Jeg har lavet en to-do liste med ting der kan vente til efteråret:
Sortering af diverse børneminder, udklip osv i kælder
Analog fotoalbum
Rens af bund på gryder og bradepander
Osv.
Nu nærmer sommerferien sig og jeg kan mærke stressen omkring mig😰
Fra folk som skal have 2.000.000 ting fra hånden inden de går på ferie, fra folk som skal bikini-klar træne og sulte sig, fra skoler, fritidsklubber og sportsklubber som alle skal holde mindst et sommerafslutningsarrangement, havefolk som giver mig kronisk dårlig samvittighed☺, planlæggere som har helt styr på ferien og hvad der er af spændende must-do-and-see i deres område, børn som slet ikke kan holde ud at være bare 1 dag mere i skole og dem der lige når at rydde op i kælderen og klippe hæk i Pinsen så der er styr på det inden ferien.
Jeg har ikke lyst til at følge med🤚
Jeg har lyst til at tage ferien som den kommer og se hvad der dukker op når vi kommer til vores airbnb i Italien. Jeg har ikke lyst til at køre derned i et stræk, men vil have en overnatning.
Jeg ser ud som jeg gør lige nu – jeg gider ikke gå på kur eller træne 5 gange om ugen for at føle mig som et decent instagram-shot. Jeg vil have rosé og vaffelis med venner og familie på terrassen eller fortovscafeen.
Jeg vil heller ikke nu finde 4 bøger og 18 podcasts frem om hvordan jeg rebooter mit firma så jeg kan sidde indtil august og føle mig utilstrækkelig fordi andre kører med klatten.
Jeg vil bruge de sidste 10 dage inden skoleferien starter på at tage den med ro og ikke styrte rundt som en flue i en flaske for at have alt klart, fikst og færdigt inden jeg tager på ferie d. 30.
Jeg skal nemlig starte ferien med at 3 unger i Galaxy Water World badeland ved Munchen – og til det er man nødt til at ankomme afslappet og udhvilet😂
Måske skulle du også lave en efterårs-to-do-liste? Eller er du bare vild god til at tage den med ro når andre løber rundt i cirkler omkring dig?
Hjælp mig med at sende afslappet, god ferie-karma ud i det danske sommerland🥰