Det er vigtigt for os alle at føle vi er afholdt…elsket.

For nogle bliver det så vigtigt at man er klar til at betale hvilken som helst pris for at føle sig elsket.

Nogle er villige til at lade sine grænser overskride, acceptere at blive behandlet usselt og stiltiende acceptere dysfunktionelle relationer i familien og andre nære relationer.

Alt sammen for at føle sig set og holdt af.

Newsflash: Opmærksomhed der gives på en dysfunktionel facon er ikke kærlighed og bestemt ikke noget der er værd at stræbe efter fordi det får modtageren til at føle sig præcis det modsatte man stræber efter, nemlig forkert og uelsket.

Alligevel er vi mange der lægger krop og sjæl til dysfunktion år efter år fordi vi er bange for at blive udstødt og stå alene.

Vi holder ud i utopisk håb om at få det vi drømmer om en dag, vi bryder med vores egne værdier og går med på andres påbud om hvordan tingene skal være…selvom vi inderst inde ikke er enige.

Det vi mærker indeni stemmer ikke overens med det vi får fortalt vi skal mærke eller synes. Alligevel overhører vi vores egen indre stemme i jagten på accept og omsorg.

Det medfører utilfredshed, tristhed og måske vrede som man ikke kan parkere hvor den hører hjemme fordi det kan føles så forbudt at sætte grænser i familien eller andre nære relationer.

Så den dårlige fornemmelse indeni spreder sig ud til andre steder hvor man får indirekte afløb eller også vender man det indad og slår sig selv for ikke at være god nok. Ingen af delene er bæredygtige for et godt liv.

Det kræver kæmpe mod at sige fra. Det kræver overordentlig stor mængde is i maven at sige stop og dermed blive skældt ud, skammet ud og måske udstødt af dem der hænger i gamle mønstre og synes det er helt fint.

Vi kan ikke lave op på andre men vi kan selv sige stop overfor noget som gør ondt på ens egen sjæl.

Jeg anbefaler at man ser om man kan få lidt støtte fra anden kant hvis man står og skal sige fra i f.eks. familieregi. Det er benhårdt ikke at have støtte fra anden side – for dem du siger fra overfor vil gøre deres yderste for at fortælle dig at du er helt galt på den, så du kan rette ind og ”stoppe det pjat du har gang i”.

Når du så er kommet lidt videre efter din initiale grænsesætning, er det vigtigt at holde fast – selvom andre vil prøve at overbevise dig om at nu kan du bare sige pyt og gå tilbage til det der var…for det er jo rarest for alle.

At sætte grænser medfører automatisk skyldfølelse – fordi de fleste af os er opdraget med at sætte hensyn til andre først.

Det er især her du skal holde fast i de nye grænser du har sat for ellers – inden du får set dig om – er du tilbage i den gamle dysfunktionelle gænge.

Men kan du holde fast og sætte dig selv fri, lover jeg dig til gengæld at du vil opleve en fornemmelse af frihed og lettelse – og frigørelse af en masse energi og tid til at gøre godt for dig selv og dem som reelt holder af dig.

Vælg det dysfunktionelle fra og dig selv til💕

(mere om sund grænsesætning, dog på engelsk:  https://www.nedratawwab.com/)