Hvordan svarer man når en person fortæller en: ”Jeg har det ikke godt”?

Det taler jeg med mine klienter om i parterapi, så de kan støtte hinanden i svære tider.

Det taler jeg med mine teenagebørn om ift. deres venner.

Det talte vi om til en venindekomsammen, hvor en kvinde bragte spørgsmålet op om hvordan hun bedst støttede en ven i stor krise.

Så det vil jeg skrive en lang blog om…og så postede Nedra Tawab det her på sin instagram. Det sagde jo det hele så koncist, men måske skriver jeg alligevel den blog en anden gang

Det er så såre simpelt og det er så svært fordi mange af os har berøringsangst overfor det svære vi ikke kan gøre noget ved.

Vi har usigeligt svært ved at sidde i egen eller andres smerte, når der ikke er noget at fixe eller handle på.

Men det er bare sådan at den største gave, man kan få når man ikke er ok, er mennesker omkring en, som siger:

Jeg kan godt tåle din smerte og magtesløsheden, jeg kan godt sidde i det med dig selvom det gør naller på os begge.

Vi behøver ikke blive fixet eller snakke i dagevis om det der er svært.

Vi behøver nogen omkring os, som er selv tager initiativ og ikke bare vente på at den i krise også lige skal kunne overskue at række ud.

Nogen, der er modige nok til bare at sætte sig ned og holde om en

Heldigvis tør mine klienter i parterapi godt kigge hinanden i øjnene og sige: ”Puh, det er svært, men jeg vil godt øve mig for det kan jeg se du har brug for”

Teenagebørnene kan også, om end vi voksne skal huske på at det fungerer mere uudtalt og indirekte i den unge alder.

Veninden til middagen – og alle de andre kvinder i selskabet – sagde: ”Jeg må komme mig over min egen berøringsangst så jeg kan være der for mine nære når de har brug for det”

Alle Nedra Tawabs forslag kan ses på hendes fantastiske instagram profil @nedratawab.