”Her i afdelingen er vi glade for at kunne afslutte året med at berette om vores succesrige projekter, vi har fået implementeret i årets løb. Min souschef Charlotte og hendes utrættelig team af dygtige medarbejdere…..”

Charlotte sad og skrev på den rapport hun havde fået Mortens overtalt til at sende til ledelsen sammen med hans egen evaluering som ledelsen havde sat ham til at lave.

Det havde været en vild periode de sidste 10 dage siden chefen var startet på sit eget projekt og havde været nødt til at uddelegere til Charlotte, sådan som det egentlig var tiltænkt i afdelingen. Det havde været godt fordi medarbejderne virkelig havde steppet op og bevist at de netop kunne det de var ansat til uden at blive kigget over skulderen eller tjekket i begge ender hele tiden.

Charlotte synes også det havde været lidt trist at opleve fordi hun ikke kunne lade være med at tænke på hvor meget de havde mistet på den konto i de 5 år Morten havde brugt sit arbejde på at glemme sin sorg over konens død.

”Men videre nu Charlotte, ikke hænge fast i fortidens tristhed” formanede Charlotte sig selv og skrev videre på den gode julehistorie til ledelsen, som ikke engang behøvede nissemagi – den historie lyste fint og klart helt af egen kraft og Charlotte var stolt af sit personale.

Jane bankede på døren, der stod åben ”Må jeg lige komme ind?”

”Selvfølgelig, er det noget der kræver kaffe? For så skal jeg altså også have en klejne til”

Jane grinede og holdt både kaffe og klejner frem

”Hvad skulle vi alle gøre uden dig Jane?”

Jane satte kaffen, klejnerne og sig selv

”Jeg ville bare tjekke af med dig, da de fleste jo har sidste arbejdsdag i dag inden jul. Jeg tænker jeg kommer minimum i morgen og får ryddet lidt op i fred og ro. Hvad med dig?”

Charlotte nikkede ”Ja, jeg regner også med at komme i morgen og få lukket ned for året. Mortens datter kommer hjem i dag, så mon ikke også han dukker op på kontoret i morgen”

Jane så eftertænksom ud ”Det har været en crazy måned her med ændringerne om den måde Morten er chef på. Misforstå mig ret – jeg er bestemt tilhænger af de nye veje vinden blæser, men jeg er bekymret for om det holder ved.”

”Jeg deler din bekymring og det er derfor jeg skal have sendt den her rapport afsted til ledelsen. Morten står som afsender, men jeg skriver den og fortæller netop om hvordan det hele kører supergodt her uden at nævne at det er fordi han er holdt op med at blande sig. Men min afrapportering giver os en mulighed for at lade alle i afdelingen shine med deres kompetencer, så ledelsen kan se at det er helt fint hvis de trækker Morten mere over i noget overordnet management som det de har gang i nu.”

”Det lyder næsten for godt til at være sandt – så bliver det alligevel jul”

”Du kan tro det bliver jul Jane. Har du ikke set at lysene virker bedre ude i fællesrummet efter vi har fået mere ro og fred til at lave vores arbejde? Som om der er kommet mere energi i rummet?”

Jane lænede sig bagud og kiggede ud i fællesrummet ”Jooo, det kan du da nok have ret i. Jeg synes godt nok også de var noget fesne i starten, men kom fra at skifte batterier, men jeg kan da godt se nu at de batterier da er fine nu. Nærmest sådan lidt nissemagi ik’” Jane smilede over sin sidste bemærkning og Charlotte var helt ked af at Jane ikke havde været inde over hele projektet med Clara i løbet af december. Hun ville have elsket at deltage på lige fod med en ægte nisse.

”Ved du hvad Jane, jeg er sikker på at alle nisser derude ser at de har en tro fælle i dig. Den måde du holder det her kontor kørende på, er nærmest også nissemagisk”

Jane grinede ”Ja for søren, jeg synes jo også julen er den bedste tid på året. Jeg er glad for at du lægger mærke til det”

”Lægger mærke til det! For pokker Jane, det er sgu da dig der sørger for at stemningen her på stedet er så god med alle dine hyggelige input som pyntning, kagebagning, kaffelavning og sjove indfald ved fællesbordet. Hvis jeg var overnisse, ville jeg sørge for at du fik en helt særlig god juleaften”

”Tak Charlotte det er sødt sagt. Ja, det ville da være dejligt med en særlig god juleaften, men mine jule er nu som regel gode som de er med min bror og hans familie. Jeg kunne da godt tænke mig at min søster også kom helt fra Australien med hendes mand og børn, men det er jo først lige i år at de kan begynde at bevæge sig rundt i verden efter alt de corona-møg. Men jeg hører da at Kronprinsparret skal til Australien og holde jul og Margrethe derfor skal holde jul med sin søster.”

