”Man skal have overskud til at søge familierådgivning” sagde min veninde den anden dag, da vi talte om at jeg søger klienter til min familierådgivning.
Jeg forstår godt hvad hun mener for det er med familierådgivning som med andre udfordringer vi står med i livet: Udfordringerne dræner os for energi og livsglæde så vi oplever at vi mangler overskud. Overskud til at ændre på noget. Så vi hænger bare i og kæmper igennem hverdagen.
Med stress på arbejdet, ulvetimer i hjemmet, manglende motion, dårlig søvn og lidt for meget usund mad. Men vi kan simpelthen ikke overskue at gøre noget ved det for der er bare ikke point nok på kontoen.
Men familierådgivning handler ikke om at komme til mig med et ton af energi, sætte sig i stolen og sige: ”Nå, hvad synes du vi skal starte med at ændre på?”
Det handler om at man kigger sig selv og hinanden i øjnene og siger: ”Det her gider vi ikke mere. Stort eller småt, ligemeget. Men det dræner os for energi at slæbe rundt på denne udfordring. Vi aner ikke lige nu hvordan vi ændrer det, men vi vil gerne”.
Så kommer man hen i min praksis, sætter sig ned, trækker vejret og siger ”Puuuuuha”.
Derfra handler det om kontakt. Kontakt til en selv og kontakt til de andre involverede.
Jeg, familierådgiveren, er kontaktens jordemoder. Den person der hjælper den på vej ud i verden hvor den kan trække vejret frit og ubesværet.
For det er sådan med kontakt at det er bindemidlet mellem os mennesker og det er kontakten til os selv der får os til at kunne overskue og vide hvad vi vil og har lyst til.
Når vi mister kontakten til os selv og andre, famler vi rundt i hverdagens mørke og er bare dødtrætte og energiforladte.
Så der starter alle mine familierådgivninger: Med at vi finder ud af hvordan kontakten har det. Mellem os og med os selv.
Vi fixer ikke noget eller finder fejl ved os selv eller andre. Vi undersøger med et kærligt, nysgerrigt blik.
Og så bliver det faktisk næsten magisk derfra. For når vi har reetableret kontakten til os selv og andre, kan vi lige pludselig overskue en masse. Fordi vi pludselig mærker at vi har lyst. Lyst til at have det rarere, bedre, hyggeligere, sjovere og kærligere. Med os selv og hinanden.
Så bobler det frem med ideer og virkelyst og som rådgiver holder jeg stemningen og trådene, så alt kommer med på en overskuelig måde.
Når vi har god kontakt til os selv og andre mennesker, har man lyst til livet og hverdagen. Og man kan bedre navigere i de ting der er lidt besværlige eller sure. For de er der jo altid – de mindre fede ting. Sådan er livet en dans med godt og ondt.
Men hvis vi har fat i os selv og kan mærke de andre, kan vi sagtens.
Så sidder du et sted du ikke gider sidde længere (uanset om det er på arbejde eller derhjemme), så:
Det første skridt er at sige: ”Det her gider jeg ikke mere”.
Det næste er at sige: ”Jeg vil noget andet – jeg ved bare ikke lige nu hvad”.
Tredje step: ”Jeg prøver lige at sætte mig og mærke hvad jeg har lyst til”.
Fjerde step: Kan jeg mærke og give plads til hvad både jeg og de andre har lyst til selvom jeg synes de er lidt mærkelige?
For mig handler det ofte om selvkærligt mod. Mod til, med nænsomme tag, at (gen)finde kontakten til sig selv og andre så vi kan mærke sig selv og andre – og hvad vi har lyst til.
Gider du heller ikke mere?
