Nissehjulet – 12. december

Hun sad og kiggede på en uåbnet mail fra Jesper og kiggede dernæst ud af vinduet fra Marias stue. Udenfor gik nisser forbi og hun synes at kvastene på alle huer kun skinnede helt svagt.

”Er der noget særligt galt i min verden” Charlotte spurgte Maria som sad i sofaen og kiggede på sit arbejde. Hun var hjemme ekstraordinært for at tjekke op på en sag havde hun sagt. Charlotte lagde mærke til at også Marias kvast var blevet svagere de sidste dage.

”Er der noget galt med Berit siden din kvast har mistet power?” Charlotte vidste jo godt at Berit var på Marias liste men det var jo så også det eneste hun måtte få at vide om de lister – øv.

”Pyh” sukkede Maria og lagde kuglepennen fra sig ”det er altid her midt i december at menneskene stresser allermest. De begynder at panikke over de gaver de ikke har fået købt, den pynt de ikke har fået lavet og de kager de ikke har fået bagt. Samtidig er der 1.000 ting de skal have færdige på deres arbejde inden årsskiftet og urolig mange julearrangementer på arbejde, i skole og hos familie og venner. Det er svært for de fleste at læne sig tilbage og sige ’ det går nok alt sammen hvis jeg ikke får lavet brunkager eller kommer til alle julefrokoster. Eller hvis anden ikke er fra et økologisk landbrug’

Charlotte huskede sin veninde der sidste år var brændt sammen i julepræstationsræset og fandt lidt glæde over at sidde langt væk her i Stråleglans – væk fra al jule- og arbejdspresset.

Dagen før var hun blevet meget ked af at hendes smukke initiativer ikke blev hilst velkommen, men nu sad hun og var glad for at det i det mindste ikke var hendes skyld at en kvast i en nissehue et sted dalede i energi.

”Det er synd for dem. Jeg føler med dem, men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved det” Charlotte følte sig frustreret over dagens ord fra Nissehjulet: >medfølende<. Det føltes så magtesløst bare at være medfølende overfor folk der havde det skidt uden at kunne gøre noget.

”Vi skal starte med os selv hver gang” sagde Maria og vendte tilbage til sit arbejde.

’Starte med os selv…som i hvordan hjælper det på andres problemer?’ Charlotte løftede øjenbrynene lidt i Marias retning. Hun var træt af nissernes kryptiske formuleringer som altid sendte Charlotte på gætteleg og det synes hun var besværligt. ’Hvorfor kunne de ikke bare sige straight up hvad de mente?’

Hun sukkede og åbnede modvilligt Jespers mail som hun frygtede indeholdt flere spørgsmål om Sydney som hun skulle undvige.

Han skrev ikke om Sydney. Han skrev at hendes bror Emil havde ringet til ham fordi han ikke kunne få fat i Charlotte. Emil var CFO i TICAN, storeksport af svinekød til blandt andet England. Firmaet overvejede nu at downsize alvorligt for at foregribe konsekvenserne af de triste eksportudsigter på grund af Brexit. Emil anede ikke om han var købt eller solgt og Stinna, hans kone, var bange for at han ville miste sit job og de derfor måtte flytte. ’Emil ville tale med dig om at holde en low key jul, både hvad angår penge og forventning om sjov og spas for det holder lidt hårdt hjemme hos dem lige nu’

’Det var derfor Stinna havde skrevet det om at droppe voksengaver’ forstod Charlotte nu. Stinne havde altid givet meget store gaver, men nu hvor de måske var i økonomisk krise, prøvede hun at spare der hvor spares kunne.

’Sikke et skørt år’ funderede hun, ’jeg har aldrig haft så meget succes og nu er min perfekte bror måske ved at miste sit fine job.’

”Min bror mister måske sit job på grund af Brexit” fortalte Charlotte til Maria.

”Åh, det var synd for ham. Ja, der er mange der er kommet i klemme efter den afstemning” Maria bed sig i læben og noterede noget på sit papir, tilsyneladende ikke helt med på at diskutere Emils fremtidsplaner.

’Synd for ham’ Hun smagte på ordene. Tænk at hun sad og tænkte det om sin bror. Hun kunne jo ikke rigtig gøre noget ved hans situation – endsige noget ved Brexit. Men hun kunne i det mindste skrive til Emil om at hun og Jesper naturligvis var med på at hjælpe Emil og Stinna på alle måder, inklusive at have en hyggelig jul, job or no job. ’Gad vide om han har sagt noget til mor og far?’

”Jeg skal nok svare Emil selv. Tak fordi du skrev om det. Nu håber jeg virkelig snart jeg er på vej retur til DK. Kys kys” Charlotte skrev en hurtig mail til Jesper. Dernæst skrev hun en mail til bror og fortalte at hun var ked af at det var noget bøvl, men at hun var sikker på de nok skulle få en god jul på trods. ’Har du fortalt mor og far om problemerne? Ellers skal jeg nok være der og støtte dig når du gør, hvis mor nu tér sig over at du ikke er perfektJ’ Charlotte kunne mærke kærligheden og sympatien for sin bror mens hun skrev. Da hun havde sendt den, kiggede hun igen ud af vinduet og indså at det nok var det Maria havde ment med ’at starte med sig selv’. Ved at udtrykke medfølelse og kærlighed til sin bror, kunne hun jo støtte ham også selvom hun ikke kunne gøre noget ved skyhøje toldsatser på bacon.

Hun kiggede hen på Maria og bemærkede at hendes kvast skinnede lidt mere end før.

’Så er der da nogen der er ved at lugte lunten’ smilede Charlotte og gik ud efter mere kakao.