmermænd, om livet. Der var god stemning og den blev ikke ringere af at det pludselig ringede på døren.
Jesper og Charlotte kiggede på hinanden for de ventede jo ikke flere gæster.
”Jeg åbner, kom Asger” sagde William og løb ud til hoveddøren.
Han åbnede og Charlotte var ved at falde ned af stolen da hun hørte Claras stemme sige: ”Hej med dig, vi er konfektnisserne, må vi komme indenfor?”
Caroline kiggede overrasket på sin mor og så løb de begge ud i entreen med Noah i hælene.
Derude stod Clara og Ane i deres sædvanlige nissetøj, til frit skue for William og Asger.
”Goddag, er du Charlotte?” spurgte Clara med et lille glimt i øjet og nik til William
”Ja?”
”Har du ikke fået vores mail om i dag?”
”Nej?”
”Du deltog jo i den konkurrence i Lyngby Storcenter om at få besøg fra Konfekteriet i nogle timer den her lørdag. Som du kan se, vandt du og vi har sendt dig mail om at vi ville komme” Clara blinkede igen til Charlotte.
Caroline var med på den med det samme
”Aj, fedt, mor du har vundet tid med sådan nogle rigtige nisser og så kan de lave konfekt. Perfekt – William og Asger, skal vi vise dem ind i stuen…Øh hvad hedder I? Nisse 1 og 2? Hahaha”
Charlotte stod tilbage helt paf i entreen og Noah gloede lige så paf på hende:
”Var det hende Clara som vi kun så nissehuen af for nogle uger siden i køkkenet?”
”Jep” Charlotte vidste ikke hvad hun skulle mene om at Clara havde gjort sig synlig for begge familier
”Hvem er hende den anden?”
”Det er Ane, Claras datter. Hende der var med den aften til Carolines pigehygge”
”Ok. Det bliver sgu sjovt at se hvad Anton og Carl siger til det her.”
Han traskede tilbage i stuen, hvor Clara var begyndt at fortælle:
”Jo, altså, Charlotte har åbenbart ikke tjekket sin mail om at vi ville komme i dag, men altså hun har vundet en konkurrence som Konfekteriet har afholdt, hvor man kunne vinde nogle timer med sådan nogen som os, der laver konfekten i firmaet. De næste timer skal vi hygge os sammen og lave flot konfekt. Og…”
Clara kiggede hen på Asger ”måske lidt god nissesjov – hvad siger du?”
Asger kiggede med store øjne på Clara
”Ja, hvad skal vi lave?”
”Det kan jeg jo ikke fortælle på forhånd, så er det jo ikke god nissesjov.”
Clara smilede til Asger og Charlotte blev lidt nervøs.
Jesper sad bare og smilede og sagde:
”Det lyder sjovt, må de voksne godt drikke gløgg imens, eller er det sådan et totalt proft setup?”
”Det er et hyggejule-setup, hvor vi hver især gør hvad vi kan for selv at have det rart og brede den stemning ud. Er du med på den?”
”Jeg ved ikke hvor julet jeg er, men god stemning er jeg med på. Sæt i gang”
Clara smilede til begge familier
”Skønt. Nå, men først skal jeg lige præsentere min assistent Ane som også er her i dag. Ane er særlig god til børnekonfekt, som er nem at gå til og jeg tager mig af at udfordre jer voksne lidt mere, så måske skal du holde lidt igen med gløggen, så du kan holde fokus og måske gøre det bedre end Henrik for han ser skarp ud”
Jesper kiggede over på sin ven og de grinede og Henrik løftede armen i stærk-mand-position og sagde ”Game on gamle dreng”
Carl kiggede rundt ”Hører mig og Anton til de voksne eller børnene?”
”Det vælger I selv. Vi kan starte med at vise hvad vi skal lave, så kan alle jo se om de helst vil være i børne eller voksengruppen^
”Jeg vil gerne lave snemænd og nisser” sagde Selma og Victor nikkede ”Også mig”
”Og det kan I tro vi skal lave. Henter du tingene i kanen udenfor Ane?”
”Hahaha” Charlotte skyndte sig at grine højt ”Hørte I det, hun sagde kane. Hun er sørme god til at spille nisse”
”Chill mor” sagde Anton roligt ”Skal jeg hjælpe med at bære noget ind fra kanen?”
Charlotte tog nu alligevel et glas gløgg. Det kunne godt blive en lang eftermiddag. Hyggelig, men lang når hun skulle sidde og være bange for at hemmeligheder blev afsløret…og så alligevel ikke for Jesper ville jo aldrig tro på at nisser fandtes.