”Godmorgen”

Charlotte var lige ved at tabe kaffekruset ned i vasken.

Hun havde stadig ikke vænnet sig til morgenfriske gæster som Carolines Noah, som altid var oppe ved 6.30 tiden når han overnattede hos dem.

Charlotte var i starten lidt valen ved at han skulle overnatte der i Carolines værelse. Men Jesper havde kigget på hende med et skævt grin og sagt: Mon ikke det er bedre de gør det de gør, hjemme på Carolines værelse end i baggården på gymnasiet.

Charlotte havde stadig ikke vænnet sig til tanken om disse aktiviteter udført af hendes halvvoksne børn, men accepterede Jespers pointe.

”Godmorgen” svarede Charlotte med et fast greb om kaffen. ”Skal I møde samtidig i dag?”

Noah gik på Birkerød Gymnasium og Caroline på Nærum Gymnasium, så de skulle godt nok alligevel ikke samme vej de unge mennesker.

”Ja, men du ved at jeg synes det er hyggeligere at være hernede end at sidde og kigge på Caroline lægge makeup”, han blinkede til hende.

Nogle gange var han meget voksen af en 16-årig at være og Charlotte kunne godt forstå hendes datter var fascineret. Noah var enebarn af nogle meget travle forældre, så han var vant til at klare sig selv.

Det var ikke altid for det gode at han var så voksen. Det var også lidt trist synes Charlotte fordi der ikke var meget fis og ballade over den unge mand. Men der var Caroline heldigvis god og at spille spil med William gjorde også godt for barnligheden i Noah.

”Vi kan sgu lynhurtig blive voksne med alt for meget ansvar” tænkte Charlotte ved sig selv mens hun rørte i havregrøden. Og så tænkte hun videre ”Det er fredag i dag…hm, hvornår har jeg selv sidst lavet fis og ballade…” Hun lavede en mental note om at få skrevet til Mette om at mødes til nogle cocktails.

Da hun senere gik ud ad døren for at køre på arbejde, kiggede hun igen på det lille træ med LED lamperne. ”Det er altså mærkeligt at de ikke lyser mere” funderede hun. Caroline og Noah kom ud ad døren i samme sekund.

”Kig lige engang” Charlotte vinkede børnene hen til træet ”Er det bare mig eller lyser de der pærer virkelig svagt?”

Caroline skævede lige op over sin mobilskærm et sekund ”Det ved jeg ikke mor” og gik videre ud ad indkørslen. Noah kiggede på træet ”Ja, jeg synes måske også de er lidt triste i det” konstaterede han og småløb efter Caroline.

”Jeg må købe et andet sæt i dag” besluttede Charlotte sig for og satte sig ind i bilen.

”Er du med på snart at drikke nogle cocktails ” Charlotte sms’ede til veninden da hun ankom til kontoret

”Mener du i aften? Det kan jeg ikke – Mathias og jeg skal i teateret. Møs” svaret kom prompte. ”Øv” tænkte Charlotte. Efter at Mette havde fundet Mathias sidste år efter sin skilsmisse, var hun gået i symbiose med manden og Charlotte savnede sin veninde.

Hun sendte samme besked til Tina, som normalt ikke var helt så frisk på drinks som Mette havde været i gamle dage, men frisk nok og Charlotte trængte.

”Der er lidt øf med Henrik. Ved ik lige hvad men må hellere bruge weekenden på at undersøge det lidt.” Svaret kom hurtigt fra veninden.

Charlotte sukkede over to afvisninger og studsede lidt over beskeden fra Tina. Hvad var det med Henrik…hun måtte spørge Jesper i aften. Måske kunne han kaste lidt lys over det i og med han så en del til vennen. Så kunne hun kommunikere det til Tina, som så havde lidt at gå efter.

”Knock knock” Tim, hendes kollega fra 3 døre nede ad gangen hang i døren. ”Morgenmøde med wienerbasser – skal jeg ikke sidde ved siden af dig og have dit stykke som vi plejer?”

