Kan du være i smerte?

Det holder stadig – citatet fra mig som instituttet har gen-postet🥰

Jeg kan mærke her på 3. år inde i studiet at der er sket forandring på mange planer.

Især at jeg kan afgrænse mig bedre ift andre mennesker. Det der er mit, det der er dit, men vi kan godt være sammen om det. Jeg flyder ikke over i dem og jeg sætter mine hegnspæle op så folk ikke kan flyde over i mig. Det betyder at vi hver især er nødt til at bære vores egen smerte. Vi kan ikke lægge den over til andre eller give andre skylden for den.

Jeg kan også mærke at jeg er blevet meget bedre til at være i smerte uden at skulle fixe noget – for mig selv eller andre.

Vi er så vant til at smerte skal gå væk, skal håndteres, fixes😖

Men det hjælper sjældent på den lange bane.

Hvis vi ikke kan være med det svære, acceptere at livet er dødhårdt til tider. Hvis vi skubber det væk, fortrænger det, benægter det, lukker det ned- ja, så vil det blive ved med at dukke op som en irriterende badebold du prøver at holde under vand.

Som Carl Jung skrev: What you resist, persists.

Jeg kan især mærke det er vigtigt at kunne være med smerte når jeg taler med børn og unge🥰.

Vi voksne har desværre en nærmest indbygget trang til at skulle fixe alt for børn og unge, både vores egne og andres. Så vi lytter ikke, vi fixer bare. Vi synes vi hører hvad de fortæller problemet er og så kommer vi mosende ind over deres grænser med vores enorme livserfaring og siger: Jeg ved bedst så du skal gøre sådan og sådan for at fixe det.

Det hjælper ikke nogen.

Det hjælper ikke den unge, det hjælper heller ikke den voksne.

Den voksne må selv sande at det måske kan være lidt svært bare at være i smerte uden at fixe – uden at få det til at gå væk. Men det handler om vores eget shit – at vi voksne ikke har lært bare at være med det der gør naller. Så lige der får vi trykket vores eget behov og mangel på selvberoenhed ned over barnet. Det duer ikke.

Vi er nødt til at kunne identificere hvad der er barnets behov og hvad der er den voksnes behov og skille dem ad.

Oftest har den unge ikke brug for at du fixer noget. Oftest har den unge bare brug for at ventilere et trygt sted og bare have lov at have det som den unge har det.

Jeg ved det er svært – trust me, med to teenagere i huset – men det betaler sig at lytte, virkelig lytte. Og så få ventileret et andet sted, hos din partner, en ven, en terapeut.

Når vi konstant viser vores børn og unge at vi hurtigst muligt skal væk fra smerten og være glade igen, så viser vi dem at følelser der omhandler smerte ikke er ok.

At ked-af-det-hed, frustration og vrede er følelser der skal gemmes væk og undertrykkes.

Det kan man ikke i et helt liv og så kommer de desværre ofte ud på overfladen på virkelig bøvlede tidspunkter😞

Livet er ikke lutter lagkage, så det er helt normalt at have perioder hvor man er ked-af-det, trist og har en rigtig øv dag.

Der skal vi kunne sidde med det, give os tid og lov til at mærke det og så lover jeg, du kan mærke det lige så stille går over igen. Det samme overfor børn og unge.

Når jeg lytter til børn og unge – og ja, ærligt, så er det meget nemmere med dem der IKKE er mine egne😅 – så kan jeg mærke og se at de vokser bare fordi jeg lytter.

Når et ungt menneske er totalt på spanden og i husly i Joannahuset, så kan jeg se et lille lys af håb i deres øjne, når de bare får lov at være, at lette trykket om deres horrible situation, at blive accepteret og set for dem der er uden at blive fixet.

Ikke mindst at de selv får lov at sætte grænserne, så vi kan have en virkelig dyb snak om den unges livsvilkår og så snakke K-pop det næste øjeblik🥰

For at kunne opleve det sjoveste, skæggeste i livet, må vi acceptere og være med der også er den anden side af mønten.

Det har jeg virkelig øvet mig i og lært – takket være mit studie som familieterapeut på Blackbird Institute.

Du kan også øve dig i bare at være med din eller andre smerte. Det kræver to ting for at komme i gang: Babysteps og at du altid husker at trække vejret.

Jeg lover dig det er det hele værd🥰

At kunne være i egen smerte åbner op for et kendskab til sig selv og livet som er af uvurderlig værdi.

At kunne være i andres smerte uden af fixe, giver en nærværende kærlig vedvarende forbindelse til et andet menneske. Det er lutter lagkage når det mærkes❤️