Du behøver ikke følge gode råd på Instagram eller
gå til familierådgiver for at være en god forælder.
I min praksis oplever jeg mange som kommer til mig fordi de er i tvivl om de gør det godt nok som forældre.
De vil gerne gøre det bedre og vil gerne have min mening om hvor jeg synes de gør noget der er uhensigtsmæssigt eller decideret dårligt som forældre.
Det er en barsk verden at være forældre i, i dag.
Hele tiden skal vi måles og vejes.
Hele tiden skal vi gøre det bedre.
På intet tidspunkt må vi læne os tilbage, glo på vores børn og sige: ”Det her er godt nok”.
Men jeg siger at det må vi godt.
Hvad angår børneopdragelse og alt muligt andet.
Vi må godt kigge på os selv og hinanden og sige: ”Ved du hvad – det her, det er sgu godt nok”.
Jeg oplever ofte den glæde forældre får, når jeg tager udgangspunkt i noget de fortæller som de gør godt – både i deres og min optik.
Jeg har fokus på det der virker. Det der fungerer. Det er det vi bygger på.
Og oftest, når vi går den positive vej, får forældrene helt automatisk selv øje på steder hvor de måske kan skrue lidt på noget, så det også flyder bedre.
Det er det vi skal som forældre – og mennesker generelt:
Have fokus på det vi gør godt og bruge det som løftestang.
Det er også langt sjovere end at starte med at kigge på alt det man synes man gør forkert…eller det andre synes, man gør forkert.
Vi skal have fokus på os selv som forældre, hvad vil vi gerne have, hvad er vores værdier.
Ikke hvad en ekspert skriver på insta. Brug medierne som inspiration. Men hold fokus på dig og din familie.
Jeg ved det er svært at stå fast, især som nybagte forældre, i disse over-informations-tider vi lever i.
Det hjælper jeg med. Jeg hjælper forældre med at stå fast på sig selv og egne værdier. På den måde bliver de også en super rollemodel for ungerne.
Men man behøver altså ikke bruge en formue på familierådgivning for at lære det.
Vi kan det allerede selv.
Vi skal bare minde os selv om det og støtte hinanden i det.
Ingen forældre er perfekte.
Det er heller ikke meningen for der findes heller ikke perfekte børn.
Men der findes millioner af forældre der er gode nok.
Og det er det bedste et barn kan få🥰
