Min pointe med dette opslag er selvfølgelig at sige højt at jeg er stolt af mig selv
Men det er også for at kaste lidt lys på hvordan verden i dag er overlæsset med eksperter, som langer quick fixes og ekstreme råd ud til alting og alle mennesker
At råbe lidt op om at vi er nødt til at øve os i at holde fast i os selv og gå lidt mere ned ad vejen på en simpel, mindre yderliggående måde.
1 februar i år måtte jeg endnu en gang konstatere at min livvidde mest kun var til bukser med elastik og kjoler uden talje. Jeg var træt og uden energi. Og sur på mig selv over at det var kommet så vidt
Det handlede ikke for mig om at være en bestemt størrelse eller veje noget bestemt.
Det handlede om at min livvidde var langt over det som er sundt for en kvinde.
Jeg vil have et liv hvor jeg, så vidt muligt, minimerer risikoen for hjerte-karsygdomme, diabetes og nogle typer kræft. Jeg vil også have et liv hvor jeg vågner og er glad for den person jeg er – fysisk og psykisk
Jeg var klar over at jeg i lang tid bare havde givet slip. Bare havde indtaget føde og væske uden hensyn til dagen i morgen.
Jeg ville ændre på det nu.
Så hvad gør en klog?
Man kan google, scrolle, kigge på insta-posts og dameblade– i det hele er der ingen ende på hvor mange råd man kan få om hvordan man skal smide en del centimeter om livet.
Udfordringen for mig var – og er stadig – bare at jeg ikke vil have quick fix eller en eller anden boot camp hvor jeg kun må leve af babymos og skal løbe et halvmaraton hver morgen inden kaffe.
Jeg ville have styr på det på sigt. Jeg vil undersøge hvad der skulle være min vej resten af livet. Og den skulle bestemt ikke bestå af afsavn, slankekur og ekstrem træning.
Så det handlede primært om at finde ud af hvornår det var det stak af for mig med mad og vin.
Det handlede om at indtage ting langsommere så jeg nåede at nyde og ikke bare proppede i hoved for at dulme trangen til pasta, ost og vin.
Det handlede om at opdage hvor lidt mad jeg (desværre) jeg egentlig har brug for, for at fungere fint i min dagligdag.
Det handler om balance hver dag for der skal være plads til pasta, ost og vin. Men ikke i de mængder, det hidtil havde været.
Og så handlede det om at have fokus på alle de skønne ting i mit
liv som handler om samvær, nærvær, kontakt og oplevelser.
Om at kunne se en film i biografen for at se en film – ikke for at spise 200 g bland selv slik.
Om at kunne hygge sig med mand og børn – og nøjes med at nyde lidt pasta i en rar stemning.
Om at skåle med venner til festlige komsammener uden at drikke en hel flaske vin selv.
Om at sidde i sofaen med en bog eller Netflix uden at have behov for chokolade on the side.
Om at være ordentligt til stede i det jeg var i
Det virkede og det føles som om det fortsat kommer til at fungere for mig
Jeg har tabt 10% af min kropsvægt på de her 4 måneder og mange centimeter i taljen. Jeg kan være i bukser jeg ikke har haft ude af skabet i 2 år. Jeg er lettere – både i krop og sjæl. Jeg sover godt – og passer min sengetid. Jeg hygger mig i mit eget selskab og i andres.
Jovist træner jeg også et par gange om ugen og går ture med min hund. Men motionen er udelukkende af hensyn til at bevare min nuværende muskelstyrke – det handler ikke om at træne for at tabe sig. Som jeg læste på insta en gang: ”Abs are made in the kitchen, not in the gym”
Så tilbage til pointen: Der er så mange råd, guides, kurser, vejledninger om hvordan det ”rigtige” liv ser ud i dag.
Min vej var at finde tilbage til mig selv uden SoMe tips.
Jo vist er det rart at taljen nu er mere i en størrelse hvor sygdomsrisikoen er mindre. Jo vist er det rart at jeg kan have en kjole på og binde den i taljen.
Men mest af alt er det rart at jeg har fundet min egen vej
Uden afsavn for jeg spiser stadig pasta, kartofler, ost, brød og drikker vin.
Uden ekstreme krav om hard core motion eller 500 kalorier max.
Bare en rolig dagligdag hvor jeg fokuserer på det der gør mig glad – både hvad angår mennesker og mad. Og begge dele i portioner jeg kan håndtere i min krop og sjæl
Uanset hvad vi ønsker at ændre på, så skal vi finde os selv i det først
Først når vi er selvberoende, kan vi skabe varig forandring.