Den anden dag var der lige et par aftentimer hvor jeg ikke vidste hvor min teenagedatter var. Hun havde sms’et at hun var på vej…og så løb telefonen tør for strøm og vi så eller hørte ikke fra hende ikke de næste to timer.
Puha hvor blev jeg bekymret🥺
Vi fik hul igennem efter 2 timer via snap fra en af min datters veninder til veninden hun var sammen med.
Det, der ligger lige til højrebenet for en bekymret forælder er, at skælde ud og tale dunder til barnet. For man er bange, bekymret, frustreret og kan virkelig have brug for at ventilere. Nu har jeg så, heldigvis, lært en ting eller to ved at uddanne mig som coach og familierådgiver – så det gjorde jeg ikke.
Jeg gjorde det ikke fordi jeg nu godt ved at det der ligger under skælduden er det vigtige: At jeg elsker mit barn og bliver sindssvagt bekymret for hende i sådan en situation. At jeg slet ikke kan udholde tanken om at være magtesløs i en situation hvor der skulle ske mit barn noget.
Så det var det jeg fik sagt: At jeg havde været så bange og bekymret for om der var sket hende noget. At hun måtte give besked en anden gang – FOR MIN SKYLD – fordi jeg ellers ville frygte det værste og det er en forfærdelig følelse.
Hun spurgte om jeg var sur. ”Nej” sagde jeg ”mega bekymret og bange”.
Da hun indså at der ikke faldt brænde ned i mængder på størrelse med Rold Skov, kunne hun godt komme frem selv og snakke om at hun nok godt vidste at det ikke var super smart det hun havde gjort.
Det vigtige her er to-foldigt:
1. Vi bevarer kontakten mellem os. Vi kan derfor være sammen og tale sammen om noget svært. Kontakten bevares fordi jeg som voksen tager ansvar for relationen og får styr på mit eget shit før jeg brækker mig verbalt ud over mit barn.
2. Min datter har lært at når hun laver lort i den, bliver jeg ikke sur og vi kan have en ordentlig samtale om det efterfølgende. Tryghed og tillid i relationen.
Den her øvelse gælder for forældre og børn i alle aldre.
Når et barn ”ikke opfører sig ordentligt”, frustrerer det forælderen. Forælderen bliver ramt på sit egne værdier om hvordan ”ordentligt” bør se ud, forælderen bliver bekymret for barnet, bekymret for sit eget mulige tab i situationen og evt. også bekymret for om omverden dømmer barn og forældre.
Skam og frygt i en stor bulder-kogende suppergryde af frustration, ked-af-det-hed og vrede. Så når Mikkel på 3 år kaster sig skrigende på gulvet i Kvickly eller din teenagedatter glemmer tiden, så aktiveres alt på en forælder og vi kommer til at skælde ud. Vi ved godt at det ikke hjælper et pløk i situationen, men vi kan ikke styre os selv.
Jeg har også skældt ud som de fleste almindelig menneskelige forældre, men jeg øver mig i at lade være. Jeg øver mig i at træde et skridt tilbage fra situationen og få ro på mig selv først. For ingen kan jo høre en døjt når man er kampsur over at man ikke må få en is mere. Der nytter det ikke at ”tale fornuft” til barnet .
Min datter glemte tiden og kunne ikke fixe det. Skammen ramte og så fortrængte hun den i stedet for at ringe. Fremover tror jeg hun ved at hun godt kan bide hovedet af al skam og ringe fra venindens telefon fordi jeg ikke blev sur og skældte ud.
Mindre børn kan slet ikke regulere sig selv. Det ER verdens undergang når der er noget de ikke må få.
Lige der må vi voksne…være voksne. Trække vejret og få ro på os selv, så børnene kan læne deres små umodne nervesystemer ind i en tryg og rolig forælder og lære det ad den vej.
En nem øvelse når man nu står der i Lalandia eller i Netto, er: Trække vejret ind på 4 sekunder, hold det i 4 sekunder, pust ud i 4 sekunder – gentag 5 gange.
Det er noget af det sværeste at gøre – at få ro på sig selv når de der unger er skide umulige. Men det kram jeg fik af min datter bagefter – det er det bedste i verden❤️
