Jeg har lyst til at dele en blog med jer fordi jeg synes det rammer hovedet på sømmet når de gælder os forældre og vores trang til at ”hjælpe” vores børn.
Den er så vigtig synes jeg at jeg har oversat den til dansk nedenfor.
Læs min danske oversættelse eller den originale engelske – og se om der ikke er lidt der ringer i dine ører:-)
Blog af Kelly Kosow, The Ford Institute,
”Bryd med skyggerne der styrer dit forældreskab”
( klik her for original version)
I de forgangne uger, har jeg ligesom mange af jer, været chokeret og lidt forfærdet over skandalen der vedrører snyd med adgang til college: Forældre har betalt en college konsulent som har forfalsket deres børns eksamens beviser, bestukket prøveadministratorer and college studievejledere og snydt til adgangseksaminer – alt dette for at deres børn kunne komme ind på elite universiteter.
Selvom jeg på ingen måde bifalder forældrenes handlinger, har jeg sympati for det barn som bliver fortalt direkte eller indirekte at de ikke er gode nok i sig selv til at tage en adgangsprøve eller søge ind på college.
Selvom det er nemt at dømme disse forældre som er anklaget for en kriminel handling, hjælper det ikke vores egen personlige udvikling at dømme andre. Vores udvikling sker ved at bruge situationer til at kigge ind i os selv og spørge os selv: ”Hvordan er jeg lige som dem vi dømmer?” eller ”Hvordan kan jeg lære af denne situation?”
Jeg er selv en perfektionist og overachiever og der skal ikke herske tvivl om at jeg har udnyttet ideologien om ”at ville det bedste for mine børn”. Jeg har hjulpet dem, skubbet dem og prøvet at styre dem i retninger som jeg følte ville lede dem til succes. Det kunne være at komme hen på skole med glemte opgaver, så de ikke fik dårlige karakterer for ikke at aflevere til tiden, korrekturlæsning af en opgave eller, da de var noget mindre, lave deres kreative projekter for dem.
Jeg kan godt se nu at mine handlinger kan have krydset en grænse der går ved alt for megen forældreinvolvering. Mine handlinger kan have kommunikeret følgende til mine børn: ”Mor gør dette fordi jeg ikke er klog nok, ansvarlig nok – ganske enkelt ikke god nok”
Det var først da jeg kom ind i denne verden af coaching at jeg så at min usikkerhed, frygt og mine skygger drev mit forældreskab og påvirkede mine børns opfattelse af sig selv. Nedenfor nogle af mine aha-oplevelser som ændrede min forældrestil radikalt.
Find fred med dine forældreprojektioner
Vores skygger består af de kvaliteter/egenskaber vi ikke kan lide, dømmer som negative eller fornægter i os selv. Skygger er de dele af os selv vi gerne vil gemme væk, styre og overkompenserer for så ingen nogen sinde finder ud af at disse egenskaber er en del af os. Det er f.eks. derfor at folk som føler skam over at være uansvarlig ofte bliver overansvarlige. Det er f.eks. derfor at folk som synes egoisme er forkert, ikke kan sætte sunde grænser eller sige ”nej”. Disse mennesker ønsker på ingen måde at føle smerten eller skammen ved at være den egenskab de hader.
Problemet er bare: At hade eller dømme disse egenskaber stopper ikke bare ved dig selv. De egenskaber vi dømmer forkerte eller negative i os selv er de selvsamme vi dømmer som forkerte og negative i andre. Helt simpelt sagt: Det vi ikke kan være med i os selv, kan vi ikke være med i andre. Det gælder især når det angår vores børn fordi mange af os føler, bevidst eller ubevidst – de er en del af os, et billede på hvem vi er. Derfor: Hver eneste egenskab vi dømmer forkert i os selv, vil vi dømme forkert i vores børn. Og ligesom vi skubber til os selv, ligeså vil vi skubbe til vores børn om at komme af med, overkomme, gemme eller styre eksistensen af disse egenskaber.
Hvis du for eksempel skammer dig over at føle dig udenfor eller ikke høre til, er der gode chancer for at du vil pushe dit barn til at være den populære eller skabe scenarier hvor de altid har sociale planer. Hvis du er flov over at du var buttet som barn, er du tilbøjelig til at være meget obs på at dit barn ikke er overvægtig.
Hvis du, som jeg, har et behov for at være perfekt, kan du muligvis projicere dit behov for perfektionisme – en 12-tals pige – over på dine børn hvilket kan resultere i de bliver nervøse eller angste for at komme hjem med præstationer under 12.
Det var først da jeg begyndte at lære om skyggen, projektion og dét at være et helt menneske (hellere end et godt menneske) at jeg fandt fred med de dele af mig selv jeg havde dømt som forkerte. Da jeg så at gaven ved at være ”dum” var at den gav mig stor appetit for at lære eller at gaven ved at fejle var at den gav mig lov til at slippe situationer som ikke var gode for mig at holde fast i – da jeg så det, kunne jeg omfavne disse egenskaber som jeg havde hadet så længe.
Gaven til mine børn var at jeg ikke kun kunne omfavne dem i mig selv, men også i dem.
Da jeg tillod mig selv at være både klog og dum, perfekte og fejlbehæftet, spændende og kedelig, udadvendt og indadvendt, ansvarlig og uansvarlig, kunne jeg give mine børn plads til at være alt det de er og indeholder.
