Jeg var sammen med min svigermor den anden dag

Vi var ude at spise og så til koncert bagefter. Bare os to. Det var planen fra starten at det bare var os to, så det var ikke fordi min mand blev syg eller andre meldte forfald.

Hun fortalte om at hun havde været et sted hvor der blev talt om svigermødre og døtre.

Hun sagde at hun var rigtig glad for vores relation – jeg sagde ditto

Men der ligger mere i det end det. For vores relation er mere end bare en høflig anerkendelse af hinandens tilstedeværelse i min mand/hendes søns liv gennem de sidste 23 år.

Vi har vores egen relation som intet har at gøre med manden/sønnen.

Vi ses ofte – og taler ofte sammen – bare os to, uden mand/søn.

Det tror jeg er den vigtigste grund til vores gode forhold.

Vi har flere fælles interesser, som vi kan tale om i lang tid: Bøger, religion, psykisk og fysisk velbefindende, familie mm. Nogle steder er vi enige, andre steder ikke.

Men det er jo lige præcis der hvor vi ikke er enige at relationer generelt står sin prøve.

Lige der – kan vi enes om at vi ikke er enige og være nysgerrige på hinanden, lære noget om os selv og den anden og blive rigere af det?

Når vi kan det, er vores relationer givende for begge og dermed blivende, tror jeg på.

Relationen til min svigermor har gjort mig klogere på hende, på min mand, på mig selv og livet i al almindelighed Den slags relationer er de bedste relationer