Det er ingen sag at føle sig komplet utilstrækkelig i disse dage. Vi skal få en hverdag til at fungere under forhold som er mildt sagt unormale. Arbejde, skole og fritid er vendt fuldstændig på hovedet og vi er lukket inde i vores små kuber herhjemme.
Det er mere vigtigt end nogen sinde at vi står sammen (hver for sig). Vi skal støtte hinanden og huske hinanden på at vi alle sammen gør det bedste vi kan i en skør situation🥰
Nogle er ramt på økonomien,
nogle er blevet fyret eller deres virksomhed er ved at gå konkurs,
mange kæmper med at få arbejdet til at fungere fra en hjemmearbejdsplads,
alle forældre er kastet ind i et hverv som pædagog og skolelærer, fodboldtræner og dansecoach – undtagen det kritiske personale som må aflevere deres børn i nødpasning og tage på arbejde hver dag
supermarkedspersonale arbejder for at have varer på hylderne samtidig med at de udsættes for konstant smittefare fordi mange kunder synes at regler ikke gælder dem
børn keder sig, ja, nogle mistrives direkte allerede efter få dage fordi de er sårbare
vores ældre er isolerede og bekymrede for deres helbred
alle er vi triste over aflysninger om konfirmationer, runde fødselsdage, ferier og andre hyggelige sociale sammenkomster og
mange af os kommer hele tiden til at glemme at vi ikke må gi hånd eller kram og vi kommer uden at tænke over det til at gå for tæt på hinanden.
Der er rigeligt at føle sig utilstrækkelig over. Trist over, vred over😢
Når vi føler os utilstrækkelige, vender vi det enten indad eller udad.
Vi vender det indad og slår os selv i hovedet over hvor dårlige vi er til at håndtere denne situation eller vi vender det udad og brokker os konstant over hvor dårlige andre er til at håndtere situationen.
Det kan vi ikke være bekendt😉
Hverken overfor os selv eller andre.
Jeg skriver det lige igen:
Det er mere vigtigt end nogen sinde at vi står sammen (hver for sig). Vi skal støtte hinanden og huske hinanden på at vi alle sammen gør det bedste vi kan i en skør situation🥰
I går brokkede jeg mig til min mand over en der ikke ville følge afstandsregler i Kvickly. Jeg vil prøve at stoppe mig selv næste gang og tænke: Måske har han et sygt familiemedlem på hospitalet, måske er han blevet fyret, måske er han bare presset som alle os andre.
Jeg prøver prøver at trække vejret og give plads når min datter skriger over matematikken eller min søn keder sig til døde og derfor lige stikker mig et frækt svar.
Jeg forsøger at holde en positiv, konstruktiv tone på de sociale medier og overfor mine børns skole.
Og når venner eller familie fortæller mig at de synes at det er er hårdt og at de føler sig utilstrækkelige, giver jeg virtuelle krammere. Og jeg får det samme igen.
Det håber jeg alle vi kan gøre mere af i denne tid: Støtte hinanden, betro os til hinanden, rumme hinanden, give plads til hinanden både fysisk og psykisk.
Om lidt skal jeg synge Buster fra min terrasse. Det var godnatsangsfavoritten herhjemme da børnene var små😍
God dag derude😘
