Jeg var til 30 års studenterjubilæum i fredags.
I lørdags havde jeg (og min familie) besøg af gode venner som jeg har kendt i 27-28 år.
Min mand har jeg kendt i snart 19 år.
Jeg skrev på messenger her til morgen med en veninde jeg har kendt siden 1982.
Jeg synes det er dødskægt at møde nye mennesker. Se nye sider af verden.
Men det er godt nok også skønt at tilbringe tid med folk man har kendt i så mange år. Et er at man kan bruge rigtig meget tid på at fortælle sjove historier om dengang, men der er en lethed over den måde man er sammen med gamle venner på.
Man kender hinanden, man kender hinandens familie oftest, man har været igennem hårde tider sammen, man har set ups and downs hos hinanden, man har støttet hinanden (og kommet til at svigte indimellem og tilgivet hinanden), man behøver ikke sige så meget – heller ikke hvis man har været fra hinanden i noget tid – fordi man bare forstår.
Jeg er så heldig at have mange venner jeg har kendt i mange mange år.
Jeg er en lykkens pamfilius.
God mandag til dig og dine venner