”Hyggeligt for Mary og Frederik, men det er da også en lang tur fra Sydney til København for din søster og familie”

”Johh, såmænd, men undskyld mig, hendes mand tjener så mange penge med den der ranch hvor de lejer værelser ud til turister som skal have en på opleveren ved noget som hedder Blue Mountain, som er sådan noget UNESCO fredet national park. Jeg har selv været der – det er totalt imponerende. Det skulle du prøve Charlotte”

”Det lyder smukt, men Danmark er da også smuk ved juletid, kunne være skønt hvis de ville se en anden måde at fejre jul på end sommer i Australien”

”Det er det jeg altid har sagt til min søster, men de siger de har for travlt i den periode. I år har de godt nok ansat en bestyrer til at tage sig af selve hoteldelen, så måske til næste jul, for min søster vil jo gerne vise sine børn Danmark ved juletid inden de bliver for store og blaserte” Jane sukkede ”Åh, ja, hvem der bare var nisse og kunne trylle dem herop til på lørdag”

Charlotte kiggede hen mod lysene der skinnede så stærkt derude i fællesrummet og følte en stor omsorg for Jane, som var den primære omsorg for en gode energi der var derude.

Så sagde hun, mest henvendt til Jane, men også til andre der måtte lytte med store nisseører: ”Jeg siger det igen Jane: DU fortjener den bedste juleaften og at få alle dine ønsker opfyldt”

”Haha, ja tak og så vil jeg også gerne have en minkpels og en rød Ferrari”

Jane rejste sig ”Nu kalder arbejdet vist inden jeg får drømt mig helt til Nordpolen til julemandens værksted. ” og så forsvandt hun hen på sin egen pind.

Charlotte lænede sig tilbage og kiggede op i loftet ”Maria eller Clara, jeg håber I synes hun har fortjent det lige så meget som jeg”

Efter arbejde, kørte Charlotte hjemover via Midtpunkt for at købe ind til aftensmad. Da hun steg ud af bilen, kunne hun ikke lade være med at gå hen til det store juletræ som stod mørkt og alene på pladsen uden tændte lys.

Hun talte lidt med træet ”Det er synd for dig at der er krig i Ukraine så du ikke kan få lov at lyse og skinne på os alle. Jeg gør mit bedste til at det bliver noget andet til næste år”

Der stod hun og grinede så lidt af sig selv ”Ja, gamle juletræ, nu er hun da blevet helt julekukkuk som hun står der og taler med træer. Skal du også have en krammer? Det skulle være så givende og zen-agtigt at kramme træer.” Hun grinede med sig selv og stoppede brat da hun så noget grønt der skinnede inde mellem de nederste grene. Det lignede en grøn nissehuekvast.

”Clara?” Charlotte gik tættere på træet

”Schyyy ikke så højt” kom det inde fra træet

Charlotte kiggede sig omkring. Der var ikke nogen i umiddelbar nærhed, men hun holdt alligevel stemmen helt lav

”Hej Clara, jeg skal nok tale lavt. Hvad laver du?”

”Jeg skulle bare tjekke op på energi her, du ved via julemanden i boghandleren og lysene der. Det ser virkelig godt ud, virkelig godt Jane. Du kan være meget tilfreds”

”Tak Clara. Jeg synes også det er gået over al forventning”

”Og det bliver bedre endnu Charlotte, vent og se. Tilfældigvis er din sekretærs bror og hans familie på en kollegas liste i år fordi de måtte aflyse et besøg i Sydney her i sommer, da de fik corona. Med Janes uovertrufne juleenergi, er der lidt nissemagi i luften der. Bare vent og se i aften”

Charlotte smilede glad ved tanken om at andre også så Janes andel, selvom det kun var nisser som ikke kunne sig det direkte til Jane.

”Det er jeg glad for Clara – og nysgerrig, hvad kommer der til at ske?”

”Det ved du godt jeg ikke kan afsløre på forhånd. Nissemagi kan kun opleves af mennesker, ikke planlægges”

”I know, blev bare så glad på hendes vegne. Jeg skal nok styre mig”

Hun smilede ind i træet til Clara ”Og nu vil jeg ind og købe ind til aftensmad og hjem til min familie. Hej med dig Clara – og på gensyn tænker jeg”

Hun vinkede til træet og gik hen mod Netto.

Charlotte sad og stenede Netflix senere samme aften, da en sms tikkede ind.

Det var fra Jane med virkelig mange emojis

”Du tror det er løgn. Jeg skal bo på ranch i juleferien. Min søster vil gerne se os alle, når nu min bror ikke kunne komme i sommer pga møgcorona. Men da de ikke har tid til at komme her pga. sommertravlhed, har de ved gud købt flybilletter til os alle sammen hvis vi vil komme derned. Danmark til jul er hyggeligt Charlotte, men jul i bikini med sin familie i Australien – det er sgu også i orden”