Der var helt stille da Charlotte vågnede lørdag morgen. ”Ahhhhhh” hun strakte sig og gled stille ud af sengen da Jesper stadig snorkede stille.

Hun trissede ned i køkkenet i sine nissesutsko og tændte for kaffemaskinen. Kiggede ud ad vinduet og noterede med glæde en smule sne der dækkede græsplænen og de træer der omkransede haven.

”Det er da god juleenergi” smilede hun og tændte lavt for Greatest Christmas Hits på Spotify. George Michael croonede ud i det nordsjællandske køkken, Charlotte tog et par dansetrin og stoppede brat: Var det ikke en nissehue i haven?

Hun gik ind i stuen og åbnede havedøren, kiggede ud. Det var to nisser, der var på vej til at gemme sig bag havestolene der var stablet bagerst i haven.

”Hey” kaldte hun stille for ikke at vække nogen i huset. ”Hey jeg har set jer to ved stolene”

De to nisser stoppede op, kiggede på hinanden og vendte om mod huset.

Da de kom op til Charlotte, kunne hun se at de ikke var så gamle som Clara. De lignede mere nogle teenage-nisser. De så lidt skyldbetyngede ud.

”Hej” sagde Charlotte fredeligt ”hvad laver I to her?”

Pige-nissen smilede lidt usikkert ”Uh, det var ikke meningen du skulle opdage os. Vores mor bliver stjernearrig nu”

”Og jeres mor er?”

”Clara – rejsenissen du godt kender”

”Ok. Er hun her så også?” Charlotte kiggede sig omkring, men så ingen andre nisser.

”Naj, mm, hun ved ikke lige vi er her” drenge-nissen smilede også usikkert.

”Ok, jeg troede I nisser kunne se alt?”

”Vores mor har travlt med et projekt lige nu – et livsgnist projekt, så hun har ikke tid til at holde øje med os”

”Ja så, og så ville I gerne lige besøge mig?”

”Hm, ja, egentlig vil vi besøge Caroline og William fordi de er på vores alder, i jeres regne—metode” sagde pige-nissen som ganske rigtigt så ud til at være på alder med Caroline.

”Nå, men William er jo ikke inde over projektet som Caroline og jeg er, så I kan da ikke bare gå ind og sige hej…i øvrigt kan Caroline jo heller ikke se jer nisser. Det er jo kun mig”

Nissebørnene kiggede på hinanden ”Joooo, man kan godt lade sig se af menneskene, men ligesom med den der lille havfrue I snakker om..hvis det går i kuk, er man evigt fortabt og må blive i menneskeverdenen. Men vi tør godt tage chancen. Vi skal bare lige kigge og så afsted igen.”

Charlotte kiggede undersøgende på børnene: ”Og hvordan havde I så lige tænkt jer det skulle foregå?”

Nissepigen øjnede en åbning: ”Jo altså, jeg vil jo vildt gerne med til det der julehygge hos Caroline i aften og Jens vil gerne se en fodboldkamp, sådan rigtigt på tv med burger og så videre sammen med William”

”Og spille det der FIFA, Ane – Playstation’en er det vigtigste. Sådan noget har vi ikke i Stråleglans” tilføjede nissedrengen, der åbenbart hed Jens.

Charlotte kiggede på de to unge nisser, som drømte om at være lidt som menneske i menneskenes verden. Hun kunne godt unde dem nogle timer på den måde, men hun var også bekymret for om noget ville gå galt og de måtte blive…så ville Clara slå hende ihjel. Eller måske ikke slå hende ihjel, men nok få hende til at betale med evig assistance på nissejuleprojekter i Danmark. Det orkede Charlotte ikke. Hun havde prøvet at være med før på et projekt og det var forfærdeligt ikke at måtte blande sig direkte, men kunne nudge andre mod noget.

”Nej” besluttede hun ”de måtte have en klar aftale om hvornår deres lille nissefest stoppede, så de tre var sikre på at Jens og Ane kom retur til Stråleglans.

”I får fra 15 til 23 i aften. Det må være rigeligt og jeg er der i starten til at få jeg indsluset hos os. Nu skal vi så bare lige finde på en forklaring på hvorfor der pludselig står to børn på Caroline og Williams alder ude foran vores hoveddør”.

