Med rejsetasken i den ene hånd, bankede Charlotte på Claras dør med den anden.

En ældre nisse åbnede døren og smilede: ”Du må være Charlotte. Kom indenfor – rensdyrene er ikke spændt helt for endnu”.

Charlotte gik indenfor mens hun huskede sig selv på at det jo ikke var Claras skyld at de var på vej til Esbjerg og ikke Søllerød. Hun smilede til Clara som umiddelbart så både varm og venlig ud.

”Stil bare tasken der og sæt dig, så tjekker jeg lige til Ole og dyrene” Hun pegede på en lænestol ved pejsen og forsvandt ud af en anden dør end den Charlotte var kommet ind af.

Charlotte lod sin taske falde og dumpede ned i stolen og brugte lidt mere af dagens ord…eftertænksom over hvad denne tur nu måtte bringe. Hun lovede sig selv at opføre sig utrolig eksemplarisk og ikke gå i vejen for Clara, så de kom hurtigt hjem til Stråleglans, hvor Clara ville rose Charlotte og julemanden ville forbarme sig og lade hende tage hjem for good.

’Nu skal vi så bare lige af sted fra Nisseland først’ Charlotte kiggede på uret i den anden ende af stuen og trommede på armlænet.

Hun hørte Clara snakke på vej ind igen – sikkert ham Ole hun talte med.

Clara og manden kom ind i stuen til Charlotte. Clara vred hænderne og lavede en grimasse, mens Ole så bekymret ud: ”Øv, vi har lige en lille maskinskade da Komet Junior III har forstuvet det ene ben. Så vi må vente til i morgen hvor vi kan låne Torden d. 7 som skulle komme retur med en anden rejsenisse i aften”.

”Hvorfor skal vi vente til i morgen? Kan vi ikke bare flyve så snart ham Torden er landet?”

Ole kiggede overrasket på hende: ”Nej, da rensdyr skal da overholde flyve-hviletidsreglerne så ingen kommer til skade. Det giver da sig selv at han ikke kan flyve tilbage lige når han er landet fra menneskenes verden”

Charlotte vidste ikke helt om hun skulle tage det som en kompliment at Ole åbenbart forventede at hun kendte til alle regler og normer i Nisseland efter blot 2 uger, men hun valgte den positive vej og anerkendte sig selv for åbenbart at være faldet så godt til, at nogle nisser glemte hun var menneske.

”Ok, stakkels Komet og sov godt Torden. Så må jeg komme tilbage i morgen ik?”

”Ih, nej, har du ikke lyst til at blive her? Ole skal arbejde med dyrene hele eftermiddagen og aftenen og så sidder jeg bare og arbejder hvis jeg er alene. Bliv og hyg med mig – vil du ikke nok?”

”Jo det lyder da dejligt” svarede Charlotte og mente det overhovedet ikke.

4 timer senere var Charlotte klogere. Clara var slet ikke nisse belærende på samme måde som Klaus. Hun sad ikke og holdt lange foredrag om hvor galt alting var i menneskenes verden og hvordan alle menneskene kunne gøre det bedre hele tiden.

Clara var en ældre nisse og hun kunne fortælle røverhistorier om tossede mennesker der ikke vidste hvad der var op eller ned når hun var på spil. Charlotte trak benene op under sig og drak mere kakao, mens hun lyttede og grinede og nød at hun endelig kunne lade latteren få frit løb uden at tage hensyn til ribbenene. Clara så det bedste i alle og fik det hevet frem i dem på ægte finurlig nissevis. Hun så alle for lige præcis det de var og behandlede alle som de unikke væsener de var. Det gav gode resultater fornemmede Charlotte.

Clara havde også håb for menneskene og hun skubbede på dem med iver i stedet for at pege fingre og moralisere. Eftertænksomt fandt Charlotte at det nok var den bedste vej hvis man skulle ændre noget hos nogen. Der var da i hvert fald aldrig nogen der havde sagt tak for info hvis man blev læst og påskrevet som ham mr. Santa kunne finde på. Næh, Claras metode kunne Charlotte bedre lide og hun mærkede at hun glædede sig til at komme i rejsenissepraktik i Esbjerg.