1. december

Charlotte tændte det lille bitte juletræ, der stod uden for hoveddøren med 10 bittesmå LED-lys på.

De var blevet enige på vejen om at droppe det store lyskædeshow i år. Charlotte var med på den større forkromede besked i det om besparelse på energi og samfundssind. Hun synes også det var fint at vise ungerne lidt om bevidsthed om forbrug. Faktisk var hun blevet lidt skamfuld over at hende og Jesper aldrig havde talt med børnene om at bruge strøm med omhu.

Men da hun kiggede ud på vejen den december morgen, sukkede hun ”Puh, det bliver en mørk måned uden julelys”.

Indenfor i køkkenet var der også mørkt og stille. Klokken var 6.45 og først om et kvarter ville nogle af de andre rykke på sig oppe i værelserne.

Jesper tog som regel nogle arbejdstimer hjemme om morgenen for at undgå morgentrafikken til Østerbro, hvor hans kontor lå.

William som gik i 6. klasse spildte ingen unødvendig tid på morgentoilette og stod nærmest bare op, tog en bolle og sin madpakke på vej ud af døren til skole.

Caroline havde i løbet af efteråret perfektueret kunsten i at lægge lynmakeup som passede til det look der nu var påkrævet som 1.g’er på Nærum Gymnasium.

Og endelig var der Anton som først mødte kl. 10 på Joe & The Juice i Lyngby. Han havde et sabbatår og arbejdede for at spare penge sammen til en rejse til Australien til foråret med 2 venner.

Charlotte kiggede med lidt vemod på den krøllede nissemand som hang på køleskabet. Den havde Anton lavet i SFOen for en menneskealder siden. Nu var der ikke mere juleshow på skolen med små nassede hænder, som fedtede juledekorationer sammen med kugler som var klistret ind i ler og glimmer.

Hun vendte blikket mod bordet i køkkenet hvor kalenderlyset stod. Den dekoration havde hun købt hos blomsterhandleren. Den var smuk og lyste op i det ensomme køkken da Charlotte tændte det. Så tog hun en kop kaffe og lavede havregrød til hende og Jesper, men hun lyttede til TV2 News.

1 time senere kørte Charlotte mod kontoret i Ballerup. Radioen spillede ”Driving home for Christmas” og selvom hun nynnede med, kunne hun alligevel ikke lade være med at tænke med lidt mismod over de sølle 10 LED-lys som udgjorde deres udendørs julepynt i år.

Der bliver dævlme ikke meget fest og farver over denne jul med energikrise, krig i Ukraine, fodbold&politik drama i Qatar, ingen regering pt og en inflation som åd alle gode intentioner om fine julegaver.

Hun kiggede på husene hun passerede. Der var ikke meget lys over land. Og de få lamper der var, lyste godt nok ikke af meget.

Charlotte studsede lidt: Hm, det er som om lysene ikke lyser med den kraft de burde. Hun tænkte tilbage til den gang for 4 år siden hvor hun lærte om hvordan nissernes huer lyste med kraft alt efter hvordan omstændighederne omkring dem var.

”Der ville ikke være meget lys i danske nissehuer lige nu, tja, verdens nissehuer faktisk” mumlede Charlotte til sig selv da hun kørte ind på p-pladsen ved kontoret.

Klokken 16.15 smækkede hun computeren sammen, greb et par pebernødder i skålen i lobbyen på vej hjem, mens hun tjekkede sms fra Caroline om at Noah også var hjemme hos dem til middag.

Der var stor forskel på offentligheden i kæresteriet hjemme på Ludvigsvej. Anton smuglede nærmest sine bekendtskaber ind ad døren og ud igen skjult under hoodies så Jesper og Charlotte nærmest ikke anede hvilket menneske der gemte sig under hætten. Lige nu arbejdede han mest og var primært optaget af den forestående rejse down under med de to venner Felix og Valdemar.

Caroline derimod havde mødt Noah i sommerferien til fest i Lejet og de opførte sig som et ægtepar på den gamle side af sølvbryllup. Det var sødt nok, men Charlotte og Jesper var alligevel lidt optaget af at Caroline stadig gjorde andet i sit blot 16-årige liv end at sidde hjemme i sofaen og kigge henført på sin kæreste.

Noah var en sød fyr og han var faktisk også god til at få William lidt ud af sin skal. William var mest optaget af at være på værelset og spille Playstation, men hans store søskende var heller ikke superinteresseret i at tale med en 12-årig om hans dag. Noah havde ingen søskende og virkede ægte interesseret i William. Og så gad Noah godt spille med William, hvilket hans storebror for længst havde droppet.

”Uh, det var svært” funderede Charlotte på vejen hjem og bestemt ikke for første gang. Naturligvis skulle børnene være sig selv og lave de ting de have lyst til i den alder de nu havde. Men hun savnede familie-delen som havde været udtalt da de var mindre. Flere af Charlottes veninder med sønner ældre end Anton sagde ”Ro på, de kommer retur drengene i starten af 20’erne når hjernen er ved at være på plads”

Imens trøstede Charlotte sig med at storesøster Caroline til tider forbarmede sig over den yngste…måske mest fordi hun gerne ville tage sig godt ud overfor kæresten, men hey – Charlotte tog hvad hun kunne få omgivet af 2 teenagebørn og en pre-teen.

Hun ville købe ind til tacos til aften. Tacos var et godt valg fordi måltidet krævede at flere stod ved køkkenbordet og skar ting og derefter dialog ved bordet fordi man hele tiden skulle række skåle med tilbehør rundt.

Hun svingede ind på p-pladsen, der husede Netto og Irma. Charlotte gik altid i Netto først og købte hvad hun kunne få der. Så tog hun resten i Irma hvis salaten alligevel var for sølle eller der ikke var den Gomadressing Jesper kunne lide i Netto. Det tog længere tid at handle to steder, men hun måtte sande – via kig på bankkontoen – at det absolut kunne svare sig.

Der var noget dunkel belysning i Netto. Nu gjorde det jo ikke sagen bedre at solen var gået ned og Netto aldrig blev kendt for deres hyggelige indretning, men der var – selv efter Netto standarder – mørkt og trist syntes Charlotte.

Hun gik videre ind i Irma for at få noget lidt lækrere salat til tacos’ne. Her var der heller ikke meget lys over land syntes hun. Det var som om de pærer der sad i det julelys der var ikke rigtig skinnede. Som om de allerede var ved at løbe tør for strøm her den første dag i december.

”Gad vide hvad Clara tænker lige nu og hvor meget hendes nissehuekvast lyser” sagde Charlotte til sig selv på vej ud i bilen med indkøbsposerne. Clara, den søde nisse, som hun havde lært at kende dengang hun var på besøg hos Julemanden.