Det svar giver jeg tit når folk spørger mig om coaching og anden selvudvikling ikke bare altid handler om at vi skal sidde og pille i vores egne navle, sidde fast i fortiden hvor vi gratis kan skyde skylden på vores usle barndom og forældre og gamle skolelærere og erklære at det er deres skyld vi ikke har fået den rigtige uddannelse, det rigtige job, det rigtige hus og den rigtige partner.
Så svarer jeg ”Nej det handler ikke altid om din barndom”
Jeg svarer endvidere ”Og hvis du har oplevet svigt fra nogen i din barndom, er det ikke et carte blanche til at sætte sig ned resten af livet og bare lade stå til fordi det er nogen andres skyld at du har lidt”
I min tolkning, og den måde jeg arbejder på, handler coaching mere om at kigge på nutid og fremtid, hvor terapi handler om også at skue tilbage en del. Der hvor jeg bruger tid på at kigge på fortiden, er der hvor jeg kan have en fornemmelse af at der er oplevelser eller mennesker fra fortiden, som kan stoppe min klient i at nå et mål i nutiden eller fremtiden.
Der kan være overbevisninger om at ”jeg ikke er god til dansk” fordi man havde en dansklærer som var en satan eller ”jeg skal klare mig selv ” fordi ens far sagde ”toughen up Gerda – man skal kunne klare sig selv” eller ”jeg skal vise dem” fordi ens mor aldrig synes man gjorde det godt nok.
At afdække disse overbevisninger kan være utrolig befriende og kan åbne døre til nye fremtidsmuligheder man ikke anede man havde. Det er også hårdt. Derfor er det godt at have støtte i form af en professionel coach. En professionel coach vil også klart kunne skelne mellem hvornår det er muligt for klienten i samarbejde med coachen at afdække hæmmende overbevisninger og bruge det konstruktivt – og hvornår der er tale om svigt eller misbrug af så grov en karakter at der skal en terapeut på banen.
Vores liv er jo baseret på det liv vi allerede har levet. Uanset om vi er 2 år eller 82. Så barndommen spiller ind – men den behøver ikke spænde ben. Mange mennesker har oplevet tryghed, motivation, kærlighed, opbakning, støtte og konstruktiv kritik fra de nære i deres barndom og kan bruge det til at rykke på deres mål. Andre knap så meget. De har brug for at give det til sig selv som voksen eller turde bede om det fra de nære nu i voksenlivet.
Jeg oplever en del som ikke bryder sig om at tale om sin barndom og de svære ting fordi de føler de udleverer en far eller en mor. De fleste mennesker elsker deres forældre ubetinget og vil nødig såre dem. Derfor er fortrolighed og tavshedspligt to grundpiller i coachens arbejde.
Derfor er teleklasser og Facebook grupper lukkede grupper hvor alle committer sig til tavshedspligt udenfor gruppen, så alle kan føle sig trygge ved at dele.
Som coach har jeg hørt forfærdelige historier om misbrug og svigt. Jeg forstår godt at nogle mennesker er så ualmindelig vrede på den person som har gjort dem så ondt da de var forsvarsløse børn. Men jeg arbejder med dem på at få udtrykt vreden og sorgen.
Jeg siger til dem at de skylder sig selv at få max ud af livet selvom nogle personer har gjort det svært for dem. Jeg nægter at acceptere det når en klient siger: ”Det er hans skyld jeg ikke kan, så derfor kan jeg ikke gøre noget”.
Vi skylder alle os selv at kæmpe for os selv og forsøge at få #mereudaflivet. Det holder jeg fast i selv når det synes mørkest for min klient.
Jeg ønsker primært at vi skal leve livet som meget som vi har lyst til. Det kræver at vi reflekterer lidt over hvad vi egentlig har lyst til og hvad der forhindrer os i at tage action – og dernæst gøre noget! Derfor udbyder jeg mit online forløb med start til februar.
På forløbet vil du komme til at kigge på dine drømme, din hverdag, dine grænser, dine bekymringer, dine forhåbninger…og vi skal også tage et lille kig tilbage for at se om vi har slæbt noget med hen til nutiden som begrænser os. Måske finder du kun positiv motivation der og det er jo skønt. Men måske finder du noget som du pludselig indser har været en sten i skoen i årevis….og så er det da rart at få den ud.
Mere om forløbet her