Det japanske kram

Engang drak jeg øl af flasken i Schweiz. Da kom en fyr hen til mig og sagde: ”In Switzerland, women drink wine out of glasses, not beer out of bottles” (Jeg drak nu min ½ liters øl færdig af flasken alligevel for jeg havde ikke noget glas eller noget vin;-))

Engang i Singapore ville jeg til at ryge på gaden. Det må man ikke i Singapore.

Engang gav min veninde, af bar glæde over en vellykket business dinner, sin japanske forretningspartner et kram. Big Faux-Pas

Når du bevæger dig rundt i verden, er der mange ting der er anderledes end derhjemme. Reglerne – både de formelle og uformelle – er anderledes og du kan ende med at såre nogen voldsomt.

Her er lidt flere eksempler:

Danmark: Du må ikke sætte dig ved siden af mig i toget hvis der er en hel fri række et andet sted.
Japan: Du må ikke pudse næse
New Zealand: Du må ikke lægge din taske eller hat på spisebordet (eller andre steder hvor man sætter mad)
Rusland: Du må ikke afslå tilbud om en drink
Tyskland: Du må ikke spise med fingrene – heller ikke pizza
Kina: Giv ikke gule krysantemum til værtinden. De bruges kun til begravelser.
Frankrig: Du starter ikke med at være dus med folk du lige har mødt.

Oftest kan vi grine over situationer hvor vi har kvajet os kulturelt fordi dem der har påpeget bommerten hurtigt tilgiver os. Vi kan grine fordi det er uskrevne regler som ikke diskriminerer mennesker på baggrund af etnicitet, køn, religion eller seksuelle præferencer. De eksempler jeg har givet fra andre lande ovenfor er sådanne eksempler.

Mit eget eksempel fra Schweiz er diskriminerende: Der er åbenbart ting der tilladt for mænd som ikke er tilladt for kvinder.

Sådan findes der mange uskrevne (og nedskrevne) regler som diskriminerer nogle mennesker. Der findes mange regler som insinuerer at nogle mennesker er bedre end andre.

Det er dem vi skal have has på.

Vi skal have udryddet de normer og love hvor der åbenlyst diskrimineres.

Også selvom det ”bare er for sjov”

For det er ikke sjovt for modtageren der diskrimineres imod.

”Jamen han sagde jo ikke selv fra – så må han da synes det selv er sjovt”
”Jamen, hun grinede selv da jeg sagde blablabla”

Det er vores undskyldninger for hvorfor vi fortsat giver os selv lov til at komme med ”dumsmarte bemærkninger” for nu er citere en klog kvinde.

”Det kan vi ikke være bekendt” sagde hun videre i den berømte nytårstale.

Nej, det kan vi ikke.

Vi fatter slet ikke hvilke sår på sjælen det giver dem der diskrimineres imod. Jeg fatter ikke omfanget og dybden i disse sår og jeg er ellers blevet diskrimineret imod pga. min hudfarve da jeg var udstationeret i Afrika.

Vi skal hjælpe hinanden med at få stoppet diskriminationen – også den der ”bare er for sjov”. Vi skal hjælpe hinanden og sige: ”Hov du – den går ikke” når nogen kommer med fladpandede jokes om andre menneskers hudfarve, religion, køn osv.

Vi skal især hjælpe vores børn.

For verden er fyldt med voldsomme ord som ikke skal bruges i alle kontekster.

Således må mine børn gerne lytte til Chris Browns ”Freaky Friday”, men jeg kan garantere jer for at de IKKE selv må bruge n-ordet.

Således må min børn gerne lytte til LOC, men jeg kan garantere jer for at de IKKE selv må bruge ord som ho eller so om kvinder.

Det kan være svært at forstå for både børn og voksne.

Derfor skal vi hjælpe hinanden for jeg er 100% sikker på at vi alle sammen inderst inde godt ved hvad der er sjovt og hvad der ikke er.

Ligesom Dr. King har jeg en drøm om at mine børn en dag vil leve i en verden hvor ingen dømmes eller nedgøres på baggrund af deres hudfarve (eller køn eller religion eller seksuelle præferencer).