Charlotte smilede, lagde telefonen og tog sin kollega under armen ”Jo, men så skylder du mig et marcipanbrød til eftermiddagskaffen”

Der var hyggelig stemning ved det store bord i fælleslokalet. Jane, den sødeste sekretær Charlotte nogensinde havde kendt, havde pyntet fint med gran, hjerter og små lysguirlander. Der var kun el-pynt i det store lokale – igen det allerstedsnærværende samfundssind som ikke have sluppet sit tag siden Danmark først lærte ordet under den første corona-lock down.

Som de sad der og lyttede til chefen tale om ugen der var gået og andet stort og småt og Tim diskret tog Charlottes tallerken med wienerbasse, kiggede Charlotte rundt. ”Det er det samme her” bemærkede hun til sig selv. ”Det er som om der ikke er energi nok i de her lysguirlander. De lyser ikke så kraftigt som jeg synes sådanne skulle lyse”.

Hun kom i tanke om den store julemand, der dansede i boghandleren hver jul nede i bymidten hver gang man trådte ind ad døren. ”Gad vide om han danser for halv kraft i år?” Hun besluttede sig for at kigge derned efter arbejde.

”Er du gået på juleferie Charlotte eller vil du berige os med status for dine projekter?” Chefen Morten pegede med løftet finger på skrømt af Charlotte, som kom tilbage til bordet mentalt, rømmede sig og gav sit input til dagens møde.

Der var kun et slukket juletræ i bymidten.

Borgmesteren havde tændt det 1. søndag i advent men der blev sunget ”Højt for træets grønne top” med de små og deres forældre, der var troppet op med nissehuer og papkrus fyldt med gløgg uden alkohol. Så havde han slukket lysene igen 30 minutter senere og det ville ikke blive tændt igen af sparehensyn før juleaften. Da der kun var 19 grader indenfor på rådhuset, gav det fin mening at man ikke havde hundredvis af elektriske lys tændt udenfor, men det var nu alligevel lidt trist at kigge på det store træ, der tronede mørkt på pladsen.

Charlotte gik hen til boghandleren, som da heldigvis igen i år havde sat julemanden i vinduet ved døren. Hun gik ind ad døren og nedstirrede julemanden. Hun kunne ikke umiddelbart se om han dansede langsommere end normalt eller om det bare var hende der havde fået en fiks idé i hovedet. Men stjernen der altid stod på bogreolen ved julemandens side, lyste helt bestemt ikke så kraftigt som den plejede.

”Er det bare mig eller er energien lidt lav hos din julemand og hans stjerne i år?” spurgte Charlotte ekspedienten, som havde været i boghandleren så længe Charlotte var kommet der.

”Sjovt, du spørger. Jeg har selv tænkt det samme. Jeg har skiftet stik, men det er som om der bare ikke kommer strøm nok ud til ham i år. Det er meget underligt. Men jeg er glad for at du kan se det – så er jeg da ikke helt idiot.”

Charlotte gik ind i Netto og Irma, købte ind til aftensmad nærmest uden at bemærke hvad hun købte. Hun tænkte over det med lyset, det som boghandleren havde sagt ”Det er som der ikke kommer strøm nok til julemanden”.

”Det er som om juleenergien bare generelt er helt lav i år” tænkte hun mens hun puttede varer i poserne hun havde med hjemmefra. ”Bare jeg dog kunne spørge nogen om årsagen”.

Hun tænkte igen på Clara, nissen som hun kendte. Men hun anede ikke hvordan hun skulle komme i kontakt med hende. Sidst var de jo altid kommet til hende.

Charlotte havde en veninde fra studiet som i den grad havde skiftet karriere og nu havde taget numerologisk navneforandring og gik all in på kontakt med det hinsides.

”Måske kan Karina hjælpe” Charlotte fandt hende i sin telefon under Caliana som hun nu hed. ”Åh for pokker, jeg vil så gerne huske hendes nye navn. Jeg må virkelig øve mig” formanede Charlotte sig selv mens hun begyndte på sms’en.

Så glemte hun alt om navne for hvad pokker skulle hun skrive til sin veninde?

At der var dårlig juleenergi i luften og at hun derfor havde brug for at komme i kontakt med en nisse hun kendte?!