“Børneopdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!”

Var titlen på en netartikel på Alt for Damernes hjemmeside.
Jeg kunne mærke jeg blev irriteret da jeg så den. Også selv om børnepsykologens grand old Danish lady Margrethe Brun Hansen havde bidraget til den. Hendes skriv kan jeg normalt godt lide og relatere til.
Men dette – nej.

Hvad er det for det første en titel?
Især ordene ”Synder” og ”aldrig” og så udråbstegnet til sidst generede mig:
Synder for mig er noget à la at slå i ihjel og stjæle og det handler artiklen ikke om. ”Aldrig” er et ord som generelt er brugt for meget og som sjældent holder vand. Lige som ”altid”.
Og hvad er der lige med det udråbstegn? Skal det symbolisere at disse 7 synder er det værste du kan gøre i din børneopdragelse? For så må jeg jo straks krybe op på korset og tilstå:
Jeg er den værste mor ever for jeg har begået alle 7 (dødssynder).

Listen er som følger – citeret fra artiklen:
1. Du må ikke råbe ind i ansigtet
2. Du må ikke lyve
3. Du må ikke true
4. Du må ikke være vægelsindet
5. Du må ikke gøre dig selv til offer
6. Du må ikke gøre forskel
7. Du må ikke bestikke og forhandle

Nu råber jeg jo ikke ad børnene på en daglig basis, men jo jeg har været skide gal og råbt ”hold op” eller ”nøj hvor er jeg gal over du har…”. Det er jeg da ikke stolt af – men flov over. Men jeg har gjort det og hadet mig selv for det bagefter.

Jeg er ikke lystløgner, men jeg har løjet til dem om mange ting – også de svære, nogle gange for at beskytte mig, nogle gange for at beskytte dem.

Jeg ville supergerne være overskudsagtig og bare tage alting med ophøjet ro, men til tider har jeg true med at aflyse ture, sleepovers, sågar ferie (som var booket og betalt) fordi jeg i øjeblikket blev båret væk af frustrationen.

# 4 er helt vidunderlig: Tænk hvis vi aldrig! var vægelsindede. Livet ville være utrolig nemt og ikke kun ift vores børn

Nogle gange har jeg haft så ondt af mig selv i en given situation – mest når jeg har været så ubeskrivelig bims i hovedet af manglen på søvn fordi små børn ikke sover om natten som voksne mennesker;-) Da er det muligvis sket at jeg har udtalt at det er barnets skyld og at det er synd for mig. Jeg har muligvis også skældt lidt ud på et sygt barn som har gjort at jeg har lignet udskidt æblegrød til en 40 års fødselsdag.

Jeg elsker begge mine børn og synes de er vidunderlige begge to. Men jeg er guilty as charged fordi jeg godt kan irriteres over egenskaber i dem begge, som den anden ikke viser så tydeligt. Ligesom jeg godt kunne ønske mig at jeg var lidt som nogle andre til tider…Dolly Parton f.eks.

Den sidste synd kunne jeg selv have skrevet før jeg fik børn. Og så ville jeg som ung kvinde uden børn have sagt i samme åndedrag: ”og i øvrigt kunne de forældre og pædagoger godt lige tage at tørre næser på de unger – det er da ulækkert som de næser altid løber på små børn. Ser de voksne slet ikke at næserne løber?”. Men det var jo så altså før jeg fik børn. Så fik jeg børn og en tirsdag morgen kl. 07 stod jeg med min 4 årige søn og sagde: Hvis du tager din penicillinpille får du 3 stykker matadormix.

Vi forældre gør vores bedste når vi opdrager vores børn. Vi gør vores bedste når vi lever livet med vores børn. Men det er præcis der udfordringen ligger: at leve livet. Med alle dets forhindringer, succeser, udfordringer, glæder og sorger.

Seriously: Vi gør vores bedste. Så hold op med at skrive artikler hvor vi føler os ramt, forkerte, og dårlige forældre.

Det eneste gode i artiklen synes jeg var det allersidste afsnit:
“Passe på dig selv: De fleste opdragelsessynder begår vi, når vi er trætte og overbelastede. Kæmp for, at der er luft til dig i hverdagen – om det så bare er ti minutter, hvor du sidder uden for vuggestuen på en bænk og puster ud efter job, inden du henter. Husk dig selv i din hverdag; det gør dig til en bedre mor”.

Det vil jeg gerne se flere artikler om, flere bøger, flere talkshows, podcasts, youtube videoer og foredrag: Hvordan vi alle sammen bliver bedre til at passe på os selv, så vi ikke forbliver trætte og overbelastede.

For når vi passer bedre på os selv, har vi det bedre. Og vi kender alle sammen køleskabsmagneten:
Happy mom (og happy dad) = happy family.

Så jeg kravler ned fra korset og sætter mig og ser lidt Netflix og spiser saltstænger😉