Afdæk din forældre meaning-making maskine
Vi er alle meaning-making maskiner. Hver gang der sker noget i vores liv, hvad enten vi har kontrol over det eller ej, tillægger vi det mening. Generelt, koger vi meningen ned til hvorvidt vi gjorde noget rigtigt eller forkert, godt eller dårligt. Denne proces vil derpå forstærke eller svække vores selvopfattelse.
Efter at have arbejdet med tusindvis af mennesker, kan jeg med sindsro sige at de fleste af os oprigtigt gerne vil være ”gode forældre”. Vi har håb og drømme for de liv vi gerne vil have vores børn skal leve og for kvaliteten af de voksne de på sigt bliver. Vi har forventninger til hvilke forældre vi selv vil være og tror på at den måde vi er forældre på vil påvirke hvor ”succesrige” vores børn bliver.
Omvendt, fortæller vores forældre meaning-making maskine os også at vores børns ”successer” eller ”fiaskoer” er et resultat af hvor gode eller dårlige vi er som forældre. Så hvis vores børn kommer ind på en god skole, får hovedrollen i et teaterstykke eller et højtlønnet job, altid bliver komplimenteret for at være ”smuk, selvsikker, vittig, klog og empatisk”: Ikke alene er vi ekstremt stolte, men vi får det også til at betyde at vi som forældre har succes og har gjort noget rigtigt som forældre.
Ikke alene fungerer vores børns opnåede resultater som vores æresmedaljer, de er også et stærkt signal til os selv om at vi har gjort noget rigtigt – at vi er gode forældre.
Men i den sidste ende er vi nødt til at afdække og kigge ind i vores forældre meaning-making maskine. Faktum er at de meninger vi tillægger en given situation bare er tolkninger. De er ikke sandhed. At dit barn taber en skakturnering, ikke bliver valgt til elevrådet eller ikke bliver optaget på et fint universitet kan være det bedste der nogen sinde er hændt dem. Men der er dårlige odds for at der kommer noget positivt ud af et tab, afvisning eller skuffelse hvis du – forælderen – ikke er åben for at se det.
Det hele kan koges ned til dette: Det handler om (til)tro og overgivelse!
Som mor kan jeg medgive at processen med at have (til)tro og at kunne overgive sig er en af de mest udfordrende ting jeg – og mange andre forældre – har lært når de drejer sig om vores børn.
Vores instinkt driver os til at forsøge at være en ”god forælder” og vi prøver at beskytte – og sandsynligvis kontrollere – vores børns’ rejse…men ved vi forældre egentlig i bund og grund hvad der er i deres bedste interesse?
Det er derfor vi er nødt til at have tro på vores børn, os selv og universet. Der er en grund til at deres sjæl slog sig sammen med din sjæl i dette liv. At dyrke (til)troen giver luft under vingerne hvilket ultimativt tillader os at overgive os.
Ligesom der er et design og plan for vores liv, som er større end os selv, ligeså er der et for vores børn.
Hver erfaring vores børn gør sig er en del af deres udvikling. Ultimativt, er det en del af vores job som forældre at give slip og komme af vejen. Når vi holder op med at holde fast, når vi stopper med at kontrollere stramt, så sker der magiske ting da vi ikke har en anelse om hvorfor ting sker eller hvordan det overhovedet er muligt.
Så jeg vil invitere dig til at undersøge dit forælder-stil. Hvis du ikke er forælder, så kig på hvordan dine skygger påvirker dine forhold med andre mennesker.
Forandrende handlinger
- Slut fred med dine forælder projektioner
Lav en liste over egenskaber som du dømmer negative eller ikke kan lide hos dig selv. Giv dig selv lov til at se hvordan du projicerer (overfører) eller dømmer dem i andre. Hvilke egenskaber kan du ikke være med i dig selv, i andre eller især i dine børn?
Bliv bevidst om omkostningerne ved dine fordømmelser. For at slutte fred med disse egenskaber, giv dig selv lov til at se hvordan disse egenskaber kunne give dig noget positivt. Hvad kunne du få mere af eller hvad kunne du gøre anderledes bedre hvis du kunne omfavne egoistisk, uansvarlig, fejlbehæftet etc.?
- Afdæk din forældre meaning-making maskine
Begyndt at læg mærke til omfanget og effekten af din meaning-making maskine. Skriv situationer ned: Hvad skete der og de tolkninger du lavede om hvad de betød.
For de af jer der er forældre, vær særlig opmærksom på oplevelser som involverer dine børn – spørg så dig selv:
Hvad fik jeg det til at betyde om mig selv?
Hvad fik jeg det til at betyde om mine børn, andre eller verdenen?
Derefter kan du begynde at stikke huller i din maskine. Spørg dig selv: Er min mening sandhed eller min tolkning? Da ingen tolkning er endegyldig sandhed, se om du kan erstatte den gamle svækkende tolkning med en tolkning som forstærker din selvopfattelse.
- Dyrk (til)tro og overgivelse.
For at støtte dig i at styrke (til)troen og give dig mod til overgivelse, se tilbage på dit eget liv. Skriv lidt ned om det uhåndgribelige design af dit liv . Hvordan ser du at denne situation eller denne person præcist ledte dig eller forberedte dig på den næste? Gå på skattejagt i dit eget liv og giv dig selv lov til at blive imponeret.
