Charlotte snakkede vredt med sig selv mens hun gik og pakkede lidt ting ned i en rejsetaske Maria havde lånt hende. ’Hvis man rendte rundt og bar på den illusion at julemanden bare var sådan en happy-go lucky person…eller nisse, ja, skulle de have set ham her til morgen efter at Oluf havde peget på >eftertænksom< sammen med Nissehjulet.

Klaus var efterfølgende troppet op på hendes kontor og han var ikke i julestemning for at sige det mildt. Anegrethe og Bent havde selvfølgelig fortalt ham om hendes effektiviseringsforslag og nu var han temmelig irriteret.

”Charlotte, Maria tog dig med hertil Stråleglans ved en fejl og det skal vi da være de første til at beklage. Men jeg synes også vi lige skal huske på at vi har passet og plejet dig og givet dig kost og logi mens du er helet. Vi har kun bedt om at du hjælper lidt til i julehjælpskomiteen – og hånden på hjertet har du nok også været glad for at du har haft noget at tage dig til de sidste 14 dage”

Han kiggede brysk på hende og Charlotte følte sig som en 4 årig pige. Ikke fordi hun netop havde mødt julemanden med al det idyl og lykke man normalvis forbinder med at møde julemanden, men fordi hun følte sig skoset som et lille barn som havde spist alle brunkagerne og nu stod med kagekrummer i hele hovedet og benægtede.

”Jeg ville jo bare hjælpe med det jeg kan” mumlede Charlotte lidt fortrydeligt ”der er jo for pokker da ikke nogen der er døde af at jeg skrev lidt på et stykke papir og fortalte om det til nisserne”

”Nej Charlotte, og jeg forstår godt hvor du kommer fra og jeg sætter pris på at du gerne vil hjælpe, men du kan ikke hjælpe med at lave ting om i Nisseland. Kun nisser kan lave ting om i Nisseland. Som Beate sagde kan du bedst hjælpe til i menneskenes verden og som Maria sagde er det bedst at starte med sig selv”.

”Ja, ja, den er feset ind. Jeg skal nok lad være med at blande mig” Ih hvor hun bare gerne ville hjem til den menneskeverden hun da trods alt forstod bedre.

”Du blander dig af et godt hjerte og det sætter jeg pris på. Jeg erkender også at jeg måske ikke har været god nok til at forklare dig hvad der håndteres af nisser og hvor mennesker kan hjælpe. Du har jo slet ikke set hvordan vi agerer i menneskenes verden og alligevel forventede jeg at du som menneske vidste hvordan du skulle agere i nissernes verden”.

Charlotte var glad for at Klaus var faldet lidt ned. Hun ville helst huske julemanden som en stor glad brummende mand som snakkede om julegaver, Rudolf og risengrød.

”Jeg skal nok opføre mig ordentlig så længe jeg er her” lovede Charlotte og mente det. Hun ville efterhånden gøre alt for at komme retur til sin familie og sit menneske-liv.

”Det ved jeg og derfor har jeg også besluttet at du har fortjent en kanetur til din egen verden”

Hendes hjerte skippede et par slag eller 4: Hun skulle endelig hjem!

”Det lyder sørmer skønt. Og jeg skal nok lade være med at blande mig når jeg først er tilbage i mit eget hood” Charlotte grinede og endnu en gang var der ingen der grinede med. ’Nisser har altså ingen sans for humor’ konkluderede Charlotte.

Klaus kiggede alvorligt på hende henover Ritt Bjerregaard brillen: ”Det håber jeg sandelig heller ikke. Du må ikke få mig til at fortryde min tillid til dig”

”Jeg svigter da ikke julemanden – hvad ville mine børn ikke tænke” Charlotte grinede indeni med sig selv uden forventninger til andre om deltagelse i latteren over hendes morsomheder.

”Godt, så siger jeg til Clara at du går hjem og pakker og kan være klar til at tage til Esbjerg i eftermiddag” Klaus klappede i hænderne og var på vej til at gå, da Charlotte hev ham i ærmet

”Esbjerg? Hvorfor skal jeg om Esbjerg på vejen hjem til Søllerød?”

”Søllerød” sagde julemanden ”Du kan jo ikke lære noget i dit eget område. Det kunne jo blive kompromitterende hvis andre mennesker så dig”

”Lære noget? Jamen skal jeg ikke bare hjem nu?” Charlotte fik lidt kvalme og skuffelsen bredte sig.

”Næh, jeg har besluttet du skal i praktik et par dage. Du vil jo så gerne hjælpe os nisser, så jeg synes du har fortjent at se hvordan rejsenisserne arbejder i menneskenes verden. Så forstår du måske det hele lidt bedre. Du skal med Clara til Esbjerg for at se hende arbejde med to sager der”.

Så nu stod Charlotte i sit – eller rettere Marias – værelse og kastede nogle ting ned i en taske for at tage med Clara til Esbjerg.

>Eftertænksom< snerrede Charlotte mod vinduet, hen mod torvet og nissehjulet. ”Kan jeg ikke bare få lov at være eftertænksom på mit menneskearbejde eller over en cognac hjemme i min dagligstue mens mine børn ser julekalender?”