Nissehjulet – 10. december

Efterhånden var dagligdagen i Stråleglans blevet så normal for Charlotte som det nu kan blive når man er menneske på ufrivilligt besøg hos julemanden. Hun gik ned mod torvet for at få besked om dagens ord, mens hun tænkte på at hun godt snart gerne ville hjem. Det var hyggeligt og fredeligt her måtte hun medgive, men hun savnede sin familie og sit hjem. Hun savnede også sit arbejde…eller det meste af det i hvert fald. Hun savnede at hendes arbejde var noget hun selv havde valgt. Noget som gav hende tilfredshed når hun brugte tid på det. Men guderne skal vide der også var ting hun godt ville undvære og egentlig ikke burde lave. Det måtte hun få kigget på i det nye år. Hun havde i alt for mange måneder arbejdet med flere porteføljer som hele tiden var ”lige på trapperne til at blive overdraget til andre”. Det skete bare ikke og Charlotte vidste godt hvorfor: Hun var en ærekær arbejdshest og det udnyttede bestyrelsen til fulde og undlod at ansætte flere til at hjælpe hende, men trak hende af sted med gyldne løfter. Det skulle være slut i 2019 besluttede Charlotte mens hun kiggede på Oluf som drejede på Nissehjulet.

>Kreativ< var dagens ord. ”Kreativ i den grad og på alle fronter” Charlotte snakkede lidt med sig selv mens hun gik videre hen til kontoret. Hun satte sig ved skrivebordet og gumlede på en kuglepen mens hun tænkte kreativt: Hvis nu hun kunne få Bent til at fortælle om hun stod på en liste hos en af rejsenisserne, så kunne hun jo hurtigt fixe den balance der var i udu hos hende. På den måde ville Klaus se at det var en god ide at have mennesker i nissernes verden og at ambassadører var en god ide. Han ville takke Charlotte for sin kreativitet og hjælpsomhed og belønne hende med at sætte hende på en kane til Søllerød.

Men Bent var ikke med på hendes kreative løsninger og idérigdom.

”Nej, jeg kan under ingen omstændigheder fortælle dig om du står på en liste. Du får jo af samme grund kun lov at læse de rapporter hvor vi ved du ikke har personligt kendskab til det menneske rapporten handler om. Hvordan ville det ikke ende hvis menneskene bare sådan kunne få at vide at den er gal og så købe en billig løsning online hos billigjulehjaelp.com.”

”Jamen hvorfor Bent? Hvis jeg vidste det, kunne jeg hurtigere få balancen fixet og komme hjem. Det må da også være godt for kvasten på den rejsenisse som har mig som emne…hvis jeg altså er et emne?”

”Du får mig ikke til at sige om du er på en liste eller ej. Og der findes ikke nogle nemme løsninger når det gælder om balance i livet. Du kan ikke bare springe over hvor gærdet er lavest og så i øvrigt gøre det for egen vindings skyld. Et ønske om balance skal komme fra hjertet.”

’Argh’ Charlotte kunne godt se han hverken var til at hugge eller stikke i. Så hun måtte bare holde ud indtil Klaus synes det var på tide at skippe hende retur. Han var jo også tilfreds nok med hendes arbejde, havde han givet udtryk for i forgårs da de fulgtes et stykke af vejen fra torvet til julehjælpskomiteens kontor hvor han skulle følge op på en særlig sag med Anegrethe.

Charlotte gik tilbage til sin stol og tjekkede sin mail. Der var kommet ønskesedler fra børnene. Ah, endelig noget virkelig kreativt, noget børnehåb og unge juleønsker. Charlottes fornyede energi varede kun indtil hun var kommet igennem halvdelen af Noahs liste, så måtte hun ud og have kakao i køkkenet.

Hun var godt klar over at dét med at ønske sig ting og tøj fra fysiske butikker var old school and so not happening, men det var alligevel meget lidt juleagtigt at modtage en mail fra sin pre-teen søn fyldt med 18 links. Da hun havde fyldt op med kakao og ekstra flødeskum (og skubbet tanken om de par hundrede kalorier der lå i kruset væk med en håndbevægelse), åbnede hun Antons ønskeseddel og glædede sig over at den mindste stadig havde den sande juleånd i behold: