Andre menneskers forventninger til en, deres gode råd og meninger om hvad der er rigtigt at gøre for dig. Disse udtryk kan være sagt i bedste mening og virke motiverende og inspirerende. Men de kan også virke som møllesten om halsen.

Især når de bliver de formidlet af en du elsker, partner, mor, far, ven eller anden tæt relation.

Vi bliver alle født med en instinktiv trang til at søge anerkendelse, kærlighed og samhørighed. Derfor er det så svært at bære hvis dem man elsker og gerne vil elskes af, kun kan udtrykke kritik eller krav du skal opfylde for at blive elsket.

Intet barn eller voksen skal opfylde krav for at blive elsket. Intet menneske skal være på en bestemt måde for at blive anerkendt. Alligevel kæmper alt for mange mennesker med en situation, hvor de gerne vil have kærlighed af en person, men ikke kan leve op til personens krav og derfor er kampen håbløs og uendelig.

Nogle mennesker giver op og fjerner sig fra verden, overbevist om at hun er uelskelig og ikke værdig. Andre kæmper forgæves hele livet for at opnå anerkendelse fra et menneske, som ikke er i stand til at give det. Begge valg er triste og har store negative konsekvenser for mange. Især for personen der søger kærligheden naturligvis, men også for mennesker omkring personen; navnlig partner og børn.

Den kæmpende person får et forskruet billede af hvad kærlighed er, et fordrejet billede af hvordan man får kærlighed og hvordan man giver kærlighed. Det er ikke til gavn for nogen.

Men det kan føles umuligt at ændre på, når du sidder lige midt i det og har gjort det et helt liv. Du er stresset af den evige negative påvirkning fra personen, du gerne vil have anerkendelse af. Du er presset helt i bund af at prøve at gøre det personen forventer af dig. Du kan ikke få dit parforhold til at fungere fordi du kun tror at kærlighed kommer i form af krav og byttehandler. Dine børn trives ikke fordi du ikke har et gram af overskud at give dem og i øvrigt ved du ikke hvordan du kan gøre det bedre med dine børn, så de undgår kampen.

Det kan lade sig gøre at ændre på det. Det er ikke svært, men det er hårdt.

Hovedpointen i forandringen er: Du skal have plads og luft. Plads til at cleare hovedet. Plads til at tænke selv. Helt selv uden andres stemmer i dit hoved eller i din inbox.

Nogle mennesker har styrken til bare at lukke folk mentalt ude. De fleste har brug for en fysisk pause fra personen. For nogle bliver det en evig pause fordi du opdager at relationen kun bidrager negativt til dit liv. Andre kan, efter noget tid, genoptage kontakten fordi de har lært at sætte sunde grænser og føre det ud i livet. Fordi de har haft tid, ro og overskud til at opdage at de ER værd at elske bare fordi de er til. At de har ret til at sætte grænser og sige fra.

Du kan ikke ændre på andre mennesker, så arbejdet handler ikke om at ændre på den anden person så hun holder op med at stille krav eller kritisere eller blande sig eller være ondskabsfuld.

Det er et indre arbejde, hvor du lærer hvor værdifuld du selv er og at du har alt mulig ret og grund til at sige fra overfor negativ påvirkning.

Som med andre situationer hvor du er presset i bund – sygdom, død, skilsmisser osv. – skal du være varsom med at tage drastiske skridt for dig selv uden at have tænkt det grundigt igennem og evt. vendt det med en god ven, partner eller coach/terapeut.

Dit hoved er fyldt til randen med rodede tanker, stressede følelser og på den baggrund træffer vi ikke altid sunde beslutninger for os selv.

Men du kan starte med at indføre en pause. Nej, du skal ikke bede om en pause fra den anden for det er hun ikke interesseret i at give dig.

Du skal meddele at du tager en pause fra relationen. Hvordan din pause ser ud er jo helt op til dig. Fuldstændig stop for kontakt eller kun skriftlig kontakt eller periodiske besøg – alt afhænger af hvad der passer DIG – ikke den anden, DIG.

Så går der en periode – nogen gange laaaaang tid, flere år – mens du stille og roligt vinder dit hoved og dine tanker tilbage. Du opdager at du føler dig fri. Du opdager at du har mere overskud. Du opdager at andre mennesker godt kan lide dig bare fordi du er til. Du giver dig selv lov til at sørge over at det andet menneske aldrig bliver i stand til at give dig den anerkendelse du altid har ønsket. Det er nok det hårdeste i processen (sammen med dét at sige fra i begyndelsen): At indse at det menneske du elsker og ønsker at få kærlighed fra, ikke er i stand til at give det på en sund facon. Giv dig selv lov til at sørge over det for det er et kæmpe tab.

Men få så hjælp til at gå videre. Om det er veninder eller terapeuter – det er lige meget. Bare du kommer videre og ikke sidder fast i sorgen og afmagten over mennesker, du ikke kan ændre på.

Måske er du nu klar til at genoptage kontakten. Husk at værne om dig selv og tage små babyskridt. Sæt tydelige grænser og overhold dem selvom du føler trang til at falde tilbage i det gamle, som på en eller anden skør måde gav dig noget tryghed i det genkendelige.

For nogen, går det godt når de genoptager kontakten. Deres grænser respekteres og relationen kan bibeholdes i en eller anden form. For andre går det ikke godt. Personen som har været afskåret fra kontakt, kan ikke respektere grænser og agerer fortrydeligt, bittert, vredt og nogen gange hævngerrigt. Disse mennesker, som forgæves genoptager kontakten, må igennem endnu en sørgeproces fordi de opdager at det ikke er muligt at passe på sig selv og samtidig have kontakt til den anden.

Jeg har gået vejen ad flere omgange og er kommet ud på den anden side. Derfor er det jo nemt nok for mig at skrive denne blog. Men jeg har været igennem hele møllen som jeg beskriver det og det er ikke for sarte sjæle. Men det var livsnødvendigt for mig at gøre det. Af hensyn til mig selv, mit ægteskab, mine børn og mine relationer til andre mennesker.

I dag sidder jeg med mere overskud til at håndtere bøvlede situationer som opstår fordi jeg har sat sunde grænser, fordi jeg har insisteret på at blive respekteret for det menneske jeg er i min essens, fordi jeg har opdaget at en masse mennesker elsker mig bare fordi jeg er til – og ikke fordi jeg har en kandidatgrad i økonomi eller husker andre menneskers fødselsdag eller altid er den der bager kage.

Du er god nok, du har ret til at leve dit liv som du ønsker det, du har ret til at sætte grænser. Du er værd at elske.