”Kan vi ikke være børnebørn til dem i nr. 17? Vi kan sige vi er hjemme på juleferie fra England og keder os og ikke kender nogen” foreslog Ane

”God ide, men hvad så i morgen når William eller Caroline møder Grethe og Oluf og de spørger til deres børnebørn”

”Vi kan godt kaste et forglemmelses-spell på dem, så de ikke kan huske vi har været der”

Charlotte synes det lød fornuftigt, skørt, men nisse-fornuftigt”

”Ok. Så smut med jer nu og så mødes vi nede ved nr. 17 kl. fem i tre. Og ikke et pip fra jer indtil da – og ikke et pip efter 23 i aften. Jeg er ikke hjemme i aften, så I skal sværge at I overholder jeres del af aftalen”

Nisserne holdt tommel- og lillefinger mod hinanden. ”Nissesværg” sagde de samtidig.

”Hvorfor står havedøren åben?” Jesper stemme lød fra stuen.

”Kommer nu” råbte Charlotte og gik tilbage i stuen. ”Skulle bare lige nyde det fine landskab derude”

Jesper skuttede sig ”og betale 6 kr. i sekundet med de elpriser vi har os lige nu”

”Uf, sure gamle mand, så kom hen og nyd det fra vinduet” Charlotte hev sin bedre halvdel hen til det smukke syn af sneen på græsplænen, han tav og smilede og lagde armen om sin kone.

”Jo jo gamle kone, du har ret: Det er da fint”

Klokken 14.55 mødtes Charlotte med de to nissebørn og inden de gik hjem til Charlottes familie, formanede Charlotte:

”Jeg fører ordet, I følger bare med. I er generte børn for så kommer I ikke i problemer. Jeg ringer hver anden time til Caroline og så får jeg lige dig i røret Ane og tjekker ind – yes?”

”Yes, boss” grinede nisserne og gjorde honnør.

”I ser fint normale ud i tøjet – lidt til den fine side, men det kan altid undskyldes med jeres engelske baggrund. Let’s go”

De gik tilbage til huset og ind i stuen. Charlotte kaldte på Jesper: ”Jesper, kom lige ud i gangen, vi har fået gæster”

Jesper kom gående ud med telefonen i hånden som han så noget på ”Jeg ser fodboldoptakt, hva’ så?”

”Det her er Ane og Jens, de er børnebørn til Grethe og Oluf i nr. 17 – du ved Anders og Lauras børn – dem der bor i England. Anders og Laura er ude i aftenen og børnene keder sig hjemme ved bedsteforældrene. Jeg sagde de godt kunne være her, da de jo er lige gamle med vores Caroline og William. Kan I tage Jens med over til fodboldkampen hos dine forældre?”

”Ja, det kan vi da godt. Kan du godt li’ fodbold Jens?”

”Jeg elsker fodbold og vil rigtig gerne se kampen i fjernsynet” skyndte Jens sig at forsikre.

”Godt, men vi skal jo se både den kl. 16 og den kl. 20 – må du godt være så længe oppe?”

”Jeg har lovet Grethe at de går hjem kl. 23 – det kan I godt nå ik?”

”Jep, kom du med ind i stuen og hils på William. I kan lige nå lidt Playstation ind vi kører”

”Yes” udbrød Jens og sagde så lidt mere afdæmpet ”Eller det vil da være dejligt lige at nå det også”

”Hva-øh, tror du det er ok du sådan presser en nabopige ned over hovedet på Caroline i aften hvor hun skal have de piger på besøg?” spurgte Jesper på vej til stuen

”Det er julehygge med pigerne og jeg er 100% sikker på at Caroline vil byde en ny pige velkommen i den bedste juleånd” Charlotte viftede ham mod stuen med hånden.

I samme sekund kom Caroline ind af døren med indkøbsposer og Susan som bagtrop.

”Jeg hørte mit smukke navn blive nævnt”

”Ja, Caroline, der er kommet en ekstra gæst til dit julehygge. Det her er Ane. Hendes bedsteforældre bor i nr. 17. Hun bor normalt i England med sine forældre, men er hjemme til jul. Jeg har lovet hendes farmor Grethe at hun godt må være med til jeres julehygge i aften.”

Hun kiggede sigende på Caroline: ”Ane er særlig vild med julen og god juleenergi, så jeg er sikker på hun vil være en gevinst for jeres gruppe”

Caroline løftede øjenbryn og sagde ”Aha, det lyder hyggeligt. Susan, vil du ikke tage Ane med ud i køkkenet og tage jer af poserne? Jeg skal lige vise min mor noget, så kommer jeg”

Caroline hev sin mor op ad trappen:

”Så hvem er Ane i virkeligheden?”