Endelig kom de af sted fra Stråleglans i kanen. Charlotte var spændt som et lille barn på sin kanetur. Hun huskede jo intet af den første med Maria da hun var bevidstløs efter sit stunt på kontoret for 16 dage siden.

Clara og hende nåede lige om torvet inden de tog af sted og noterede at dagens ord, passende i allerhøjeste grad, var >nysgerrig<.

Charlotte var i den grad nysgerrig. Nysgerrig på at flyve i kane, nysgerrig på at skulle se en rejsenisse in action, nysgerrig på hvordan det ville være at være en peeping tom som lurede på andres folks liv. Men hun var glad kunne hun mærke og hun følte sig i live som hun satte sig til rette bag en veludhvilet Torden og hans gevir-kolleger. Clara huskede hende på at pakke sig godt ind i skindene der lå i kanen og især at tage huen godt ned om ørene for det blæser noget når vi letter. ”Når vi først har nået vores flyvehøjde på cirka 1000 meter, kan vi høre os selv igen. Så skal jeg sætte dig ind i dagens sag” sagde Clara og strammede sine flyvegoogles, så hun lignede en minion på juletrip.

Så røg de af sted. Op og op i luften skød dyrene så Charlotte blev trykket tilbage i sædet med en kraft, der var den bedste rutsjebane værdig. ’Nøj hvor er det fedt og hvor er det synd at drengene ikke kan opleve det her’ hujede Charlotte indeni sig selv for vinden trykkede så hårdt på hendes ansigt at hun ikke turde prøve at åbne munden.

Efter lidt tid stabiliserede kanen sig og Clara vendte sig mod Charlotte:

”Godt, først lige grundregler: Jeg er rejsenisse, du er min taskebærer og dermed uden indflydelse på hvad der sker. Det er vigtigt at du forstår det og at du ikke blander dig med mindre jeg beder dig specifikt om noget. Vi nisser kan ændre meget og det er livsnødvendigt at vi kender vores begrænsninger så vi ikke komme til at gøre skade i et menneskeliv. Du må hellere risikere at fremstå dum og uvidende overfor andre mennesker end blande dig i noget for det kan gå grueligt galt for en amatør som dig. Her har du en personsøger. Hvis vi er adskilt og du har brug for hjælp, kan du page mig. Når du har paget mig, forholder du dig i ro indtil jeg kommer”.

”Men hvordan ved du hvor jeg er hvis jeg bare bipper dig?” Charlotte var lidt fortørnet over sådan at blive sidelinet på denne spændende opgave.

Clara kiggede skævt på hende ”Det ved vi nisser bare”

”OK, fortæl mig om sagen i Esbjerg” Charlotte kapitulerede.

”Ja, det er en super spændende sag ka’ jeg sige dig” Clara rørte ved sin kvast på nissehuen som skinnede svagt lilla. ”Min kvast skinner lige nu mest lilla fordi vi er på vej til familien Borg. Familien Borg har ubalance hvad angår børnenes trivsel. Lilla er børnenes farve og derfor skinner min kvast kun svagt.

Familien Borg består af mor Anna, far Christian og børnene Ida på 14 og Ulrik på 10. Anna og Christian arbejder rigtig meget. Anna er administrationschef i Blue Water shipping med ansvar for hovedkvarteret her i Esbjerg og Christian håndterer off shore aktiviteter for DONG. Ida klarer sig udmærket i 8.klasse og læner sig meget op af en nærværende faster, som også bor i Esbjerg. Ulrik er grunden til mit besøg. En anden nisse spottede ham sidste år og indberettede familien til observation”.

”Observation – hvad gør I så?” Charlotte prøvede at holde styr på al informationen.

”Vi rejser lidt i løbet af året og kigger på den sager vi har under observation. I november tager vi så beslutning om hvem vi kan hjælpe i december. Ulrik skal hjælpes nu inden det går helt galt”.

”Hvad er der da galt med Ulrik?”

”Ulrik har i realiteten ikke nogen forældre. De arbejder hele tiden og når de endelig er i hjemmet, er deres batterier helt flade og der er intet at give af til børnene. Ida klarer sig fordi hun vender sig udad mod sin faster, men Ulrik vender det indad og bliver mere og mere trist”.

”Det lyder da forfærdelig synd for ham. Kan forældrene ikke se det?”

”Desværre er Ulrik så trist at det bliver til vrede i stedet for og det går udover kammerater og lærere i skolen. Forældrene kan desværre kun se at der er bøvl og straffer ham for det i stedet for at kigge på hvad årsagen er. Jeg skal se om jeg kan hjælpe dem til at se ham og hans ensomhed. Der skal mere omsorg og balance i familiens liv hvis Ulrik skal trives bedre – og ærlig talt for hele familiens skyld”.

Charlotte indså at der ikke var meget julebal i nisseland over Claras arbejde og følte dyb respekt for at hun sådan tog andre menneskers lykke som sit ansvar. Charlotte havde aldrig rigtig tænkt over at hun måske havde ansvar for lykken for sine børn på den måde som Clara havde beskrevet med familien Borg. Det skulle blive spændende at opleve familien, men gudskelov – mindede Charlotte sig selv om – var hun en meget bedre mor end det lød til at hende Anna var.